Ud af EU - tendenserne

Ud af EU - tendenserne?

Bruce Bawer

På EU Fronten ser tingene mere og mere lovende ud. I årevis har et flertal af briterne været for en tilbagetrækning fra EU og dermed tvunget premierminister David Cameron til at love en genforhandling af betingelserne for Englands medlemskab og en folkeafstemning efter næste år valg.

I de seneste dag har the Telegraph bemærket øgningen i vælgertilslutningen til UK Independence Party - der går ind for en hurtig exit af EU - og som meget vel kan blive “den politiske historie i 2014”: samtidig beskrev Le Monde UKIP som havende “vind i sejlene” (samtidig med avisen karakteriserede partiets støtter, som “ufornuftige”). Observatører formoder at UKIP ved valget til EU Parlamentet i maj måned godt kan få flere stemmer end Torierne.

En sikker indikator for UKIP’s succes er at EU forkæmperne nu tager partiet alvorligt - og gør det til genstand for deres sædvanlige metode med misinformation og dæmonisering. Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier har omtalt EU modstandere som “mennesker uden hjerner der kalder sig selv euroskeptikere,” og advarede forleden om at når disse Euroskeptikere danner partier “samtidig med at Europa er i krise,” så “gør det ikke vort arbejde spor lettere.” (her er virkelig en mand der forstår sig på, hvordan demokratiet fungerer!)

 

EU, hævdede Steinmeier, har afholdt de europæiske lande fra at gå i krig mod hinanden siden 1945 - den sædvanlige grundløse påstand, der nu sådan set er det eneste legitimt lydenden argument som pro EU politikerne har tilbage. (Trods alt kan de ikke sige, “At opløse EU ville skade min karriere.”)

Samtidig har Vivane Reding EU kommissær for Justits ikke gjort nogen hemmelighed ud af sit ønske om at se EU blive Europas United States, og er så foruroliget over Camerons handlinger at hun for nylig anklagede ham for at fremme “populistiske myter,” i samme grad som “populistiske bevægelser,” og komme med “populistiske taler,” - EU elitens standard facon med at forhåne politikere der faktisk lytter til deres vælgere.

Reding talte for nylig i London og i højtragende vendinger informerede hun de britiske vælgere om at de var alt for dårligt informerede om EU til at kunne foretage en klog beslutning om EU medlemskabet:

“Kendsgerningen er at meget ofte ser jeg en fuldstændigt forvrænget sandhed blive præsenteret, og hvordan kan man så ønske folk skal tage en beslutning på et oplyst grundlag? Det kan de bare ikke.” (Hvorfor mon Reding er en så glødende EU tilhænger? Kunne det have at gøre med den kendsgerning, at hun er fra Luxembourg, et land mindre end Rhode Island og med et befolkningstal en anelse større end Fresnos - hvilket betyder at uden EU ville hendes politiske karriere være intet?)

Euroskeptikerne bliver ikke kun set ned på af nogle få europæiske politikere. Tværtimod har Superstaten selv, i modstrid med egne regler, systematiske - og i al hemmelighed - bekæmpet sine kritikere.

Som the Telegraph omtalte forleden beskriver hemmelige EU dokumenter en planlagt “progranda blitz” designet til at modstå EU skepticismen i opløbet til EU-Parlamentsvalget til maj. Millioner af skatteyderpenge vil blive skudt af på at identificere og overvåge anti EU-blogs og andre medier og komme med pro-EU kommentarer - selvfølgelig under dække - for at afbalancere kritikken med budskabet om “svaret på de eksisterende udfordringer ....er mere Europa, ikke mindre Europa.”

Med sådanne narrestreger under opsejling kan det ikke undre at det ikke kun er Storbritannien der kan være på vej med en udmeldelse. I Holland får Geert Wilders Friheds Parti - der som UKIP har fået stadig mere støtte i offentligheden i de seneste måneder - gjort noget interessant:

Man har ladet en kommission udarbejde en rapport - Capital Economics - et makroøkonomiske forskningsfirma i Storbritanníen til at se på hvilken økonomisk indvirkning det ville have på Holland, hvis landet forlod EU. Rapporten der udkom den 8. februar kom frem til en utvetydig konklusion.

Blandt hovedpunkterne:

”Eliminering af EU overreguleringen i Holland ville “reducere omkostningen ved at drive virksomhed i Hoilland med minimum 20 milliarder Euro om året i 2035.”: post-EU revisioner i immigrationen til Holland ville “reducere den offentlige udgift med minimum 7,5 millarder Euro om året” i 2035: ekstra eksport i Europa ville øges; og makroøkonomiske cirkler ville kunne klares mere effektivt, hvilket ville resultere i yderligere 309 milliarder Euro i den nationale indkomst i 2035. Jovist, ville der være omkostninger, men de ville være “beskedne og overskuelige.” Heller ikke bankstabiliteten eller gælden ville komme i fare.

Kort sagt, Nederlandenes tilbagetrækning fra EU (døbt “NExit”) ville “repræsentere et holdbart gode for den hollandske økonomi, og meget sandsynligt, en nu og her hjælp til Nederlandene for at få styr på landet nuværende økonomiske dårligdomme.”

Friheds Partiet opsummerede kort og præcist indvirkningen af NExit ville få på de hollandske husholdninger: “Økonomien i Holland ville være 10% større i 2024....Den gennemsnitlige

Wilders kommenterede, at i en tid, hvor den hollandske økonomi er i stilstand, så viser rapporten “at forlade EU er vor vej ud af krisen.” Befriet fra Bruxelles, “vil hollænderne være i stand til at sætte skatterne ned og reducere momsen og afgifter. Hollænderne vil ikke længe skulle sende deres skattepenge til Grækenland, og vil være i stand til at holde inde med at betale velfærdsydelser til rumænerne og bulgarerne.”

Rapporten har haft sine kritikere. Mathijs Bouman en klassisk liberal økonom, mener den er grundig og professionel, men er stærkt uenig i mange af dens formodninger og konklusioner. Men han er til gengæld også en stærk fortaler for både EU og Euroen, så hans svar kan næppe overraske.

Yernaz Ramautarsing, den anti-venstreorienterede ene mand på Amsterdams Universitet, som jeg skrev om her i december og mødtes med i Amsterdam tidligere på måneden , fortalte mig at mens rapporten “ikke vil overbevise modstandere,” så vil “den tvinge dem til at være mere konkrete om deres planer for Europa.” Yernaz’s bekymring er, at mens EU er anti-kapitalistisk og mod individuelle rettigheder, således er også de fleste medlemmer af de nationale parlamenter i Europa. Friheds partiet støtter det frie marked på EU plan, sagde Yernaz, men “fejler i beskyttelsen af det frie marked på nationalt plan.”

Dog kan jeg ikke lade være med at føle stor glæde ved disse anti-EU udviklinger i både Storbritannien og Nederlandene - fordi det synes mig krystalklart at den fuldstændige og totale nedtur for det korruptionsplagede, regulativglade, magthungrende EU er det første nødvendige skridt mod et Europa, hvor politikerne faktisk lytter til vælgernes mening, og ikke refleksivt forhåner dem som sølle populister, og hvor en immigrationspolitik EU ikke er enig i, rutinemæssigt fordømmes fra ‘bølle’ talerstolen i Bruxelles som utålelig racistisk, og hvor kontinentet fra Cypern til Shetlands Øerne ikke styres af ‘fjerne’ arrogante teknokrater der betragter individuel frihed som noget antikveret og den demokratiske proces en hindring for fremskridt.

About Bruce Bawer

Bruce Bawer is a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center and the author of “While Europe Slept” and “Surrender.” His book "The Victims' Revolution: The Rise of Identity Studies and the Closing of the Liberal Mind" is just out from Broadside / Harper Collins.

http://www.frontpagemag.com/2014/bruce-bawer/heading-toward-the-eu-exit/