tirsdag den 15. april 2014

Øget ulandshjælp - virker det? Eller skader det?

Bernie Planck


I min artikel 70 år med hjælp til Afrika, påpegede jeg at hovedårsagen til den megen velgørenhed i Afrika blot er at få os til at føle os bedre tilpas, skønt hjælpen har gjort Afrika endnu mere elendigt og fattigt end for 7 årtier siden.


Derfor har jeg spekuleret på hvordan mine læsere mon har det med problemstillingen, skal vi fortsætte med at yde hjælp blot for at have det godt med os selv eller burde vi holde inde med at gøre Afrika mere afhængig af hjælp år efter år? Hvis det nu var en videnskabelig kendsgerning (1), som jeg ved det er, da ville det at indstille hjælpen gavne Afrika allermest ved at det ville reducere sulten, fattigdommen og sygdomme. Ville du gå ind for det?
 african aid is a failure


Se lidt nærmere på denne meningsafstemning:
Ville du standse hjælp til Afrika, hvis det ville eliminere sult og sygdom der?


Ja

Nej - vi skal vise vi bekymrer os

Nej - jeg ønsker Afrika skal lide

Nej - Afrika har brug for vor velgørenhed

Nej - jeg tror ikke på præmissen

Nej Kort og godt NEJ
 




Her er så et kort der viser hvem der får X antal dollars fra os. Lad blot musen glide hen over det land der interesserer dig.

NOTE

(1):


At hjælpe Afrika er en ædel sag, men kampagnen er blevet et absurditetens teater - med den blinde der leder den hjælpeløse. Opgørelsen over Vestens hjælp til Afrika er en afgrundsdyb fiasko. Mere end 500 milliarder dollars i udenlandsk hjælp - svarende til fire Marshall Hjælp Planer - blev pumpet ind i Afrika mellem 1960 - 1997.


Frem for at have sat skub i udviklingen har hjælpen skabt afhængighed. Budgetterne for Ghana og Uganda er for eksempel for 50%’s vedkommende baseret til hjælpen. Således sagde Senegals præsident Aboule Wade: “Jeg har aldrig set et land udvikle sig selv gennem hjælp eller kredit. Lande der har udviklet sig - i Europa, Amerika, Japan, asisatiske lande som Taiwan, Korea og Singapore - har alle troet på de frie markeder. Der er intet mysterium i det. Afrika er gået ud af den forkerte vej - efter at være afhængig.”
Det meste af hjælpen der hældes i Afrika sænker levestandarden. Afrikanere der lever syd for Sahara er gået ned i årsindkomst på gennemsnitlig 0,59% om året mellem 1975 og 2000. I løbet af den periode er købekraften faldet fra 1770 dollars i 1995 til 1479 dollars. Beviset på at udenlandsk hjælp forstærker fejlslået politik og er med til at gøre korrupte og oppustede statsbureaukratier ‘fede’ er overvældende.
kl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar