Løven sover ikke i nat
Ordet “lunatisk” stammer helt tilbage fra det 13. århundrede. (det som vedrører Månen). I den moderne definition betyder ordet snarere en “sindssyg person” eller en “tåbe,” afhængig af konteksten, men oprindeligt havde det en meget mere snæver definition. Mens en sindssyg person lider af en kronisk sygdom, blev en “lunatiker” kun betragtet som midlertidig ‘månesyg’ forårsaget af Månens forskellige faser.
Folkelig overtro og myter gengiver den forestilling af en Fuld Måne kunne drive nogen til at være helt gak: Varulve, for eksempel forvandler mennesker til ukontrollerbare uhyrer når der er Fuldmåne. Selvfølgelig ren og skær fantasi. Men mennesker i det 13. århundrede så dog en slags mønster - og da det er meget sandsynligt at der ikke er nogen årsag til disse observationer (og sikkert heller ikke et mønster) så har en relativ ny forskning givet en forklaring på, hvorfor man for århundreder siden anså en Fuldmåne som en budbringer af kommende dårligdomme.
Forklaringen?
Løver
Løver er rovdyr der lever af kød, og ulig os mennesker så har de altså ikke slagterbutikker. De må jage. Det er lettest at jage om natten, hvor byttet ikke kan se man nærmer sig, derfor er det efter tusmørket løver oftest jager. Det kan der for ikke overraske at løver derfor jager når Månen er i aftagende (Nymåne) og der derfor er langt mindre lys på nattehimlen. En forskning i løve-menneske-angreb ved University of Minnesota professoren Craig Packer --- the Telegraph udnævner ham som “løveekspert”, hvilket egentlig er en ret så sej titel -- lader formode at dette er sandt. I en artikel diskuterede Packer sin forskning af rundt regnet 500 løveangreb i Tanzania fra 1988 til 2009. Han fandt, at de angreb fandt sted uforholdsmæssigt langt oftere under de fire første dage i hver Månecyklus -- og derpå faldt de markant mens Månen gradvist blev større - og til Fuldmåne 10 dage senere.
Når Månen så er størst? Da sulter løverne ofte og har svært ved at finde et bytte der ikke løber bort.
I dagene der følger spiller Månen med på et lille nummer. Jovist den er stadig ret stor, og derfor oplyser den nattehimlen. Men for hver dag der går, står den senere og senere op -- cirka 50 minutter for hver dag. Så mens Fuldmånen står op ved solnedgang så vil den næste dag ‘vågne’ næsten en time senere. Dette giver løverne -- de nu sultne løver på grund af et par dages ringe jagtbetingelser -- mindst en time mere med mørke for at få jaget et måltid. Data lader formode at det netop er det der sker. Ifølge Packer og hans hold, som fortalt af the Telegraph, skete “det store flertal af angreb mellem mørkningen og kl. 22.00 om natten, når Månen var i aftagende og gav relativt lidt lys.” Den eneste advarsel til mennesker i 13-hundred tallet? Der var komplet Fuldmånen natten før dette begyndte.
Selvom Packers forskning var begrænset til løver så kan man udlede at andre rovdyr ville følge det samme mønster, derfor er teorien ikke kun begrænset til områder med løver (og løveangreb). Om det er årsagen til at vore fælles forfædre begyndte at frygte Fuldmånen, er selvfølgelig umuligt at afgøre. Dog giver det bedre mening end Varulve.
Bonus Fakta: Selvom ovenstående gælder angreb fra løver, så er løver ikke altid en fjende. I 2005 blev en 12 årig etiopisk pige bortført, og heldigvis reddet. Redningen skyldes tildels den kendsgerning at tre løver jog hendes bortførere bort og vogtede over hende i de næste 36 timer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar