Udbruddet
Udtrykket “coronal masse udbrud” lyder som noget der helst skal undgås, selvom man måske ikke lige ved hvad udtrykket dækker.
Det er sandt - at de er noget man skal bekymre sig om, og i visse tilfælde temmelig farlige. Det er derfor som Wikipedia bemærker, omtaler “coronal masse udbrud -- forkortet CMEs, som -- “enorme mængder af materiale og elektromagnetisk stråling ud i rummet, når de indtræffer. Og det sker temmelig tit. Afhængig af årstiden, kan vi se så mange som tre CME’er dagligt. Uheldigvis kan vi ikke gøre noget ved dem. Heldigvis finder de sted på Solen og det er sjældent at de påvirker Jorden.
Med det kan de -- og har.
Den 28. august 1859 observerede, og fulgte en britisk astronom ved navn Richard Carrington solpletter, som han plejede. Men denne dag var noget helt særlig. Carrington bemærkede et par sol eksplosioner -- NASA beskriver dem som “to brillantlignende perler bestående af et blændende hvidt lys.” Begivenheden blev også overværet af et andet vidne som Carrington kaldte til sig. De to, så sammen, det hvide lys forsvinde.
Mindre end 18 timer senere begyndte der at ske noget besynderligt, og der var ikke brug for et teleskop for at bevidne det. Himlen skiftede farve -- rød, grøn, purpur, ifølge NASA -- og glødede så klart at selv om natten skulle man tro det var fuldt dagslys. Ifølge Scientific American, blev minearbejdere i USA vækket at lysene og lavede morgenmad kl. 01.00 idet de formodede at det var morgen.
Men dette var det rene vand i forhold til hvad der skete med telegraftjenesterne i både Nordamerika og Europa. Mange af dem gik ud af funktion. Disse fejlfunktioner var mærkeligere end nogen andre man havde oplevet. Nogle telegrafer gav deres operatører stød, mens andre igen satte ild til telegrafpapiret. Nogle igen, selvom strømmen blev afbrudt, fungerede dog stadig.
Årsagen var selvfølgelig det store solpletudbrud. CME’en skabte en geomagnetisk solstorm - en “midlertidig forstyrrelse i Jordens magnetosfære forårsaget af en chockbølge af ‘solvind’ ifølge Wikipedia. Stormen der fik navnet Carrington Event eller solstormen i 1859 var den største af sin art, og forårsagede altså alle de problemer der er nævnt.
En lignende hændelse vil kunne finde sted i vor tid -- vi har endnu ikke regnet ud, hvordan vi kan kontrollere eksplosioner fra Solen -- og skaderne vil være betragtelige. Astronauter på International Space Station ville være uden beskyttelse og selvom det er yderst tragisk, så er det dog ikke det værste. Næsten alle kommunikations satellitter i kredsløb - hundredvis af dem -- ville kunne være værdiløse, ubrugelige ved en sådan storm.
National Geographic anslår at den økonomiske omkostning ved endnu en Carrington Event, kunne blive så meget som 2 billioner dollars, en omkostning der nævnes i The Telegraph. Den bedste løsning kan være, som NASA skitserer, at have et “reservedepot af kommunikations satelitter klar til opsending.”
Bonus Fakta: I London findes en bygning der samtidig virker som et parabolspejl, der samler Solens lys og kan skabe smeltepunkt så varmt af biler kan blive beskadiget.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar