lørdag den 3. maj 2014

Katte - kan man eje en eller ejer den dig? Lær af Garfield

The Jon Arbuckle Society


Jon Arbuckle, (Harald Jensen) er en tegneseriefigur. Han er husets ejer i tegneserien Garfield, der første gang dukkede op 19. juni 1978. Sammen med ham boede også hunden Odie (Futte), mest kendt for sin evindelig savlen, og så selvfølgelig Garfields stribens protagonist, som  Wikipedia beskriver som  "en overvægtig, nærmest menneskelignede orange stribet kat, kendt for sin dovenskab, sarkasme og intense lidenskab for mad, især lasagne.” Garfield er hvad han nu er, og man må karakterisere ham som selvisk og beregnende. Harald som et middel til at få indfriet sit selviske begær. Harald er kilden til lasagne, og kun i meget få tilfælde betragter Garfield ham som en vigtig ven og kammerat.

Hvilket gør Garfield til en særdeles typisk kat.

Nej, ikke lasagnedelen. Det med at være ligeglad med sin ejer.

I slutningen af 2013 udgav John Bradshaw, en dyreforsker ved Englands University of Bristol en bog med titlen "Cat Sense." Dr. Bradshaw's bog udforskede katte historie, og det at de blev husdyr, ved at se nærmere på, hvordan katte opfører sig når der er mennesker tilstede, og i særlig grad deres ejere.

Professor Bradshaw, konkluderede ifølge the New York Times, at katte kun af navn er domesticerede og er lige præcis de vilddyr de vitterligt er, som blot tilfældigvis ikke længere lever i den vilde natur. Jovist er de domesticerede - men de ved det ikke.

Det rejser dog endnu et spørgsmål: Hvis de katte der bor i vore hjem betragter sig som vilde dyr i deres naturlige habitat, så skulle der efter kattens ‘hoved’ ikke være mennesker. Kattehjerner må derfor finde på en forklaring på, hvor Harald Jensen hører til. Den er: Vi er alle katte.

Bradshaw tilbyder følgende forklaring som beskrevet af  CNET:

“Katte tror mennesket blot er en stor, lettere spadedum, ikke fjendtlig kat. Helt specifikt nævner han, at de behandler mennesker som om de var deres Mama Kat. Alt denne gnubben sig op ad dig med deres haler rejst, er intet andet end en håbefuld kontrol af, at du virkelig er blot endnu en stor, fed, sløv kat, der ikke vil æde dem.”  

Således mener Bradshaw ikke at den kat du elsker faktisk sætter pris på dig. CBS beskrev en killings spinden som tegn på sult, ikke kærlighed; det var “således den plejede at få mælk fra sin mor.” Eller hvis du er Garfield - lasagne fra din adoptivfar.



Bonus Fakta: "Garfield: The Movie" havde debut juni 2004 med Bill Murray der lagde stemme til Garfield. Manuskriptet skrevet af Joel Cohen, fik massiv kritik. Murray hævder at hans deltagelse i filmen (og efterfølgeren) var resultatet af ubetænksomhed fra hans side. Som han forklarede i et interview mente han at Joel Cohen var - Joel Cohen - en af Cohen brødrene der skabte Fargo og Teh Big Lebowski succeserne, og sagde ja til at være med uden først at have gennemlæst manuskriptet. Ups..

Dobbelt Bonus!: Garfields stemme i TV tegnefilmene tilhørte en fyr ved navn Lorenzo Music. Som nævnt var Garfields stemme i “Garfield: The Movie” Bill Murray. En af Bills mere berømte roller var som Peter Venkman i Ghostbuster.

2 kommentarer:

  1. Forskel på hund og kat:

    Din hund vil sandsynligvis stadig lystre din stemme, hvis du pludselig skrumpede til 10 cm i højden. - Din kat ville sandsynligvis forsøge at æde dig.

    SvarSlet
  2. Ha, ha den er god. Har selv hund og kat og kan vist kun give dig ret. Hvad foretrækker jeg?? Hund.

    SvarSlet