fredag den 27. juni 2014

Havets bacon - svømmende svin

Havets Bacon - mums....


Bahamas består af cirka 700 øer spredt ud over havet sydøst for Florida og nord for Cuba. En af de øer, Staniel Cay, er et sanddækket rev midt i Bahamas Exuma Island kæden; det er en af de få Exuma øer med en permanent befolkning. Staniel Cay er kendt for to ting: 1. Den var med i James Bond filmen Thunderball, og 2, hjemsted for Staniel Cay Yacht Club der er det nautiske centrum  i området.

Og så det eneste sted dersom du vil se de svømmende grise.                

I nærheden af Staniel Cay er en ubeboet ø ved navn Big Major Spots - ikke befolket af mennesker forstås. Der lever der en flok vildkatte og nogle få grisefamilier. Grisene - som jo er altædende - æder selvsagt alt de kan finde. Når derfor der kommer besøgende på øen der smider f.eks. æbler til dem så er der grisefest.

Men disse grise er noget utålmodige. I årenes løb har de og deres afkom lært at lyden af motorbåde betyder at der er mad i vente, og derfor tager grisene selv initiativet og drager ud på havet. Som det kan ses på denne video svømmer de helt hen til båden, hundesvømmende, i håb om at få en godbid eller to.


Hvordan grisene er kommet til en lille tropisk ø fra fastlandet? Vi aner det ikke. En fortælling går ud på tre muligheder: Grisene endte der efter et skibbrud; der har været farmere på øen som har efterladt deres grise der; og måske har beboerne på Staniel Cay og andre beboede øer i nærheden selv sat grisene på øen for på en nem måde at få opfedet dem, før de skal slagtes.

Som støtte for sidste mulighed skal det bemærkes at disse svømmende grise er “et stort hit på menuen ved fester på nærliggende Staniel Cay.”


Bonus fakta: Ifølge Current TV, (linket virker ikke) er landmænd i Bhutan kendt for at fodre grise med marihuana (og planten vokser vildt der) for at få dem til at spise mere - og dermed blive federe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar