Kineserne og jøderne
Michael Leeden
I løbet af de seneste årtier er kineserne blevet mere interesseret i jøderne. På det seneste har det kinesiske regime ladet jødiske lærde og teologer komme til Folkerepublikken for at diskutere Torah, Talmud, Mishnah og endog nogle mystikeres værker.
Hvorfor?
Det er ingen overraskelse at handlen mellem Kina-Israel er i vækst, heller ikke at forholdet mellem Kina-Israel er udvidet og intenst. Israel kan meget vel være det mest dynamiske land i verden - hvor nye high-tech virksomheder dukker op, med forbløffende opfindelser - særligt på det militære og medicinske område - og med virkelig godt uddannede og talentfulde mennesker. 
Det er dog ikke det Israel jeg har bragt på bane med denne artikel. Den handler om kinesernes fascination af jøderne og judaismen, religionen og Bogens Folk.
Jeg har en teori. Den er baseret på ægte historie, nogle anekdoter fra deltagere i de igangværende samtaler og så mine egne erfaringer med, hvordan kineserne ser på verden. Noget at det vil sandsynligvis vise sig ret så fantasifyldt, men det er et vigtigt emne og det er et der skal funderes over. David Goldman har funderet på fornemmeste vis som han har for vane og jeg håber at kunne føje noget til.
Tilbage dengang landets mægtigste moderne mand, Deng Xiaoping, konverterede Folkerepublikkens økonomi til kapitalismen, gik kinesiske “sociale forskere” i færd med at forsøge at regne ud hvad det er der gør at kapitalismen fungerer. De blev hurtigt forbavsede. De løb hele tiden ind i problemer; den “løsning” vi haft haft var uden for deres nye system. Efter et stykke tid regnede de ud at kapitalisternes succes ikke helt og aldeles kunne forklares med bolte og møtrikker på markedet, eller med institutioner som privat ejendomsret, selvom de var vigtige. Jovist ville det have været lettere at læse Michael Novak’s magnum opus, men de nåede dog alligevel til hans slutresultat: Religion er en vigtig del af den succesrige kapitalisme.
På deres forbløffende måde at organisere næsten alt på lod kineserne bygge kirker og selvfølgelig gik millioner og atter millioner af dem til kristne gudstjenester. Jo, Partiet holdt et vågent mistænksomt øje med dem, og nogle af kirkerne blev bedømt som for farlige for kommunismen. Men de gik videre overbeviste om at de var på rette spor. Hvis nogen betvivlede det, så havde de bjerge af forskning, og selv Tocqueville, til at retfærdiggøre denne venden sig mod religion.
Efter et par årtier med dette var der stadig problemer og deres sociale forskere så hen til endnu en vej. Denne gang opdagede de - overraskelse - at masser af jøder var involveret i kapitalforetagender fra banker til børshandlere til virksomhedsejere. Faktisk havde jøderne en oldgammel historie med sådanne virksomheder. Måske vidste jøderne noget som andre ikke gjorde? Ja, men så se blot på Israel ...eller New York. ...
Og derfor samtaler de med jøderne, ikke om kapitalismen, men om judaismen. Statsradioen sender nu på hebraisk. De jødiske eksperter der er kommet til Kina kan tale kinesisk med deres kinesiske samtalepartnere. Kinesiske studenter kan nu lære hebraisk og udforske jødiske emner (måske vil de give Ayaan Hirsi Ali en æresdoktorgrad på et tidspunkt?).
Hvis du voksede op som jeg gjorde vil alt dette minde dig om vittigheder der plejede at blive fortalt i New York City. Jeg kan ikke genfortælle dem her, fordi politisk korrekthed forbyder det, men de handler om kinesere i New York der kun taler jiddisch.
Jeg ønsker dem alt godt og har et råd til kineserne lyst til at finde hemmeligheden ved kapitalismens succes. For det første klarer jøderne sig godt på masser af områder fordi judaismen er en søgen efter de rigtige spørgsmål, ikke et opslagsværk med de rigtige svar. Denne konstante udspørgen og dermed det resulterende søgende i den jødiske kultur er central for vor succes. Dette er vanskeligt for lederne i Folkerepublikken af begribe, og farligt for deres politiske virke, skønt det i det lange løb er den eneste vej til at komme ud af de tåbelige forsøg på at fastholde den politiske kontrol over en “fri” økonomi.
Samtidig tvivler jeg ikke på at kineserne har lagt mærke til at verdens ældste mand er en jøde der lever på Upper East Side på Manhattan. Han gled bort fra troen i et stykke tid, men er nu vendt tilbage. Han er videnskabsmand, han mener sjælen lever efter kroppen og han stiller stadig spørgsmål.
Med sådanne beviser tror jeg kineserne vil fortsætte med deres jødiske studier. Måske vil Shanghai genoprette det stortrivende jødiske samfund som byen var kendt for for så lang tid siden ....og hvis der begynder at være massekonversioner til judaismen i Kina, vil det virkelig blive morsomt at betragte hvordan jødehaderne reagerer. Ikke sandt?
Lad det blot gå hurtigere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar