onsdag den 25. juni 2014

Tilgivelse for slaveriet - vil den komme??

Vil Amerika nogensinde blive tilgivet for slaveriet?        


           
Jeg er vokset op i Syden og den fortælling der lyder der om slaveriet var at afrikanerne gik rundt som frie mennesker i deres eget land, passede sig selv - da de hvide mænd så kom i deres skibe. De hvide mænd angreb, lænkede, bortførte og tvang afrikanerne ombord på slaveskibene.

Denne historieudlægning blev gentaget både i skolen og i de sortes kirker. Imidlertid kunne jeg aldrig rigtig få denne beretning til at falde på plads. Jeg husker første gang jeg stillede spørgsmål til denne udlægning overfor min lærer i 6. klasse. Jeg spurgte hende, hvordan kunne de hvide mænd invadere et fremmed land og overmande de indfødte i det land. Hun kunne ikke svare. Jeg stillede min far det samme spørgsmål og han henviste til TV-serien Roots (som jeg senere erfarede var noget opfindsom og utroværdig).

År senere da jeg var i militæret overhørte jeg min oversergent (en hvid mand) fortælle de andre soldater at han var træt af sorte amerikanere der benyttede slaveriet som et middel til at kræve kompensationer.
Jeg hørte ham derpå sige, “Det var deres egne der solgte dem til slaveri.” Det var første gang jeg nogensinde havde hørt noget om at afrikanere solgte deres egne til slaveri. Jeg kunne knap vente til arbejdsdagen var forbi før jeg gik hjem og foretog udforskning af emnet på internettet. Jeg skrev “Africans selling Africans into slavery” og så dukkede der Transatlantic Slave Trade op. Således lærte jeg den faktiske historie om, hvordan slaverne kom til Amerika.

Jeg var så begejstret for at have lært den sande historie om slaveriet i Amerika at jeg ganske tåbeligt mente mine gode venner ville blive lige så begejstrede. Det viste sig dog at mine venner langt hellere ville holde fast i myten om at onde hvide mænd drog til Afrika og bortførte de indfødte og tvang dem i slaveskibene. Faktisk blev de vrede på mig, fordi jeg belærte dem.

Venstreorienterede og racehadsoppiskere giver stadig slaveriet skylden for så at sige alt der plager sorte amerikanere. Det betyder intet, at slaveriet blev afsluttet for næsten 150 år siden. Det betyder heller intet at ingen nulevende i dag har deltaget i nogen form for slaveri (ejer eller slave). Hvis nogen udfordrer den fortælling, at det udelukkende er hvide mænd der kan pålægges skyldes for slaveriet i Amerika ved at fastslå at afrikanske slavehandlere var medvirkende, så dukker der blot endnu en fortælling op.  

Jeg har fornylig været i ophedet debat med andre sorte amerikanere over den kendsgerning at afrikanske slavehandlere indfangede andre afrikanere og solgte dem i Den Transatlantiske Slavehandel. Det jeg har fornemmet i disse diskussioner er den nye fortælling om de afrikanske slavehandlere. Jeg har erfaret følgende påståede forskelle mellem hvide slavehandlere og afrikanske slaveejere:

  • De afrikanske slavehandlere tog ikke deres egne som slaver; de mennesker der blev slaver var formodede fjender.
  • De afrikanske slavehandlere praktiserede en anden form for slaveri, end de hvide slaveejere i Amerika.
  • De afrikanske slaveejere var gode ved deres slaver. (De puttede dem om natten og bankede hovedpuden op?) Slaverne kunne med tiden købe sig frihed.
  • Amerikanske slaveejere praktiserede en inhuman form for slaveri kaldet “chattel” slaveri. (Amerikanske hvide slaveejere førte denne grusomhed til nye højder).

En købt slave er et stykke ejendom uden rettigheder. Slaveriet i Afrika var anderledes: En slave kunne være slaveholdt for at betale en gæld eller en bøde for en forbrydelse. Skønt slaver i Afrika mistede familiens beskyttelse og deres plads i samfundet gennem slaveholdelsen, så kunne de og deres børn muligvis blive en del af deres Herrers familie og blive frie. Dette var ulig “købte slaver” der var praktiseret i Amerika, hvor afrikanerne da var slaver for hele livet, ligesom deres børn.

Jeg har lyttet til modargumenterne der præsenteres af mine sorte amerikanske medborgere om at slaveejerne var de allerværste (skønt der ingen måde at bevise det på) og er kommet til denne konklusion. Med Hillary Rodham Clintons ord, “hvilken betydning har det på nuværende tidspunkt?”

Betyder det så intet at anslået 700000 liv gik tabt under Civil War for at få afsluttet slaveriet? Hvad kan venstreorienterede og racehadsoppiskere dog håbe at få ud af konstant at smide slaveproblemet ind i hver eneste diskussion? Endelig hvis en hellig Gud kan tilgive syndefulde mennesker for deres tidligere synder, hvordan kan det da være at et syndigt menneske aldrig kan tilgive andre syndige mennesker for deres tidligere gerninger?

Vil Amerika nogensinde blive tilgivet sin rolle i slaveriet?

Patricia L. Dickson blogs at Christian Commentary; contact author dicksonpat@sky.com

http://americanthinker.com/2014/06/will_america_ever_be_forgiven_for_slavery.html

Ingen kommentarer:

Send en kommentar