mandag den 7. juli 2014

Knalddygtig uden at lave en fis! Metoden

Hvad laver Bob?

 

I 2006, konkluderede en rapport udgivet på Inc.com -- ganske latterligt -- at produktivitetstab koster U.S. arbejdsgivere mere end en halv billion dollars -- $544,000,000,000, for at være mere præcis. Rapporten fandt at på en 8 timers arbejdsdag brugte de ansatte cirka 1,86 time “på andet end at arbejde, herunder frokost og pauser.” Ud af de overvågede indrømmede 52% at “deres største tidssluger i arbejdstiden var at surfe på nettet forl personlig fornøjelse.”

Undersøgelsens data må selvfølgelig siges at være værdiløs: Forestillingen om at en ansat altid er på, og hvis det ikke er tilfældet vil resultere i produktivitetstab er ikke med baggrund i virkeligheden og videnskab. Men af og til er der eksempler på ansatte der går til det ekstreme, ikke laver særlig meget, eller måske absolut intet. Tag for eksempel historien om en tidligere software udvikler som pressen identificerer som Bob. Arbejdsplanen for Bob - bestemt af en nøje gennemgang at hans internet browsing - bestod som følger (opgjort af  NPR):

  • 9:00 – Ankommer - og surf på sociale medier i et par timer. Ser videoer med katte.
  • 11:30   – Frokost
  • 13:00   – på Ebay
  • 14:00  –  på Facebook og opdatering af email.
  • 17:00  –  Fyraften

Der mangler noget, ikke sandt? Arbejdsindsats helt klart. Bob lavede absolut ingenting.

Det passede bare ikke med det Bob præsterede for firmaet. Som TheNextWeb fortalte, fik Bob “åbenbart de fineste anbefalinger for sin indsats og blev hyldet som den bedste udvikler i bygningen: Hans indsats var upåklagelig, velskrevet og tidsmæssigt på toppen.” Han præsterede på sæt og vis et godt stykke arbejde uden faktisk at lave spor. Bobs arbejdsgiver synes ikke at lægge mærke til at han ikke arbejdede, for set fra virksomhedens afkast var han produktiv.

Men Bobs’ arbejdsgiver lagde mærke til noget andet. En besynderlig computertrafik foregik på virksomhedens servere gennem Bobs login data, og som noget vigtigt syntes trafikken at komme fra Kina. For at gøre det endnu mere mistænksomt var forbindelsen til Kina via Bobs computer aktiv ,mens Bob var på kontoret. Forundret -- hvorfor skulle Bob dog logge ind gennem Kina? Virksomheden kontaktede så Verizon, dens internetudbyder og bad dem undersøge sagen.

Verizon gik i gang og fandt problemets rod. Mens Bobs arbejdsgiver troede at der var en eller anden form for malware der skulle have inficeret deres systemer så var det ikke tilfældet. Verizon slog derpå fast at problemet skyldtes Bob -- og forklarede hvordan en fyr med så fine resultater kunne passe på opgørelsen over hans præstationer for virksomheden og så hans kiggen på kattevideoer og shopping på eBay.

Bob havde outsourcet sit eget arbejde til Kina.

Det var sådan set ret enkelt: Bob havde hyret et konsulentfirma i Kina, sendte de konsulentopgaver som han var blevet tildelt til dem og overlod så arbejdet til det kinesiske konsulentfirma og indløste så lønnen.Kineserne udførte altså alt arbejdet - herunder at sende de færdige opgaver til Bobs arbejdsgivers servers. (Bob kunne have maskeret svindlen dersom han havde orket at lave lidt check-in sløring).

Verizon konkluderede at Bob højst sandsynligt havde gjort dette i nogle år, havde brugt en fjerdedel af sin løn på at købe tjenesten i Kina der lå langt under prisen i USA.

Bob blev naturligvis afskediget - arbejdsgiveren havde som opgave at udvikle software for U.S. regeringen og at outsource til Kina er bare ikke acceptabelt - men Bob har uden tvivl moret sig hele vejen til banken.

Ifølge Verizons sikkerhedstjeneste var dette ikke Bobs eneste job -- og det var muligvis ikke det eneste han havde outsourcet. Bob tjente “adskillige hundred tusind dollars om året” ifølge Verizon og “skulle kun betale det kinesiske konsulentfirma sådan cirka 50000 dollars om året.”

Bonus Fact: Ring til en kundeservice og der er stor chance for at du bliver forbundet til en betjening uden for dit eget land. Men der er dog stadig større chance for at den du kommer til at tale med i den anden ende er fra dit eget land. Grunden? Mange virksomheder har fundet en hjemlig løsning til en lav omkostning: Fængselsindsatte. Ifølge CIO.com, tjener indsatte cirka 1 dollars i timen med at give almindelig kundebetjening ved almindelige spørgsmål.

2 kommentarer:

  1. Kære Olsen.
    Det kan være svært med tal fra det ene kontinent til det andet. Amerikanerne har ikke forstand på tal, for det, vi kalder en milliard, kalder de en billion. Dette betyder, at du omsat til vore forhold har tre nuller for meget med i dit viste tal.
    Med denne oplysning har jeg lige gjort deres udgifter tusind gange mindre - men det er da rigeligt endda.
    Hilsen Poul.

    SvarSlet
  2. Kære Poul
    Du har ret med at alle disse nuller kan forvirre. Og så lige hvad en trillion er på dansk og så videre? Wikipedia har en god tabel.
    I orignalartiklen nævnes: "that productivity losses cost U.S. employers more than half a trillion dollars — $544,000,000,000, to be a little more precise."
    En trillion på amerikansk må svare til en billion på dansk - et grotesk stort beløb under alle omstændigheder.
    Tak for interessen.

    SvarSlet