tirsdag den 26. august 2014

Hash, whisky og lav intelligenskvotient

Marihuana versus whisky og soda og en lav IK

R. Emmett Tyrrell, Jr.


Om man endnu engang vender sig til det som sociologer kalder “bagvedliggende mekanismer”: Der er marihuana og der er alkohol. De er i stadig større grad de muligheder der har betydning.

Tænk alkohol. Tænk på et skvæt god whisky og soda. Man sætter sig ikke ned med en god whisky og soda for at få blæst hjernen ud, medmindre man i sandhed er en drukkenbolt. Man sætter sig med sin whisky og soda og nipper til den samtidig med man konverserer med venner. Måske læser man en bog. Man nyder den der scotch for smagens skyld.

Der er masser af smagsvarianter i whisky. Der er single malt, blended og så videre.

Det samme gælder bourbon og alle andre alkoholiske drikke - spiritus. Man kan indtage dem for smagens skyld, for at få en forfriskning, og endelige for den afslapning der er en del af nydelsen. Langt, langt ude er der dog nogle der drikker whisky og soda for at blive bedøvet og komme helt væk. En alkoholiker er et trist syn. En drukkenbolt er en person der virkelig har ødelagt mange gode drikke.
Tænk så på den stadig mere almindelige anden mulighed: Marihuana. Man ryger en joint for at blive påvirket og hele tiden komme bort fra tilværelsen. Er det virkelig en civiliseret opførsel? Jeg har aldrig hørt om en kender der nyder en joint for smagens skyld. Den ryges for virkningen. Man indtager den som en brownie eller småkage for en endnu mere øjeblikkelig virkning - undertiden en dødelig..

Colorado der har legaliseret rekreativ marihuanabrug har allerede rapporteret om mindst to tilfælde og mange er kommet på hospitalet. Muligvis bliver marihaunarygere mere sociale, og joviale i begyndelsen, men som regel bliver vedkommende stadig mere indelukket i sig selv og isoleret, mere alene. Er det virkelig civiliseret?

Et selskab med pot, i modsætning til et cocktailparty kan være en grumset affære. Den nuværende marihuana og dens tetrahydrocannbibol (THC) rate, det vil sige det psykoaktive stof er cirka 15% højere end i 1960-70’erne. Det forhøjede indhold af THC gør stoffet mindst fem gange så kraftigt og medfører stadig flere lægelige problemer. Denne meget lidt kendte kendsgerning viser hvor udbredt vor uvidenhed om marihuana faktisk er i den nuværende debat om stoffet, eller jeg burde måske hellere sige ikke-debat?

De nyeste meningsundersøgelser indikerer en større tolerance for et stof der indtil for nylig blev betragtet som malum prohibitum over hele nationen. I januar måned fandt en CNN/ORC international undersøgelse af 55% af amerikanerne går ind for en legalisering af marihuana. De fleste mener det er uskadeligt. Jeg ville ikke blive overrasket over hvis de bedømte det som mindre skadeligt end whisky og soda.

I en meget instruktiv artikel i the Wall Street Journal har tidligere narkoekspert tilknyttet regeringen William J. Bennett og advokat Robert A. White skrevet at “mens næsten al videnskab og forskning går i en retning - man påpeger farerne ved brug af marihuana - synes den offentlige holdning at gå ind for en bredere legalisering.”

Konklusionen er at undersøgelser viser at teenagere og unge mennesker der regelmæssigt bruger marihuana - hvilket vil sige en gang om ugen - har kognitiv tilbagegang, dårlig koncentration og hukommelse og en nedsættelse af intelligenskvotienten på cirka 6 point - og vor unge mennesker IK-rater er allerede lave nok.  

Denne mentale tilstand og nedgang synes at holde sig i årevis. En undersøgelse fandt at teenagere der dagligt røg marihuana udviklede unormale hjernestrukturer. Ydermere er der psykiatere der i årevis har argumenteret at udvidet brug af marihuana kan knyttes til psykoser og permanent hjerneskade.

Muligvis kunne disse forskningsresultater forklare en del af Michael Browns uheldige opførsel i Ferguson, Missouri, før hans tragiske død. Vi ved at den tårnhøje 150 kilo tunge teenager i hvert fald var på marihuana. Vi ved at ti minutter før han blev skudt havde han stjålet i en spiritusforretning og taget billige cigarer. Og i det mindste ved nogle af os at de der Swisher Sweet cigarer benyttes som en genvej til at indtage en blanding af PCP og marihuana. Mit gæt er at Browns meningsløse død blev afstedkommet af det som psykiaterne nævnte i ovenstående paragraf som en psykose og en permanent hjerneskade.

Alligevel, trods disse forskningsresultater, betragtes marihuana som et civiliseret alternativ til moderat brug af alkohol. Hvordan kan det være? Hvordan kan et land der for nylig har fået fordrevet tobak - hvis problemer de fleste er udmærket klar over - pludselig legalisere et stof der af moderne videnskab betegnes tom farligt?

Lungecancer er skrækkeligt, men mentale forstyrrelser er ofte langt værre og de kan berøre et bredt udsnit af den menneskelige opførsel.

Mit svar på at man ikke indser faren ved marihuana er - ‘træthed.’ Vi har bekæmpet marihuana og anden narkobrug i årevis og det kunne se ud til at landet er dødtrætte af at høre de samme argumenter.

Det er valide argumenter, men mange medborgere, især de unge er trætte af dem. Endnu en måde at sige det på er,  at amerikanerne er dødtrætte af emnet. Så når Colorada har taget opgøret således følger resten af Amerika, og de seneste begivenheder i Ferguson, Missouri kan være en forsmag.
About the Author
R. Emmett Tyrrell, Jr. is the founder and editor in chief of The American Spectator. He is the author of The Death of Liberalism, published by Thomas Nelson Inc. His previous books include the New York Times bestseller Boy Clinton: the Political Biography; The Impeachment of William Jefferson Clinton; The Liberal Crack-Up; The Conservative Crack-Up; Public Nuisances; The Future that Doesn't Work: Social Democracy's Failure in Britain; Madame Hillary: The Dark Road to the White House; The Clinton Crack-Up; and After the Hangover: The Conservatives' Road to Recovery.

http://spectator.org/articles/60276/marijuana-vs-scotch-and-low-iq

Ingen kommentarer:

Send en kommentar