Jeltsins advarsel
Det er heldigt for ham at tidligere præsident Boris Jeltsin ikke længere lever. Hvis det var tilfældet ville hændelserne der ruller sig ud i Rusland dag efter dag, år efter år, helt klart vise et land der er på vej tilbage til sin dystre Sovjet fortid, begivenheder der beviser at Jeltsins værste forudanelser var velbegrundede - og helt sikkert ville få slået ham ihjel.
Den 23. april 2007, dagen efter Jeltsin var død misforstod Boston Globe et vigtigt ord. Avisen fastslog:
“I 1991, idet han forsøgte at opnå de russiske regionale lederes støtte, opmuntrede han dem om at ‘tilegne sig så meget suverænitet som de kunne overkomme.’” Ordet der begynder med et “o” var ikke opmuntre med var “advare.”
Lige fra første færd efter han kom til magten var Jeltsin i færd med, utrætteligt og frygtløst at advare sine landsmænd og verden om at Rusland ikke var sikret mod et diktatur, at man kunne falde tilbage hvert øjeblik det skulle være. Derfor gik Jeltsin med et halsbrækkende tempo i gang med at fordele magten så bredt som muligt, for at skabe så mange barrierer som muligt mod fremkomsten af en neo-Sovjet leder som Vladimir Putin.
Jeltsin var udmærket klar over at institutioner som domstole og lovgivningsapparatet ikke ville være noget udfordring for en sådan leder, og historien har vist han havde ret. Med stor lethed og hastighed har Putin fået kontrol over domstolene og parlamentet. Hans eneste forhindring har fortsat været “oligarkerne,” hvem Jeltsin tildelte økonomisk magt. Det havde langt fra noget med korruption at gøre, men et udtryk for Jeltsin korrekte analyse af at russerne ikke ville være villige til at betale den pris som frihed og demokrati koster og dermed ville sætte sig i fare at indlede en bane mod endnu et selvdestruktivt diktatur.
Et kig på de seneste hændelser i disse tider i Rusland sætter et kraftigt udråbstegn ved Jeltsin visdom.
Her i foråret kom en ung neo-Sovjet russers tanker om undertrykkelse og underkastelse af kvinder med alle tilgængelig midler til klarhed. Og de få som ikke har sådanne forestillinger, er på vej til udstødelse med foragt.
Alene i de seneste par måneder har vi set Rusland gå ind for forbud med at kvinder er iført både højhælede skoe og ballerinasko, forbud mod at de ryger, og censur af lesbiske sexscener fra Blue is the Warmest Color, den film der vandt Palme D’Or ved Cannes i år.
Der er forslag om at kvinder under 40 ikke må ryge
Da kvinder forsøgte at gå i demonstration til støtte for feminismen i Moskva på den internationale Kvindedag gav Kreml dem en særlig gave. Man arresterede dem.
Der er 31 ministerier i den russiske regering herunder otte vicepremierministre og 23 departements ministre. Blot en af de otte vicepremierministre er kvinde, og hun har fået nogen særlig vægtig politisk stilling. I stedet er hun leder af Sociale Affærer. Blot endnu en kvinde er med i regeringen, Minister for Sundhed - altså nationens sygeplejerske. Putins Rusland er ikke kun en mands verden, men en mands solsystem.
At brække en kvindes næse og ribben gælder ikke som en forbrydelse i Putins Rusland, hvis voldsudøveren er hendes mand. Det eneste hun kan gøre er at anlægge sag ved en civil domstol og modtage, i bedste fald, 1500 dollars i erstatning. Resultatet er der myrdes en russisk kvinde cirka hver time af hendes mand.
Mord er faktisk det eneste område, hvor russiske kvinder får samme behandling der næsten svarer til mænds. Galina Starovoitova, Anna Politkovskaya, og Natalia Estemirova var tre fremstående demokratiaktivister der blev myrdet for at standse deres kritik af Putins diktatur, ligesom det var tilfældet med Sergei Yushenkov, Yuri Shchekochikhin, Nikolai Girenko, Paul Klebnikov, Andrei Kozlov, Alexander Litvinenko, og Stanislav Markelov på mændenes side.
Tre artikler skrevet af russiske mænd i den vidunderlige russiske avis Moscow Times, viser meget tydeligt, hvor håbløst livet der er blevet for civiliserede mennesker, og ikke kun på grund af den barbariske misbrug af kvinder, men fordi sådan barbarisme karakteriserer enhver del og hjørne af livet der. De taler som Jeltsin ville have gjort dersom han var i live, de synger en trist begravelseshymne for det civiliserede Rusland.
Den første artikel, af journalist Ivan Sukhov har overskriften “Ruslands dårlige manerer vil blive dets fald.” Som svar på Ukraines udenrigsminister, der kalder Putin “et røvhul,” stiller Shukov det rimelige og direkte spørgsmål: “Hvorfor hader Ruslands nabolande dette land så meget?” Hans svar: “Dette krænkende sprogbrug der er begyndt at dominere ved Ruslands kurs over for resten af verden afspejler den desperate manglende evne hos senior embedsmænd i Moskva til at få andre til at holde af dem.” Sukhov er rædselsslagen over russernes afvisning af at markedsføre sig selv, at se dem selv i den virkelige verden. Han ved at et sådant land, som USSR, ikke kan overleve særlig længe.
Derpå følger “Med Putin mister Internet Titanerne tålmodigheden” skrevet af sikkerhedsanalytikeren Andrei Soldatov:
Soldatov fortalte om, hvordan de førende i Ruslands internetvirksomheder bukkede og skrabede og leflede for Putin selvom han igangsætter en voldsom bølge af nye angreb mod selve Internettet og truer med at ødelægge deres virksonheder.
Brug af det anonyme browsersystem kendt som “Tor” er eksploderet her fornylig da russerne har strittet imod for at undgå deres nye Big Brother. For ikke så lang tid siden fik vi hele tiden at vide af Putin fortalere at det intet betød om Putin fik kontrol over russisk TV og aviser fordi Internettet jo altid ville være dynamisk og frit nok til at være en modvægt mod sådan statssponsoreret propaganda.
Nu kan vi se at de udtalelser var ‘varm luft’ og skal få os til ikke at være på vagt og lade Putin overtage de førende medier, som han hurtigt har gjort.
Slutteligen kaldte den lærde Leonid Bershidsky der ganske enkelt skriver “Ingen illusioner tilbage - jeg rejser!” Bershidsky er frastødt af sit lands udslettede af uafhængige medier og at dets hensynsløse begær for at angribe det som burde være et broderfolk, Ukraine.
Han skriver:
Jeg ønsker ikke at blive i Rusland og betale en eneste kopek for Krim. Stjålne varer er stjålne varer. Som så mange af de som rejser var jeg ikke en rotte der gik fra borde ved første tegn på at noget var galt. Jeg er mere en sømand der ser at kaptajnen har skiftet kurs mod en havn med et elendigt ry - og med højtalere der proklamerer hans hensigt - og stille og roligt, uden panik, lader jeg redningsbåden gå i vandet ,og begynder at ro mod den havn som vi oprindeligt var på vej til.
Alt dette var til at forudse - og blev det. Lige så snart Putin kom til magten advarede de af os som kender Rusland alt for godt om at denne mand ville lade tæppet gå for friheden i Rusland og ville sætte uret baglæns - og det hurtigt - mod æraen med Sovjets undertrykkelse. Mange hånede os for at dette var bagstræberisk tankegang, og sagde at Rusland var et nyt land og “ikke kunne falde tilbage” til den forfejlede fortid.
Men kendsgerningerne viser, at i dagens Rusland er advarslerne om Putin helt berettigede og burde være blevet hørt. I stedet kan vi nu dagligt læse om russiske kernebombefly og andre angrebsfly der plager NATO landene, og Rusland er i færd med sin militære genopbygning ved Ukraines grænser, efter at have lovet ikke at gøre det.
Russiske tank ruller ind over grænsen til Ukraine ligesom Sovjet tanks rullede ind i Østeuropa for årtier siden.
Fordi Rusland ikke har nogen Boris Jeltsin til at standse dem.
http://americanthinker.com/2014/06/yeltsins_warning.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar