onsdag den 6. august 2014

New York Times lukker munden på deres topfotogra i Gaza!

New York Times lukker munden på egen Pulitzer vindende fotograf i Gaza                       

                                                    Hvis du nogensinde har undret dig over at billeder i New York Times fra Gaza næsten udelukkende består af døde og blødende palæstinensiske børn på Shifa Hospital, med så at sige ingen Hamas krigere eller affyringsramper for missiler fra en skole eller en moske til ligesom fuldstændigt at skildre begivenhederne så har den ‘kendte’ avis et forbløffende svar:
Den Pulitzer vindende fotograf Tyler Hicks er virkelig ringe til sit job.                

Hos enhver, der ved noget om fotojournalistik, rejser the Times svar nogle meget seriøse spørgsmål om, hvorvidt de mennesker der leder avisen er sunde i sindet, ligesom avisens loyalitet over for en af de største fotografer i sin tid, der har sat livet på spil for avisen i tide som utide i klodens brændpunkter og konflikter, stilles i tvivl.

Men ifølge Eileen Murphy, the Times Vicepræsident for Corporate Communications, er Hicks sådan set den eneste grund til den radikale ubalance hos avisens fotografer i Gaza og deres dækning af krigen. Det er i det mindste det hun sagde til Uriel Heilman fra JTA, da han bad the Times forklare hvorfor, ud af 37 billeder der udgjorde avisens sidste 3 billedserier fra Gaza, der ikke var et eneste billede af en Hamas kriger eller en affyringsrampe eller noget andet der kunne signalere at Israel ikke blot for sportens skyld har besluttet a tlemlæste og myrde palæstinensiske børn i kystenklaven.

Ganske utroligt nok, så udgjorde første del af Murphys svar en beskyldning mod fotograferne for åbenbart at nøjes med en håndfuld noget dårlige billeder:

“Vor fotoredaktør gennemgik alle vore billeder her fornylig og ud af mange hundreder fandt hun 2 meget dårlige billeder fra lang afstand af tilfangetagne Hamas krigere. Det er vanskeligt at skelne Hamas fra andre, fordi de ikke har uniformer eller nogen synlige kendetegn; vor fotograf har endog ikke set nogen med våben.”

Er det virkelig sådan en legendarisk fotojournalist som Tyler Hicks arbejder? To meget dårlige billeder taget på lang afstand, og knap et syn af en eneste person med et våben i hele Gaza under en tre uger lang konflikt, med over 1500 døde? Hvis ikke Hicks opgave havde ført alle andre steder hen end Gaza, så ville man kunne mistænke ham for kun at holde til i hotellets bar.

Resten af Murphys svar giver kun meget lidt indsigt i hvorfor Hicks præstation har været så ringe:

“Jeg ville føje til at vi ikke ville tilbageholde fotos af Hamas militante. Vi søger ivrigt efter fotos fra begge sider i konflikten, men vi er begrænset af hvad vore fotografer har adgang til.”

Nøgleordet i anden del af Murphys svar er selvfølgelig “adgang.” Tyler Hicks udfører næppe et dårligt stykke arbejde: Han arbejder utroligt hårdt og under farlige omstændigheder i en krigszone, hvor fotografer knap får lov at tage fotos af det de kunne tænke sig. Hvilket er den pointe som Murphy og hendes chefer er besluttet på at udelukke.

Det som the Times og andre førende nyhedsformidlere synes af være besluttet på at skjule for deres læsere, er at deres fotografer og journalister knap får lov til at bevæge sig frit omkring. Faktisk arbejder de under særdeles vanskelige forhold og under en effektiv kontrol af en terrororganisation, der - som krigen selv antyder - ikke tøver med at lemlæste, bortføre og dræbe mennesker den ikke bryder sig om.

Hvordan berører mon det at være afhængig af Hamas for at få adgang til info - for ikke at nævne bevarelsen af en eget liv - potientel nyhedsdækning? Nuvel, den kendsgerning at the Times blot har to dårlige billeder af Hamas kriger fra Tyler Hicks fortæller os alt det vi har brug for at vide, ikke sandt?

Hvis du ikke er helt overbevist så lidt fra Liel Liebovitzs klumme på Tablet:

Alene i de seneste dage har vi hørt beretningen fra Gabriele Barbati, en italiensk journalist, der da han forlod Gaza tweeted:
“Ude af  #Gaza langt borte fra #Hamas gengældelse: Raketter der ramte forkert dræbte børn i Shati i går. Vidne: Militante hastede til og fjernede affaldet.”

Vi har også hørt fra Radjaa Abou Dagga, en tidligere korrespondent for Frankrigs Liberation hvis forsøg på at udføre ærlig journalistik fik ham under anklage fra Hamas bøller, for samarbejde med Israel, og bedt om at holde inde med at arbejde som journalist og straks forlade Gazastriben.

Ved ikke at være ærlige overfor læserne om, hvorfor dækningen er så ubalanceret må the Times mene at den forsvarer sine reportere og fotografers arbejde. Faktisk får det dem og avisen til at fremstå som tåber - samtidig med de arbejder propagandamæssigt for en terrorist organisation.

Nogen på den avis burde være seriøst opmærksom på de bevæggrunde der har forvandlet vanskelige arbejdsforhold på jorden til en redaktionsmæssig kæmpefiasko.


http://www.tabletmag.com/scroll/181206/new-york-times-slams-its-own-pulitzer-prize-winning-photographer-in-gaza?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar