En ægte betonløsning

En beton løsning

Vi er i 1920’erne. Wright Brødrene havde fløjet for blot to årtier siden og alt er stadig i sin spæde begyndelse. Jernbanen er den altdominerende rejseform i USA, men Post Service er gået i luften for at få posten hurtigt rundt i landet. Den kaldes Transcontinental Airmail Route. Den går fra New York til San Francisco, som det kan ses på kortet.

Man har dog et kæmpeproblem. Der er nemlig ikke særlig mange flyvekort og udover det er flyenes instrumenter ikke særlig pålidelige. Piloterne benytter sig af synlige kendetegn i landskabet  for at regne ud, hvor de befinder sig og hvor de er på vej hen. Fornuftigt nok.

Der er blot det at det ikke duer hele tiden. Mange af de områder flyene passerer er sletteområder uden særlige kendetegn, bakker mv, og næsten umulige at skelne fra hinanden. Hvad skulle Postal Service gøre?

Pile.

I dette tilfælde gigantiske udgaver i der pegede i den rette retning og var synlige fra luften.  

Sådan så de ud på jorden.

Hver cirka 17 kilometer skulle piloterne passere en gul betonpil. Hver pil var omgivet af et ståltårn på 51 feet og oplyst af en roterende lampe. (En generator sørgede for strøm). Nu kunne postflyveren komme fra Atlanterhavet til Stillehavet, på blot cirka 30 timer og altså ikke de uger det førhen havde taget.  

Kongressen godkendte disse flyindikatorer i 1923 ifølge The Verge, og næste år kom de første. Man begyndte i Ohio og gik videre til Wyoming. Inden årtiet var, forbi var hele ruten lagt ud på jorden, og signalerede til de flyvende postbud, hvilken vej - og det varede ved i over 10 år.

I 1940’erne havde de teknologiske fremskridt imidlertid gjort disse betonpile overflødige og man vedligeholdt dem ikke. Den gule farve falmede og stål tårnene blev anvendt til andre ting, da meget af stålet skulle benyttes i USA’s militære opbygning da man gik ind i 2. Verdenskrig. Men pilene er tilbage, trods de mange steder er groet til med ukrudt.

Bonus Fakta: Den 8. august 1988 spillede Chicago Cubs deres første hjemmekamp om aftenen (uofficielt blev den ødelagt af regnvejr). Wrigley Field deres hjemstadion havde ikke lys, og var det sidste større Major League uden lys.

Årsagen til at man ikke havde lys var talrige, med lokalpolitikere der henholdt sig til servitutter der var imod. Men det var slet ikke den oprindelige årsag. Holdet havde haft til hensigt at installere lys før sæsonen 1942, men da japanerne angreb Pearl Harbor december 1941, blev stålet der skulle bruges til lysprojektørerne benyttet i krigsproduktionen.