Så let kan et slag vindes - Slaget om Guam 1898

Så let kan et slag vindes

Den 12. august 1898 blev kanonerne på spanske og amerikanske krigsskibe tavse. De to parter der var i krig mod hinanden i Stillehavet og Caribien, indgik en våbenhvile og den Spansk-Amerikanske Krig var nær sin afslutning.

Nogle måneder senere enedes de to parter om Paris Traktaten af 1898. Ifølge aftalen, blandt andet, gik Spanien ind på at overdrage kontrollen af Guam til amerikanerne, en lille ø, Spanien havde besiddet i århundreder.

Og det ville de sikker have gjort i mange år endnu, dersom de ikke havde sendt nogle breve.

I 1895, begyndte et oprør på Cuba som Spanien besatte, og mod netop Spanien. Den Cubanske Uafhængighedskrig havde amerikanernes interesse og opmærksomhed -- mange anså Cuba som ‘moden’ til overtagelse, mens andre mente at Spanien begik forskellige overgreb på Cuba og at U.S. havde en moralsk forpligtelse til at sætte en stopper for dem.

Rapporterne o overgrebene, er som Wikipedia bemærker, næsten helt sikker sat i værk af avismagnater med deres egen dagsorden. I februar 1898 drog USS Maine mod Cubas kyst og lade til i Havana havn. 3 uger senere skete der en eksplosion ombord. Mange beskyldte spanierne og deres cubanske loyalister for ulykken. Som modsvar erklærede United States krig mod Spanien. Den Spansk-Amerikanske Krig var indledt.

.

USS Maine på vej ind i Havana Havn den 25. januar 1898. 3 uger efter eksploderede skibet. Til højre den gamle Morro Castle fæstning.

Det var Cuba (og derfor Caribien) der havde krigens helt store fokus, men U.S. sendte en del af sin flåde til Stillehavet for at indtage Filippinerne. Et af de skibe var U.S.S. Charleston, en krydser med næsten 300 mands besætning. På vejen fra San Francisco til Filippinerne slog man et smut; For at indtage Guam, uanset hvilken styrke nødvendig.

U.S.S. Charleston ankom til Guam den 20. juni 1898, og man opdagede at øen var relativt ubevogtet - der var ingen spanske skibe i nærheden. Der var imidlertid nogle forter på øen, og Charleston åbnede ild mod et af dem, og sendte 13 runder granater mod lejren. Fortet led ingen skade og spanierne besvarede ikke ilden. I stedet sendte de en budbringer til et andet fort og bad om artilleristøtte. Det havde man nemlig ikke på det første fort.

Men de ville heller ikke have besvaret ilden alligevel. For som Wikipedia forklarede, så indså spanierne ikke de var under angreb. Det spanske kontingent på Guam havde ikke hørt fra de spanske myndigheder i månedsvis. Den sidste kommunikation fra spansk ledelse var dateret den 14. april 1898 -- næsten to uger før den amerikanske krigserklæring.

Guams guvernør havde derfor ingen anelse om at man var i krig mod Amerika, eller at krydseren var fjenden. I stedet troede de at det amerikanske skib saluterede dem; grunden til anmodningen om artilleri var at man ønskede at besvare den venlige gestus. For at gøre det hele endnu mere absurd svarede tre spanske embedsfolk på ‘bombardementet’ med at sætte en båd i vandet og ro til Charleston for at byde de amerikanske venner velkommen. Trioen kom til at erfare sandheden - og blev taget som krigsfanger.

Det spanske militærkontingent - 54 mand - overgav sig uden kamp og Guam kom under U.S. kontrol - som det er i dag. Ingen på nogen side af “kampen” blev dræbt eller såret. 

Bonus Fakta: Den Spansk Amerikanske Krig varede sådan cirka 10 uger. Officiel krævede krigen 2910 amerikanske soldater. Men kun 345 døde i kamp, og dermed for spaniernes ild. Man faldt på grund at myg. Det store flertal af de amerikanske døde i krigen - flere end 2500 - døde af forskellige sygdomme, hvoraf Gul Feber var den alvorligste. Gul feber overføres af myg; U.S. invasionen af Cuba faldt netop sammen med en periode med ekstra mange myg i området, hvorved sygdommen spredtes til de amerikanske tropper.