Hvis Michael Brown var min sorte broder...
Lad os forestille os at en politibetjent ved navn Wilson skød min sorte bror (Brown) der netop havde røvet cigarer fra en butiks og skubbet voldsomt til en uskyldig ældre koreansk herre. Så ganske åbenbart har min bror ingen respekt for ældre. Han har heller ikke respekt for politiet ved at angribe Wilson.
I selvforsvar, overdrevent eller ej, slår Wilson derpå min bror ihjel. Min bror er er en ballademager på 150 kilo. Jeg er ikke stolt af ham. Jeg føler mig utilpas ved ham. Og jeg ville ikke være stolt over de som nu forsvarer ham, der selvretfærdigt banker andre mennesker og ødelægger deres ejendom i min brors navn, en bror de slet ikke kender.
Min døde bror, der aldrig blev rost for noget i sit liv bliver nu en berømthed som tudser som Al Sharpton, Eric Holder, præsident Obama (splitteren) og mængder af egensindige plyndrere, småkriminelle og vildledte kommunister kan udnytte.
Efter den tumultariske ødelæggelse af deres egen by, Ferguson, griner de kriminelle. De ler over de venstreorienterede der støtter deres helgenagtige fremtoning når man udmærket ved de er nogle slyngler. De vanærer Michael Brown samtidig med de lader som om de ærer ham.
Skulle jeg forsvare min egen bror, og tillade at han blev begrundelsen for optøjer og plyndringer mod uskyldige mennesker der intet har med tabet af min bror at skaffe? De sorte er normalt kendt for at støtte sorte kriminelle mod politiet. Når de bliver røvet eller slået så skyldes det at politikerne ikke har bevilget mere politi. 
Nu selvom Brown virkelig var min bror, ikke en eller anden overvægtig vred teenager, så ville jeg langt hellere gå ind for fred frem for at stå i spidsen for en pøbel, der kaster sten mod mennesker de ikke kender, brænder uskyldiges huses ned og skyder vildt om sig.
Er disse irrelevante folkemængder værre end Wilson, der blev provokeret før han skød? De uskyldige fremmede i Ferguson var uheldige ofre for deres eget had. De sorte benytter race som hævnmotiv.
Hvis jeg benyttede race som en undskyldning og sagde Wilson var en hykler eller en KKK, når der intet bevis er på det, ville jeg så ikke dømme ham på grund af hans hudfavre fremfor hans karakter? Ville jeg ikke gøre det som Martin Luther King advarede imod? Ville jeg ikke være en ynkelig bitter mand, som Malcolm X?
Nu om stunder betragter alt for mange sorte hvide mænd som personer der reagerer mod deres sorte hud, og det benytter de som undskyldning for deres egen stupide vold.
Race er selve energien hos de som pisker racehadsstemninger op, som ønsker at tjene penge på det eller benytter det som et magtmiddel. Venstreorienterede har gjort et ikke profit projekt til en mulighed for i egeninteresse at tjene milliarder.
Jeg mener de sorte i Ferguson er afskyelige og en krænkelse for Martin Luther Kings eftermæle. Jeg er langt fra fordomsfuld. Jeg ser dem nemlig slet ikke som sorte. Mennesker har for mig ikke hudfarve. Jeg ser neutrale personer. Jeg tænker slet ikke over hvilken hudfarve den person jeg samtaler med har.
Martin Luther King’s drøm om et samfund uden raceskel lever hos nogle af os. Det er kun Malcolm X’s tilhængere der er så bitre og grådige at de ønsker at holde racismen i live. Det er ironisk af de som lader som om de hader racisme er de allerstørste racister.
Hvis jeg var Brown ville jeg have storgrinet af de fjolser der marcherer for mig. Jeg ville have snerret af al deres plyndring.
Jeg ville være godt tilpas med at jeg ikke havde noget med det at gøre fremfor at være en spadedum marcherende lemming til ære for en falsk hyldest af mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar