Når en sø eksploderer!

Overkogning

Lake Nyos ligger i den vestlige del af Cameroon, ganske tæt på grænsen til Nigeria.i (Her er et kort.) Det er et ‘biprodukt’ af en død vulkan der sidst var i udbrud for 400 år siden, og siden da har mennesker bosat sig ved søens kyster. Det har uheldigvis ført til tragedier. I løbet af nogle få timer i august 1986 mistede 1700 beboere livet. De blev alle kvalt

.

Ko kvalt i udbruddet.

Hvad skete der? Søen gik i udbrud..

Jovist søer kan gå i udbrud - det kaldes et "limnisk udbrud" eller at “søen vender.”  Selve det videnskabelige bag ligner meget det som sker når en rystet sodavandsdåse pludselig åbnes - den nærmest eksploderer, med kuldioxid boblerne der i stor fart slipper ud. Når det drejer sig om søer er det meget, meget værre. Noget på bunden af søen - i dette tilfælde, sandsynligvis vulkansk gas - lader kuldioxid komme ud i vandet. Co2’en opløses i vandet langt hurtigere end det plejer under visse omstændigheder: Når vandet er under højt tryk og når temperaturen er lav og stabil. Sådanne betingelser er tilstede i en sodavand, men det er også tilfældet fro vandet i bunden af visse søer. Det dybereliggende vand bliver mættet med Co 2 - indtil mætningspunktet er nået, og forårsager at gassen stiger opad. .

I tilfældet en sodavand vil gassen slippe ud når den åbnes eller når den rystes kraftigt. Det samme princip gælder for søer med et højt indhold af gas der opløses ved store dybder - jordskælv, vulkansk aktivitet kan igangsætte et limnisk udbrud. I tilfældet Lake Nyos fandt udbruddet sted den 21. august 1986 - af ukendte årsager. (En teori er at et jordskred fandt sted lige før udbruddet, men man er ikke enige om det.

CO2’en  -- der er tungere end luft -- oversvømmede de omkringliggende områder og opslugte den iltrige luft. Næsten 2000 mennesker døde, herunder en landsby med 800 indbyggere hvoraf kun 6 overlevede. Det var blot anden gang man kender til at et sådant limnisk udbrud er sket -- det foregående skete to år før ved en anden sø i Cameroon, Lake Monoun, her døde 37.

Skræmmende, men hvis du bor i nærheden af søen er der helt sikkert så at sige ingen grund til bekymring. Søen skulle have en kilde med gas, være meget dyb og stillestående. Det gælder kun for tre søer i verden - førnævnte Nyos og Monoun i Cameroon, og Lake Kivu på grænsen den til Demokratiske Republik Congo og Rwanda.

---

Bonus Fakta: Et limnisk udbrud i Lake Kivu ville kunne gøre dødshøsten fra Lake Nyos udbruddet meget lille. Rundt regnet 2 millioner mennesker bor langs Lake Kivus kyster. En eksplosion er dog ikke særlig sandsynlig, fordi videnskabsforskere har foranstaltet at søen “afgasses” ved at fjerne en masse af gassen. Som bonus er gassen i Lake Kivu ikke kuldioxid - men metan. Regeringen i Rwanda arbejderpå at udnytte metanen til kraftværker.

.

En sifon benyttet af franske videnskabsforskere for at afgasse Lake Nyos.

St. Pauls redning julen 1940 - Et mirakel!

Hitler’s brandstorm, og redningen af St. Paul’s ved juletid

                                                   

Blot fire dage efter Juleaften gik Hitler i gang med at lave London om til et jordisk helvede. Den 29. december var nok den længste nat i London, den nat Hitler forsøgte at brænde London ned og sætte den majestætiske St. Paul Cathedral i flammer.

Ved solnedgang stod kuplen på St. Paul stadig selvom den var omringet at et krigsscenario  af den totale ødelæggelse. At St. Paul blev reddet gennem infernoet, gav briterne mod og opmuntring og er en julehistorie der er værd at fortælle også i dag.                

I december 1940 var næsten alle Europas demokratier faldet for den nazistiske plage. Tyskland selv påbegyndte processen i 1933, da et oplyst demokrati oplevede en pludselig magtkoncentration til en ideologi der gik ind for en ideologisk ledet centralstat. Så gik det hurtigt. Østrig, Tjekkoslovakiet, Polen, Danmark. Norge, Frankrig, Belgien, Luxembourg og Nederlandene faldt for Hitler.

Ved juletid 1940 stod Storbritannien igen alene mod ondskaben der havde omsluttet Europa. Hitler mål var at knække Englands vilje. Han ønskede at England skulle finde sig i Nazi kontrollen over det kontinentale Europa.

Den 29. december 1940, var ild hans våbenvalg.

Luftwaffes luftkrig over England havde raset i månedsvis. Indbyggerne i London var blevet vant til de hylende varslingssirener og at sove om natten på undergrundsjernebanestationerne.

Blitzen havde først fokus på de militære mål, så de strategiske mål, og så konventionel bombning der berørte de civile områder.

Men natten den 29. december forsøgte Hitler at terrorisere og udslette civilbefolkningen i London, med en helt bevidst grusomhed, den samme han benyttede over for jøder på kontinentet.

London var under mørklægningsdirektiv, så Hitlers første bølge af bombemaskiner benyttede to radiotårne der sendte fra Frankrig. Når radiostrålerne faldt sammen, var bombemaskinerne over deres mål -- civile boligområder, trykkerier og væverier kvarterer i Øst London. I stedet for eksplosioner hørte londonerne de dumpe slag af objekter der ramte tagene.

Ingen eksplosioner, blot, dunk, dunk, dunk, dunk.

Det var brandbomber der ramte tagene, og derpå antændtes. I løbet af de næste fire timer kastede bølger af tyske bombemaskiner over 100000 brandbomber og skabte en ildstorm der ødelagte London rundt om St. Pauls.

Bølger af bombemaskiner fulgte i kæder efter hinanden hele natten, og kastede konventionelle bomber og ramte de brandmænd der bekæmpede ildstormen som brandbomberne havde påbegyndt.

Londons brandmænd, herunder Leonard Rosoman, bekæmpede brandene rundt om St. Pauls. Rosoman skulle senere male billeder af de brandmænd han vidste døde den nat. Nogle af billederne hænger nu på  Imperial War Museum.

Rosoman, Falling Wall, Imperial War Museum

Men det var en håbløs kamp. De nederdrægtige nazister havde timet deres angreb så det faldt sammen med ebbe i Themsen, og dermed var det begrænset hvor meget vand der kunne skaffes. Branden skabte en storm, og denne forstærkede ilden.

Idet han indså at intet kunne slukke brandstormen, gav premierminister Winston Churchill ordren: “Red St. Paul’s!”

Churchill vidste at Christopher Wrens kuppel på St. Pauls var et nationalt og religiøst symbol på stolthed. Begravet i krypten var engelske helte så som John of Gaunt, Admiral Horatio Nelson og Arthur Wellesley, manden der besejrede Napoleon.

På Churchills ordre blev alle brandbekæmpelsesressourcer nu sat ind for at redde St. Pauls høje kuppel. Walther Matthews dean of St. Paul’s førte an i brigaderne af spandebærere på taget, og afkølede de glohede gløder der truede katedralen.

Foto fra taget på  St. Paul’s Cathedral December 29.

Inden i kuplen kravlede en frivillig over spærrene for at fjerne en brandbombe der var landet på den bly beklædte kuppel, var brændt igennem og truede med at sætte ild til den interne trækonstruktion. På mirakuløs vis gik den ud før den fik sat ild i de ældgamle spær. Kampen mellem Hitlers brandstorm og kirken fortsatte hele natten

Ved solopgang var et område på et par kvadratkilometer rundt om St. Paul brændt ned. Men St. Paul stod der stadig midt i ødelæggelsen.

Det var ikke lykkedes Hitler at ødelægge St. Pauls, eller briterne vilje til at bekæmpe ham og befri et kontinent i slavelænker.

Den triumferende redning af St. Pauls i 1949 er passende at erindre her i juletiden.

Julen handler om det uovervindelige gode der kommer til verden i form af et lille barn. Julen er om en gave der gives mennesket, menneskets evne til at triumfere over ondskab, at genskabe godheden på Jorden. Kærlighed og menneskelig værdighed skulle triumfere over mord og kaos.

St. Paul’s, December 30, 1940

St. Paul’s, og med tiden hele England ville ikke lade sig opsluge af Hitlers ildebrande. Flammerne stoppede lige før de ødelagde St. Pauls lige nu for mange år siden, netop i denne tid og gav England en godhedens juletriumf over ondskaben.

Glædelig Jul.

“Nu beder vi dig, Herre: Tag dig af deres trusler, og giv dine tjenere frimodighed til at forkynde dit ord. Send din helbredende kraft, og lad tegn og undere ske i din hellige Tjeners, Jesu, navn.«

– Apostlenes Gerninger 4: 29-31.

http://pjmedia.com/jchristianadams/2013/12/28/hitlers-firestorm-and-the-christmastime-salvation-of-st-pauls/?singlepage=true

Angreb mod moske hadforbrydelse?

Angreb mod moske i Fresno blev betegnet ‘hadforbrydelse’ var det det?

Thomas Lifson

Det er mærkeligt, hvordan politiet undertiden er meget tøvende med at benytte udtrykket “hadforbrydelse,” mens de andre gange benytter det i flæng. Et eksempel på det sidste fænomen fandt sted i Fresno, Californien. Patrick Poole fortæller på PJ Media:

Et vandaliserende angreb på Islamisk Kultur Center i Fresno juledag blev øjeblikkeligt benævnt som en “hadforbrydelse” og “islamfobi” af Fresnos politichef Jerry Dyer, og krænkelsesindustrien begyndte at ‘oprust’ som svar. Nu da en mistænkt er belvet anholdt, er denne narrativ helt kollapset.

AP rapporterer:

I forbindelsen med at man ledte efter en mistænkt har Fresnos politichef Jerry Dyer sagt at de knuste vinduer og blegemidlet hældt ud over det amerikanske flag indenfor i det islamiske center syntes at være en hadforbrydelse. Lørdag sagde Dyer at efterforskere interviewede Khan og deres teori er ændret. “Det var ganske åbenbart ikke som vi troede,” sagde Dyer, og tilføjede at politiet vil lade GBI agenter afgøre om der kan rettes anklager for hadforbrydelse.

.

Khan indrømmede, som han fortalte betjentene, at han var vred på personer i det islamiske center, fordi de talte dårligt om ham og generede ham, sagde Dyer.

Denne hændelse synes ikke at falde indenfor kategorien hadforbrydelse, da den ikke blev udført for at vise sit had mod nogen gruppe. Men Poole påpeger at et medlem af Khan familien fik lov at tale ved politiets nyhedskonference og sagde at han er “mentalt syg.” Denne pludselighed med at benævne gerningsmanden mentalt syg gør mig mistænksom.

Colin Flaherty tilføjer:

Statistikker om hadforbrydelser er de mest vildledende informationskilder om racebetinget vold. For at være en hadforbrydelse skal gerningsmanden/personerne uddele racebrochurer foran vidner, eller efterlade en besked eller udstede en pressemeddelelse. Selv da, finder stats- og nationale myndigheder sjældent der er noget om sagen. Det er hvad det unge par i Brooklyn fandt ud af sidste år, da deres bil blev omringet af en gruppe sorte, og de blev angrebet, mens de som angreb kom med racistiske tilråb.

Der hvor journalisterne går forkert i byen er at de siger, at blot fordi noget ikke sanktioneres som en hadforbrydelse, at så er der ingen racebetingede motiver involveret i volden.

Det er ganske naivt. Overvej dette: Sidste år i New Haven skabte 500 sorte postyr og vold ved en fest kaldet “Kun for Sorte.” Hadforbrydelse. Muligvis ikke. Tilfældigt? Næppe.

Tidligere på måneden forsøgte borgmester DeBlaiso at tage Rudi Guiliani i skole om fakts om betydningen af race når der opstår et mønster. Se blot på Ferguson, Missouri, Staten Island og Cleveland, sagde han. Det var et mønster der viste at racistiske betjente dræber mennesker uden grund.

Dog har vi over hele landet et mønster med sortes vold og sorte der angriber hvide, der statistisk set er helt ude af proportioner, og for mange journalister og offentlige embedsmænd betyder det ikke noget, fordi en eller anden nærmest anonym juraassistent sagde det ikke har noget med lov om hadforbrydelser at gøre.

Jeg har det yderst vanskeligt med at kunne tænke på en forbrydelse af sorte mod hvide der ikke omfatter - vrede, fjendskab og had.

Lad os dog benævnte problemerne som det de er.

http://www.americanthinker.com/blog/2014/12/christmas_attack_on_fresno_muslim_center_branded_hate_crime_by_police_chief_was_done_by_muslim_former_member.html#ixzz3NGdSmx1X

Obama og skylden for raceuroligheder

Obama hævder USA er mindre splittet over racespørgsmålet end da han kom til magten

       

Thomas Lifson

                       

                               

I et interview med NPR, den statsstøttede venstrefløjsradio, et interview der endnu ikke er blevet sendt, kommer præsident Obama med en indrømmelse der er forbløffende. I en pressemeddelelse fortæller netværket:

I en samtale her ved årets afslutning med NPR News fortalte præsident Obama Morning Edition værten Steve Inskeep at lavpunktet i moral om raceforholdene i USA er blevet overdrevet af samtalen i hele landet om den seneste vold og ikke er en præcis skildring af forholdene rundt om i landet.

Da han blev spurgt om U.S. er mere racemæssigt splittet, end da han blev præsident for seks år siden, svarede præsidenten: “Nej, jeg mener faktisk, at det er muligt at landet i sine dagligdags handlinger er blevet mindre racemæssigt opslittet.”

Hallo, Hold lige hesten! Var det ikke hans justistminister der i de sidste seks år har kaldt os “en nation af kujoner” fordi vi ikke har “ærlige samtaler om raceforhold? Og nu giver hans chef samtaler om racebetinget vold skylden for at overdrive problemerne. Kan Obama banden så venligst lige få styr på deres holdning?

Dette er en reminiscens af borgmester de Blasio der giver medierne skylden for at overdrive volden hos de voldelige demonstrerende i New York.

Meningsundersøgelser har gentagne gange afsløret at offentligheden ikke er enig med præsident Obama. Bedrager han bevidst sig selv eller lyver han helt bevidst for at minimere de skadelige virkninger af hans præsidentskab?                

http://www.americanthinker.com/blog/2014/12/obama_claiming_us_is_less_racially_divided_than_when_he_took_office.html#ixzz3NBQ6RtU6

Hvorfor står muslimer ikke op mod muslimsk ondskab?

Muslimer skal stå op imod muslimsk ondskab

                               

Dennis Prager       

                       

Med muslimske terroristers massakre i et indkøbscenter i Nairobi, Kenya og med muslimske terrorister der slår cirka 80 kristne ihjel i en kirke i Pakistan da undrer de fleste sig over om noget andet end en fortsat krig mod terror kan reducere den islamiske terrors svøbe.

Svaret ligger hos muslimerne. Specifikt betyder det, at de muslimske religiøse ledere over hele verden skal meddele at enhver muslim der bevidst  og med hensigt at dræbe  ikke-kombattanter skal i Helvede.

Jeg kommer til dette svar med baggrund i noget jeg længe har ment om Pave Piux XII og Holocaust.

Jeg anerkender villigt at konditionerne ikke er de samme. Europas jøder blev ikke efterstræbt og udslettet af katolikker i Katolicismen navn; hvorimod de kristne, muslimer og jøder der massakreres af islamiske terrorister netop bliver det i Islams navn.

Jeg anerkender også gerne at mange af de angreb på Pave Pius XII for hans påståede manglende interaktion, og endog samarbejde med Nazisterne under Holocaust får næring af individer der hader Vestens religion som et hele eller især hader Den Katolske Kirke. Pius XII var ikke “Hitlers Pave,” som en storsælgende bog om Piux XII har som titel.

Ydermere boede Pius XII i Italien under 2. Verdenskrig, i et fascistisk diktatur der begyndte som Hitlers allierede, og endte med at være målet for nazistiske overgreb. Dette var ikke tilfældet med for eksempel Franklin D. Roosevelt, der levede i sikkerhed i et frit land 10000 kilometer borte fra Tyskland, og som intet gjorde for at redde Europas jøder, og endog sendte en bådfuld jødiske flygtninge fra Hitler tilbage til Europa. Dog er Pius’ kritikere tavse når det drejer sig om Roosevelt.

Ikke desto mindre kunne Pius have gjort mere for i det mindste at få svækket Holocaust. Og jeg siger det samtidig med jeg anerkender, at Italiens katolske præstestand reddede mange jøder, og at Pius, til hans ros, måtte være klar over dette. Hvad han kunne, og skulle have gjort var, at meddele at enhver katolik, og enhver kristen for den sags skyld - der på en hvilken som helst måde hjælper med til at myrde uskyldige jøder begår en dødbringende synd, og ikke vil opnå frelse. Med andre ord vil vedkommende kunne gå til Helvede.

Dette ville ikke have haft nogen indvirkning på mange tyskere og andre europæere, der ikke havde en tro på Gud eller på religion; men det ville have haft indvirkning på de mange der tror.

Jeg tror det samme kan anvendes om muslimsk terror. Muslimske ledere - i særlig grad, enhver imam i verden der ikke støtter terror, lederne af de vigtigste Sunni institutioner såsom Al-Azhar Moskeeen og University of Cairo, og religiøse ledere i Saudiarabien og i Gulfstaterne - skal give meddelelse om, at enhver muslim der deltager i overlagte angreb på civile er hjemfaldne til Helvede.

Dette skal proklameres så klart og tydeligt som muligt og gentages - lige så ofte som de muslimske fordømmelser af Israel.

Ligesom med løftet om den øjeblikkelige indtræden i Paradiset opmuntrer mange muslimske terrorister, så ‘vil ‘løftet’ om en øjeblikkelig indtræden i Helvedet afholde mange muslimer fra at begå terrorhandlinger. Ligesom med løftet om de 72 jomfruer opmuntrer mange muslimske terrorister således vil ‘løftet’ om Helvede afholde mange muslimer fra terror.

Når ikke-muslimer spørger muslimske organisationer om den muslimske terrorisme, så tramper disse organisationer videre med variationer over de anti-terror udtalelser de er kommet med. Men det er i sådan set nytteløst fordi A) De fremsættes sædvanligvis af muslimske organisationer i Vesten. B) Når de fremføres af muslimer i Mellemøsten omfatter de altid fordømmelse af “stats terrorisme” der er en muslimsk taleform for fordømmelse af enhver brug af magt hos Israel, og C) Disse udtalelser plejer også at fordømme ikke-muslimsk terror, som om kristen eller jødisk eller buddhistisk terrorisme er en trussel mod menneskeheden som den muslimske terrorisme er.

Derfor er der brug for udtalelser af enhver muslimsk lærer, skole, moske og organisation om at den ikke støtter muslimsk terror og det skal være enstemmigt. De har brug for at slå fast at enhver muslim der har enhver civile som mål - uanset om det er en muslim, kristen, jøde, hindu kommer i  - helvede.

I tilgift er der brug for store muslimske demonstrationer mod muslimsk terrorisme. Jeg forstår at muslimske gejstlige der ville organisere sådanne demonstrationer i den muslimske verden sætter livet på spil. Men hvad med muslimer i Amerika og Europa?

Der har været kæmpe store muslimske demonstrationer mod karikaturtegninger der skildrer Muhammad og af enhver anden formodet “krænkelse” af Islam. Men jeg er ikke klar over om der har været en eneste demonstration mod muslimsk terror under ledelse af muslimer.

Og hvis ikke det moralske aspekt foranlediger de muslimske ledere til at komme med en sådan udtalelse og organisere demonstrationer så vil egeninteresse måske. For så at sige enhver uden for akademiets og mediernes verden så ser Islam altså ikke godt ud. De muslimske ledere burde være klar over at når muslimer nedbrænder kristne kirker og kristne i Pakistan, Irak, Nigeria, Egypten og andre steder og med de regelmæssige massakrer af uskyldige ved muslimske terrorgrupper, ja da begynder erklæringerne fra de muslimske talsmænd om at “Islam er Fredens Religion” at lyde noget tyndbenet. For en religion der gerne vil have konvertitter er det ikke en positiv udvikling.

På den anden side så kan det måske være at ikke særlig mange muslimske ledere tror at terrorister skal i Helvede.

Dennis Prager’s latest book, “Still the Best Hope: Why the World Needs American Values to Triumph,” was published April 24 by HarperCollins.

           

http://www.humanevents.com/2013/09/24/muslims-need-to-confront-muslim-evil/

Uber løftende julegave fortælling

                               

John Stossel       

                                   

Hvis du her i juletiden ser en fed mand i en slæde der omdeler gaver, så sig til ham han krænker adskillige love fra regeringen.

Luftfartsmyndigheden er foruroligede over hans ikke offentliggjorte flyverute og hans gavesæk er imod skatteregler..

  

I virkelighedens verden giver regeringen knap nok lov til at man kan køre ture med andre. Men Internettet har givet fødsel til en spændende ny branche der udfordrer regler.        

Lyft og Uber tilbyder en app så folk der har brug for kørsel kan forbindes med en chauffør i nærheden der har lyst til at tjene nogle ekstra penge. Det er en taxivariant - hvilket er grunden til at de eksisterende taxikompagnier ikke bryder sig om det.

Uber især forhånes højlydt af fagforeningern der føler sig truet og af nidkære sikkehedsfortalere der siger Uber ikke kan ‘levere’ chauffører der er troværdige (trods deres kundetilfredshedstal, og den kendsgerning at masser af chauffører med licens er utroværdige).

Venstreorienterede bryder sig ikke om den kapitalistiske holdning hos disse nye selskaber.

Jeg har engang arbejdet som en Lyft chauffør. For at kunne det skulle jeg aflevere en ren straffeattest. Da jeg først var godendt ville en knap på min telefon gøre opmærksom på jeg var til “rådighed.” Jeg fik hurtigt besked fra en person i nærheden der havde brug for kørsel. Da jeg satte ham af, var der ingen kontanter mellem os. Lyft beregner taksten gennem kreditkort baseret på tid og afstand.

Min passager eller jeg kunne have været ubehagelige og ude på snyd, men hvis det var tilfældet ville det kunne ses på vor rating hos Lyft. Han ville få det svært ved at få en anden kørsel, og jeg ville ikke få nye kunder. Min næste kunde var en kvinde. Selvom det var en fremmed persons bil hun satte sig ind i følte hun sig sikker på grund af ratingsystemet der beskytter hende. Lyft lod hende se et billede af mig på hendes telefon.  

Når det hele var gjort op, tjente jeg penge og mine passagerer sparede penge. Ren win-win. Men taxisselskaberne har det ikke godt med at miste forretningsgrundlag til mennesker som jeg, der kører i min egen bil. En sagde til vor kameramand, “Vi skal betale gebyrer for licenser, få taget fingeraftryk, have særlige forsikringer. Lyft har intet af det!”

Ikke helt rigtigt. Jeg har et godkendt førerbevis, en bil der bliver synet regelmæssigt, og hele min baggrund er checket. Ratingsystemet er meget brugbart. På et splitsekund gives feedback til chauffører og kunder som er langt mere brugbart end bunker af papirer. Et godt rygte beskytter bedre end regler.

Vil regeringen knuse initiativer, og brancher, hvor man tilbyder delekørsel eller at man deler hotelværelser? Politikerne forbyder dem hele tiden. Hver uge ser det ud til at New York Times har en grum historie til overskrifter som: “Byrådsmedlem Jones siger disse nye services ikke følger reglerne!”

Men selvfølgelig gør de det. Reglerne gør det umuligt at foretage forbedringer. Regulatorerne kalder sig selv “kundebeskyttere,” men ofte er deres hovedrolle at gå imod bedre muligheder.

Nogle få Uber ordførende har sagt nogle mærkværdige og afskyelige ting, men dog holder jeg af deres forretningsmodel: Bliv ved med at udfordre reglerne. Med tiden vil tusinder af tilfredse kunder kunne sige til den dinosaurlignende regering og deres lokalpolitikere, “Lad os beholde en bedre service!”

Heldigvis giver kapitalistisk innovation teknologien lov til at arbejde hurtigt nok til at disse nye forretninger kan være foran politikernes instinkt om at ødelægge ting som de opfatter som mærkelige eller farlige.

I år er min yndlingsjulegave til mig selv Internet app’en Waze (Spotify er nummer to).

GPS systemet gør det meget svært at fare vild når man kører. GPS var en kæmpeforbedring men Waze er endnu bedre, for den fortæller mig helt præcist hvilken rute der er bedst, og det nøjagtige forventede ankomsttidspunkt.

Waze systemet filtrerer i real time information fra tusinder af andre bilister for at regne ud hvilket rute der er hurtigst. Jeg skal altså ikke længere spekulere på om jeg skal tage motorvejen eller landevejen eller ...tjah! Nu kan jeg slappe af, idet jeg ved at den lille ‘tingest’ i min telefon finder den bedste rute. Dejligt.

Jeg ville sådan set gern købe Waze som gave til mine venner  her til jul - dog den er gratis. Er internettet ikke pragtfuldt?

Må disse dage give dig spændende nye stykker legetøj. Lad os arbejde sammen om at holde regeringen væk fra at ødelægge dem.

.

John Stossel is host of “Stossel” on Fox Business and author of “No They Can’t! Why Government Fails, but Individuals Succeed.”

http://humanevents.com/2014/12/24/up-lyft-ing-xmas-tale/