Europa genovervejer multikulturalismen                           

DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN                                                                                        

                   

Amerikanerne har ulig europæerne altid gjort plads til nye borgere fra andre lande. Siden afslutningen på 2. Verdenskrig har vesteuropæiske lande imidlertid forsøgt at gå imod deres gamle hykleriske mønster ved at byde alle indvandrere der flygter fra rædslerne i deres fædrelande velkommen. Regeringerne i Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Skandinavien har tilbudt velfærdsydelser, husly og skoleundervisning til de nyankomne.

Det man ikke har gjort er at fremsætte krav til indvandrerne om, at de skal acceptere de værdier og den opførsel der findes i deres nye lande. Sådanne krav, mente nogle, lod antyde at deres egen kultur på en måde var de nyankomnes overlegen, et synspunkt der ikke er populært hos multikulturalister. Denne politik fyldt med gode hensiger står nu over for en revision - og mange håber det ikke er for sent.

Den amerikanske model har være anderledes end Europas. Vi modtog horder af flygtninge fra midt det 19. århundrede indtil 1. Verdenskrig, flygtninge der var brug for i arbejdsstyrken. Amerikanere der allerede var her bød helt sikkert ikke de nye velkomme, med deres ofte ‘uspiselige og meget anderledes kulturer; Hver ny immigrant måtte først modstå hykleriet. I løbet af en generation trivedes imidlertid de fleste børn af disse indvandrere og blev  lige så amerikanske som deres naboer. Immigranterne lod sig integrere og arbejdede hårdt for at blive amerikanere. De lærte alle engelsk og kun få af dem havde ønske om at vende tilbage til deres forfædres hjemlande. De var amerikanere.

Selvom nogle immigrantgrupper medførte deres forbryderorganisationer som den italienske Mafia, den kinesiske Tongs, tyske Bunds og irernes kriminal-politiske netværker, var disse beregnet på at omgå, undgå, ikke erstatte amerikansk lov. Ydermere krævede amerikanske standarder for tolerance at mennesker med tiden adopterede deres værtlands værdier og vore immigrantgrupper er blevet integreret.

Europas problem har været at man ikke har en integrationstadition for større antal af immigranter til kontinentets oldgamle nationale identiteter. Selv afvigende kristne grupper som, albigenserne og katharer blev udslette, da de ikke ville acceptere katoliscismen. Kristendommen overvejede ikke på noget tidspunkt i 2 årtusinder at anerkende den lille gruppe med en anden religion - jøderne - som fuldgyldige medborgere. Dette ændrede sig under Reformationen, da endelig, nogle jøder kunne opfatte sig som ægte tyskere, franskmænd eller englændere.

Med Reformationen fulgte imidlertid en 200 årig krig mellem Katolske og Protestantiske stater også ført mod borgere med den forkerte religion i de stater. Briterne udelod de engelske katolikker fra fuldt statsborgerskab indtil Paven standsede forfølgelsen af Protestanter i katolske lande. Dette skulle så være modellen for al tolerance: Noget for noget.

Europæiske lande (og Amerika) har budt muslimske indvandrere velkommen, både den elite der allerede var uddannet i europæiske skoler, (persere og afghanere) og de som man formodede var hårdt trængte, forfulgte økonomiske flygtninge: Tyrkere, somaliere, indonesere, pakistanere, irakere, tjetjenere og palæstinenser.

I Europa kunne disse immigranter komme ind, uden betingelser, trods konsekvenserne for vold og lovløshed, især mod kvinder og børn. Sådanne grupper har talsmænd med tilstrækkeligt med politisk styrke til at stille krav om en bredere kultur, såsom særlige familielove, intolerance mod flertallets kulturelle sædvaner og undskyldninger for vold baseret på religion. Hvorfor skulle den britiske presse ellers kalde de pakistanske muslimske voldtægtsmænd for “Sydasisater?” Frygt for at blive stemplet som hyklere er baggrunden for det.

Nu, endelig vender stemningen. Den britiske premierminister David Cameron har foreslået ny lovgivning der vil inddrage de briters pas der har rejst udenlands for at kæmpe med terrorist jihadister. De vil ikke få lov til at vende tilbage og de vil miste deres statsborgerskab. Jihadister der prædiker vold i Storbritannien vil ikke længere være beskyttet af britisk lov. De vil blive udvist.

Hollænderne og danskerne har endelig forkaster deres multikulturelle tålmodighed med muslimske indvandrere. De kræver nu at man skal lære sproget, traditioner og sædvaner og værdier i deres nye hjemlande. Frankrig var det første europæiske land der forbød det islamiske tørklæde i regeringens institutioner og et totalt burka forbud i offentligheden (krænkende, nedværdigende for kvinder og benyttet af kriminelle og terrorister.).

USA og Canada har været langsommere til at adoptere sådanne midler, men det kan se ud til at ændre sig nu. At kalde Hassan Nidal’s Islaminspirerede Camp Hood massakre for “vold på arbejdspladsen” i stedet for muslimsk terror er himmelråbende politisk korrekthed.

                       

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.

                       

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/europe-rethinks-multiculturalism?f=must_reads#ixzz3LgFOWQ1x