Islam får positiv særbehandling
Siden 9/11 har Vestens Verdens akademikere, medier, den politiske elite, gjort deres bedste for at portrættere Islam gunstigt. Man har behandlet den noget anderledes end andre religioner. Kritik af enhver doktrin, religiøs eller verdslig, er tilladt, ja man opmuntres til det. Men, Men ikke Islam. Kun positive skildringer er tilladt.
Nuvel, lad os begynde med et eksempel på pro-islamisk dagsorden der er så allestedsværende at ingen derfor synes at bemærke det. Hvorfor omtaler medier i Vesten - der alle i overvejende grad udgøres af irreligiøse mennesker - altid, næsten uden undtagelse Muhammad som “Profeten Muhammad” i artikler og ledere.
Når Jesus nævnes refererer medierne aldrig ham som “Kristus, Herren” eller som Herren og Frelseren Jesus Kristus.” Kun som “Jesus.” Faktisk er angivelsen “A.D.” (anno domini -”Herrens År”) blevet fuldstændig droppet af de selvsamme akademikere og medier der altid skriver “Profeten Muhammad.”
Når medierne omtaler Joseph Smith, grundlæggeren og profeten hos Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormonerne) omtaler de ikke ham som “Profeten Joseph Smith.” Hvorfor dog ikke? Er der nogen som helst forskel mellem hans titel og rolle i Mormonismen og så Muhammads i Islam?
Jøder omtaler Moses som “Moshe Rabbeinu,” Moses vor Lærer. Hvorfor så ikke medierne? Sådan var det ikke tilbage i tiden. Da jeg studerede Islam og arabisk på universitetet omtalte professorerne Islams grundlægger som “Muhammad.” Og så at sige ingen af de store biografier om Muhammad - selv de som anbefales på muslimske hjemmesider - har ordene “Profeten Muhammad” i deres titel.
Der er kun en eneste mulig årsag til dette - Politisk Korrekthed. Eliten i Vesten bøjer sig langt ned for muslimer og Islam på måder de aldrig ville gøre for en anden religion.
Endnu et eksempel. Før 9/11 blev frasen “Allahu Akbar” oversat med “Allah er Stor” (eller den største). Siden 9/11 er det blevet oversat med “Gud er Stor.”
.
Dette var helt bevidst. I 2004 meddelte Associated Press Stylebook, der har en vis indflydelse at: “En ny tilgang er blevet føjet til AP Stylebook: Allah - Det muslimske navn for Gud. Ordet Gud bør benyttes.”
Nuvel, der er udmærkede valide årsager til at oversætte “Allah” med “Gud.” Og der er valide grunde til ikke at gøre det. Faktisk forbød Malaysia, et land der omtales som moderat muslimsk, de kristne at bruge ordet “Allah” i arabiske oversættelser af Bibelen - fordi, da alle muslimer betragter Allah som universets Gud, så mener mange muslimer at navnet “Allah” er specifikt muslimsk.
Uanset hvilken teologisk side man hælder til så er der stadig kendsgerningen tilbage, at efter 9/11 blev Allah “Gud” i Vesten - for i al væsentlighed at vise hvordan Islam ligner Judaismen og Kristendommen.
Altid at referree til Muhammad som “Profeten Muhammad” og oversætte “Allah” som Gud” er sofistikerede eksempler på den dagsorden Vestens medier og intellektuelle fører til fordel for Islam, siden 2001. De fleste eksempler er ikke så forfinede, men åbenlyse og moralsk kan de ikke forsvares.
Tag dette med mordene i Paris.
Hvorfor valgte de muslimske terrorister en jødisk købmandsbutik? Dette er ikke en gåde. Vi ved det alle. Men nogle i medierne foretrak at lade som om de ikke vidste det. Under angrebet sagde en journalist for Sky News, en af de største engelsksprogede nyhedstjenester i verden på Fox News: “Om det specifikt var målet på grund af de religiøse sammenfald, er vanskeligt at vide.”
Mon der skulle være een læser at denne klumme, der mente det “er vanskeligt at forstå” når muslimske terrorister har en jødisk butik som mål?
Hvordan kan en formodentligt rimelig intelligent person dog kunne sige noget så åbenlyst dumt? Som så mange i medierne og regeringen gjorde efter major Nidal Hasans mord på 13 kolleger ved Fort Hood. De syntes det var vanskeligt at sætte ord på at religion var en faktor for hans myrderier trods det han råbte, “Allahu, Akbar,” mens han skød, trods det han omtalte sig selv som “Soldat for Allah” på hans facebookprofil, og trods mange andre klare tegn på islamisme.
En skribent på New York Times mente hændelsen skyldtes at Major Hasan “var brudt sammen” ( i en artikel med overskriften “Når soldater bryder sammen”). Chris Matthews sagde “det er ikke klart om religion var en faktor i denne skudhændelse.”
NPR korrespondent Tom Gjelten forklarede at Hasan, kunne have lidt af “pre-traumatisk stress syndrom” trods det han aldrig har været i kamp.
U.S. Forsvarsministeriet klassificerede Fort Hood skyderiet som en episode med “vold på arbejdspladsen,” ikke terror og da slet ikke islamisk terror.
Måske fandt det mest modbydelige eksempel på at et samfunds elite behandler Islam anderledes end alle andre religioner sted i Storbritannien. Mellem 1997 - 2013 blev mindst 1400 piger, så unge som 11 år i den lille engelske by Rotherham med 275000 indbyggere gentagne gange voldtaget og solgt som sexslaver. UK regeringen erkendte, at disse overgreb havde fået lov at passere udelukkende på grund af den kendsgerning, at forbryderne var britiske pakistanere og pigerne var hvide. Ingen fik lov at sige andet. Forfatteren til en rapport fra 2002 der identificerede pakistanerne som lovbryderne og organisatorerne i Rotherham massevoldtægterne og sexslaveriet blev sendt på kursus i diversitetsforståelse.
Endelig, hvorfor trykker New York Times aldrig en eneste Charlie Hebdo karikatur? Tolv journalister blev slagtet på grund af disse tegninger, er karikaturerne da ikke nyhederne værdig? Naturligvis. Men de er en satire over Islam - og den går ikke.
Således den ultimative ironi! Disse Politisk Korrektheds professorer og nyhedsmedier der behandler Islam så meget bedre end nogen anden religion er i bogstavelig forstand islamofobiske. For de frygter i sandhed Islam.
Dennis Prager’s latest book, “Still the Best Hope: Why the World Needs American Values to Triumph,” was published by HarperCollins.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar