onsdag den 11. februar 2015

Fri, men så dog ikke frie - en slaves historie

Fri men så dog ikke fri


Den 6. december 1865 blev staten Georgia den 27. der ratificerede Thirdteenth Amendment til forfatningen. Med ratifikationen var slaveriet forbudt i United States. For mange tidligere slaver kom friheden dog som en sideeffekt af Civil War, da Union tropper, efter at have besat plantager, helt rutinemæssigt løslod slaverne der på stedet.

Jordan Anderson, en slavefødt i Tennessee blev befriet af soldater fra Nord. Og nogle få måneder før den 13. Amendment blev del af forfatningen mindede Jordan Anderson sin tidligere ‘ejer’ om sin frihed -- sammen med nogle andre ting.

Man kender kun lidt til Andersons liv. Omkring 1831 blev han - i en alder af 7-8 år - solgt som slave og blev købt, og dermed ejendom af en general navn navn Paulding Anderson. Da generalen døde arvede hans søn, Patrick, ejendommen, herunder også Jordan (der “tog” sin ejers efternavn). Jordan skulle arbejde hos Anderson familien i 3 årtier, indtil 1864, da Union soldater indtog Tennessee. Nogle slog lejr udenfor Anderson plantagen og løslod Jordan, hans hustru og børn og de andre slaver der på stedet.

Efter krigen var det svære tider for Patrick Anderson og plantagen. Dette burde ikke være overraskende -- plantagen havde oplevet en krig og det meste af den ‘gratis’ arbejdskraft var borte. I begyndelsen af året 1865 stod Patrick Anderson overfor en konkurs. Han vurderede at hans sidste halmstrå ville være at skrive til sin tidligere slave Jordan og bede ham vende tilbage til plantagen for at arbejde, uden at nævne noget om løn. Jovist, han bad sin tidligere slave om at komme hjem, til et liv med en ringe løn, om ikke igen direkte slaveri.

Jordan havde på daværende tidspunkt indledt et nyt liv som fri mand i Ohio, og havde fået godt arbejde til 25 dollars om måneden hos en abolitionist (går ind for ophævelse af slaveriet) ved navn Valentine Winters. Jordan svarede på Patricks anmodning gennem Winters diktat i et brev. Brevet der kan ses i sin fulde tekst på billedet og her, er fyldt med sarkasme, der sådan set kan koges ned til  "go #$%^ yourself." Nogle uddrag:
  •         "Jeg troede Yankeerne ville have hængt dig, fordi du i dit hus lod rebeller opholde sig. Jeg formoder de aldrig har hørt om at du drog ud med Oberst Martijn for at slå den Union soldat der blev efterladt af sit kompagni i din stald ihjel. Skønt du skød mod mig to gange før jeg forlod dig, ønsker jeg dog ikke at høre at du blev såret og er glad for du stadig er i live.”
  •         "Vi har konkluderet at vi vil afprøve din oprigtige holdning ved at bede dig sende os vore løn for den tid vi arbejdede for dig. Dette vil få os til at glemme og tilgive gamle regnskaber, og vi vil få tillid til din retfærdighed og dit venskab i fremtiden. Jeg tjente trofast i 32 år, og Mandy (hans hustru) i 20 år. Med 25 dollars om måneden til mig og 2 dollars om ugen til Mandy vil vore tilgodehavende løbe op på 11680 dollars. (svarende til 175000 dollars i dag).
  •         "P.S.—Hils endelig George Carter, og tak ham, fordi han tog pistolen fra dig da du var ved at skyde mig.”

Der er optegnelse om Patricks eventuelle svar. Hans efterkommere kom med et ifølge Daily Mail. I 2006, igen ifølge den britiske avis, udforskere en forsker ved navn Raymond Winbush Patricks familietræ og bad nogle medlemmer kommentere på Jordans brev. De blev vrede -- “det som er forbløffende er at de nuværende levende slægtninge til Oberst Anderson stadig er vrede på Jordan, fordi han ikke kom tilbage,” sagde Winbush -- fordi Patricks farm var i forfald og virkelig kunne bruge hjælp.
Bonus fakta: Øverst på U.S. Capitol står "Statue of Freedom," der blev designet og skabt midt 1850’erne og frem til 1860’erne. Ifølge bogen "Liberty and Freedom," blev statuen oprindeligt designet med en “frihedshue,” der var et gammelt romersk symbol på en frigiven slave. Huen nåede aldrig at blive lavet. Jefferson Davis, senator fra Mississippi, tidligere U.S. Krigsminister og selvfølgelig den fremtidige leder og præsident for Confederacy (Syden) var den regeringsembedsmand der stod i spidsen for det endelige design og som slaveejer afviste han symbolet.
Capitol dome lantern Washington.jpg

Og det er ikke det eneste der knytter statuen til slaveriet. Statuen blev støbt i 1861 eller 1862, men før den var helt færdig gik arbejderne på støberiet i strejke. I stedet for at føje sig arbejdernes krav fik støberiets ejer en mand ved navn Philip Reid til at stå for arbejdet.. Reid var en slave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar