Bakterieterapi
Når en person tager antibiotika bliver mange af de gavnlige bakterier i personens mave midlertidigt slået ud. Andre bakterier overlever imidlertid. En af dem, clostridium difficile, kan leve uden for kroppen i lang tid, og kan således med lethed spredes på hospitaler. Den kan forårsage noget der kaldes clostridium difficile infektion, eller CDI, der igen giver diarre og forstoppelse og betændelse i tyktarmen der undertiden medfører døden. Det er de dårlige nyheder. De gode nyheder? Det kan behandles med måske så høj en helbredelsesrate som 90%, med noget der kaldes bakterieterapi.
Hvad er så bakterieterapi? - En afførings tranplantation.
Jovist!
I 2010 interviewede New York Times en læge, dr. Alexander Khoruts der havde behandlet en CDI patient ved at anvende bakterieterapi. Khoruts’ patient havde tabt 30 kilo i løbet af otte måneder på grund af infektion, og antibiotika kunne ikke slå denne ned. Derfor måtte noget andet forsøges. I stedet for at forsøge at slå clostridium difficile ud besluttede han i stedet at introducere nogle af de gode bakterier (som den kan ses på billedet forstørret 10000 gange) i patientens bughule.
Ved at gøre det håbede han at kunne genskabe balancen i patientens fordøjelsessystem og få afsluttet den kroniske diarre. The Times beskrev processen:
Dr. Khoruts besluttede, at hans patient havde brug for en transplantation. Men han gav hende ikke nogen andens indvolde, eller en mave eller noget andet. I stedet gav han hende nogle af hendes mands bakterier. Han fremstillede en lille prøve af hendes mands afføring i en saltopløsning, og indførte den i hendes endetarm.
Transplantationen blev en succes - patientens diarre tørrede ud i løbet af en dag og kom ikke tilbage. Men langt vigtigere - så var dr. Khoruts og hans hold i stand til at kortlægge den genetiske sammensætning af den overførte bakterie, og derpå senere hen, var de i stand til at afgøre at den gode nye bakterie i hans patients system udelukkende bestod af typer fra patientens ægtemand. Khoruts var i stand til at demonstrere at vi kan flytte kolonier af mikroorganismer fra en person til en anden.
Med anslået 10000 forskellige bakteriearter der lever i vore kroppe, og med bakterier der i antal overgår vore celler med ti til en kan denne opdagelse have gode muligheder for sundheden mere generelt. Og hvis behandlingen med fækalier er nogen indikator, så kunne den føre til færre lægebesøg. Hvordan det? Fordi som denne videnskabelige forskning bemærker, kan bakterieterapi mod CDI udføres hjemme.
Bonus fakta: Køers fordøjelsessystem producerer metan. Når kvæg fiser er det metangas de udleder, en drivhusgasart. Kænguruer spiser næsten samme diæt som kvæg, men deres maver producerer ikke metan. Forskerne tror at der er en type bakterier i kænguruernes maver som ikke findes hos kvæg, og man undersøger muligheden for at introducere disse bakterier i kvæg i håbet om at opnå en reducerende effekt af metangassen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar