SIRHAN SIRHAN: Den første ensomme ulv i Amerika
Manden der myrdede Robert Kennedy for 47 år siden var den første - men ikke den sidste.
Han var Amerikas oprindelige, første ‘ensomme ulv.’
Det er i året 1989. Det er 21 år siden drabet på New York senator Robert F. Kennedy den nati i 1968 da han vandt primærvalget for Demorkaterne i Californien, og dermed nu virkelig var med i kampen om nomineringen som partiets præsidentkandidat. Han sidder overfor den berømte TV interviewer fra Storbritannien, David Frost.
Drabet på Bobby Kennedy - Amerikas første udført af en “ensom ulv” var inspireret af hadet til Israel - og ‘ulven’ gjorde det helt klart, hvorfor han gjorde som han nu gjorde. Sirhan Sirhan sagde dette til Frost som fortalt af the New York Times:
I interviewet sagde Hr. Sirhan, der er jordansk indvandrer, at da Kennedy holdt en tale med støtte til at sende United States jetflyt til Israel, “det synes af være et svigt.”
“Min eneste forbindelse med Robert Kennedy var hans solostøtte til Israel og hans overlagte forsøg på at sende 50 bombemaskiner til Israel for helt klart at gøre skade på palæstinenserne.”
Hr. Sirhan, 44 år gammel, sagde at da han slog Kennedy, der var den førende kandidat som Demokratisk præsident, ihjel, “Gjorde jeg det ikke af personlig had mod manden, men af bekymring for andre folk.”
Mr. Kennedy “var min helt,” sagde Hr. Sirhan. “Han var min mester.”
“Jeg kan ikke sige andet end at jeg er meget ked af det og kun er opfyldt af anger for at have forårsaget den tragiske død,” sagde Hr. Sirhan.
Med andre ord? Det første ægte islamiske terrorist angreb i Amerika, var det vi nu kalder “ensom ulv angreb.” Det var provokeret af den amerikanske rollie i Mellemøste, og det fandt sted, ikke den 911-2001, men 33 år tidligere, lige efter midnat den 5. juni 1968.
De som ikke var tilstede den dag skal man erindre at Bobby Kennedy måske var den mest magnetiske af de tre Kennedy brødre, der stod frem på den amerikanske skueplads i 1960. Bobby var yngre end Jack og ældre end Ted, og i begyndelsen ikke den sandsynlige kandidat. Han var genert og reserveret der med lidenskab gik i færd med at få valgt sin bror som præsident. Det skete som JFK’s kampagneleder i 1960. Som justitsminister fik RFK hurtigt gearet Justitsministeriet som en ihærdig modstander af organiseret kriminalitet og (dog tøvende) støtter af den stadig mere aktive borgerrettighedsbevægelse.
Mordet på hans bror i november 1963 i Dallas skulle med tiden igangsætte Bobbys egen karriere. Han var en en glødende politisk fjende af den nye præsident Lyndon B. Johnson, og deres foragt for hverandre er legendarisk.
I sommeren 1964 forlod Bobby sin post som minister købte et hus i New Yorkd, og blev Demokraternes nomineret til U.S. Senate. Han vandt.
I det som skulle blive de sidste tre år af hans liv, stod Bobby Kennedy for noget nyt i amerikansk politik - en kombination af politiker og kulturelt ikon med nærmest rockstjernestatus. På valgkampagne for de Demokratiske kandidater i 1966 stod folkemængder i sværme omkring ham, revi i hans klæder, uglede hans hår, og behandlede ham som de andre ikoner fra midt tresserne - f.eks. Beatles.
Alt dette fandt sted mens Vietnam Krigen blev mere intens. Men Kennedy - igen for langsom for nogle på Venstrefløjen - begyndende med at tage afstand fra LBJ. I hans tredje år i U.S. Senate fandt det der skulle blive kendt som “Seks Dages Krigen” mellem Israel og dets arabiske fjender sted. Med Amerikas ledere - herunder Bobby Kennedy - der stod helt på Israels side.
Han nægtede selv at ville stille op som præsident og udfordre LBJ i 1968 primærvalgene. RFK stod i begyndelsen på sidelinjen og betragtede den usandsynlige kandidat fra Minnesota, senator Eugene McCarthy stå i spidsen for den ungdommelige antikrigs opposition til LBJ. I marts 1968 med McCarthy der næsten havde været lige med LBJ i New Hampshire sprang Kennedy ind i kampen og - den ikke så tøjlede Kennedy mania brød løs, over hele landet. To uger, da LBJ fornemmede sin politiske dødsdom gik, helt uventet, Johnson vicepræsident Hubert Humphrey ind i kapløbet - og Kennedy/McCarthy/Humphrey var nu med i kampen om nomineringen, kampen var for alvor i gang. Kennedy vandt nogle nomineringer og tabte andre. Den 4. juni vandt Kennedy det sidste primærvalg, Californien, med stort flertal efter en tumultarisk kampagne.
Da han trådte op på podium for at erklære sig sejren talte Kennedy under et tordnende bifald fra den ekstatiske folkemængde. Han sluttede sin tale med “det er videre til Chicago og lad os vinde der” en henvisning til konventent til august og så ville han gå derfra. I tumulten - og på et tidspunkt hvor det kun var den siddende præsident der havde Secret Service beskyttelse - blev han ledt en anden vej og ud af en bagdør gennem Hotel Ambassadors køkken. Sirhan Sirhan stod på et bord i køkkenet, med et våben i hånden, afventende og klar til ‘den ensomme ulvs hævn’ over for Kennedys støtte til Israel. Så skød han.
Hele nationen og en stor del af Vestens verden blev kastet ud i kaos i dagene der fulgte. Det frygtelige ved at Kennedy skulle få samme skæbne som sin præsident bror slog alle. Som et fortegn på det Amerika som var ved at manifestere sig, det som Ronald Reagans kommende FN ambassadør Jeane Kilpatrick år senere skulle kalde “læg først skylden på Amerika,” stod pøblen frem. En TV-station annullerede sit program et stykke tid, og erstattede det med en statisk skærm med ordet “SKAM.” Selv da der slap forlydender ud om at drabsmanden var indvandrer fra Jordan og havde beskrevet sin fjendtlige indstilling mod Kennedy i sin dagbog, på grund af dennes støtte til Israel, så var den overvældende reaktion i datidens medier at skylden var en kombination af Amerika, NRA, og jovist helt uundgåeligt konservative - de var alle ansvarlige for Kennedys død.
Den kendsgerning at Sirhan Sirhan faktisk havde begået den første - og så sandelig ikke den sidste - fremvisning af det vi nu kalder “islamisk terrorisme” i Amerika fik ingen særlig opmærksomhed.
Jo, Sirhan var ‘teknisk’ set en kristen - hans familie var palæstinensisk kristne. Dog var den palæstinensiske sag som han slog ihjel for i alt overvejende grad pro-islamisk.
CIA bemærker at 75% af Vestbredden og 99% af Gazastriben er muslimsk og i 1968, som nu, er problemstillingerne for Palæstina, Islam og Den Arabiske Verden uløseligt knyttet sammen. Alligevel blev alt dette ignoreret da Sirhan skød angiveligt for den palæstinensiske sag.
I de følgende år blev denne form for terrorisme mere hyppig - men det var i udlandet. Angrebet i 1972 ved De Olympiske Lege slog israelske atleter ihjel. De amerikanske gidsler i Iran. Et TWA fly blev bortført i 1980 og terroristerne slog en amerikansk sømand ihjel - da flyet var i Libanon. Bortførelsen af cruiseren Achille Lauro, og drabet på en amerikansk jøde skete uden for Egyptens kyst. Og så vider og så videre - Marine forlægningen i Libanon, U.S. ambassader i Afrika og USS Cole i Yemen.
Så fulgte angrebet på amerikansk jord den 11. september 2001. Verden har forandret sig mange gange siden den morderiske nat i køkkenet på
Ambassador Hotel juni 1968. Det som ikke har forandret sig - det som faktisk er blevet langt værre - er beslutningen hos islamiske terrorister om at ramme “Den Store Satan” - United States of America. Amerikanske præsidenter kommer og går - otte stk. fra den daværende Lyndon Johnson til George W. Bush med den niende Barack Obama og allerede nu er man i færd med kampagner for at erstatte ham med en tiende.
I marts i år advarede FBI direktøren James Comey i en kampagne på sociale medier om at ISIS rekrutterer “ensomme uvle” i Amerika. I går var der forlydende fra Boston om en plan fra ISIS “ensom ulve” sympatisører om at halshugge en Boston politimand. Det er kanp gået to år siden angrebet ved Boston Marathon af de erklærede for islam “ensomme ulve” Tsarnaev brødrene.
Som med det angreb der næsten lykkedes i Garland, Teax ved yderligere to “ensomme ulve” er udtrykket blevet en hverdagstalemåde i dagens Amerika. Ensom ulv har stillet sig på samme side med det ligeledes nyere udtryk “selvradikaliseret.”
Der er gået lange 47 år siden den midnatsstund i 1968. Men retrspektivt? Ja så var den første af mange “ensomme ulve” allerede i Amerika. Ventende den midnat i hotelkøkkenet i Los Angeles længe før der var noget der hed ‘sociale medier’ klar til at fuldføre sin dødbringende hævnaktion mod amerikansk politik overfor Israel og - for Islam.
Retrospekt set var Bobby Kennedy den første - det første amerikanske offer for en islamisk ensom ulvs angreb. Hvor er det dog tragisk at han ikke skulle blive den sidste.
ABOUT THE AUTHOR
Jeffrey Lord is a former Reagan White House political director and author. He writes from Pennsylvania at jlpa1@aol.com.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar