Donald Trumps triumf!

Trump's Triumf??

G. Murphy Donovan

Donald Trump er noget helt specielt efter New York standarder: Han er høj, hvid, højrøstet, bragende, foretagsom, har succes, han er  rig, i den grad hensynsløs ligefrem, velklædt, og meget glad for heteroseksuelle kvinder. Han har faktisk været gift med 3 skønne kvinder. Trump har 5 børn og 7 børnebørn. Hans ‘afkom’ er ligeledes et godt stykke ud over det almindelige, velplejede, fotogene og med  succes.

Trump Klanen på Oprah

Så vidt vi ved har Donald ingen tatoveringer, piercinger, ubetalt skat eller mindreårige duller ansat. Han er ikke alkoholiker eller narkoman. Trump skaber virksomheder og har muligvis flere ansatte end New York skolesystemet - eller United Nations.

Man kunne sige at Trump lever livet, ikke som Riley, men som Daddy Warbucks med et twist. “The Donald som en eks-hustru kalder ham er ikke kun en levende udgave af den amerikanske drøm. Trump er Drømmen - og stolt over det.

Det ville være forkert at opfatte Trump som ikke flittig. Han er barnebarn af indvandrere og et produkt af Long Island, et hjem på Queens, og en Bronx uddannelse. The Donald overlevede Jeusitterne på Fordham University i to år før han gik videre for at afslutte sin bachelor ved University of Pennsylvania.

Når læserne af New York Times, The New Yorker, og  New York Review of Books taler om “the city” taler de ikke om Queens eller Bronx. Ved at han er vokset op i arbejderkvartererne får Trump noget der sjældent ses på Manhattan. Eller som enhver “D” elev ville udtrykke det, så har Trump “en aldeles udmærket fornemmelse for når noget er noget forbandet sludder.”

Hvad er der så tilbage for ikke at holde af Donald Trump? Han ikke alene bor på 5 stjernede hoteller, han bygger dem. Han ejer ikke blot luksuslejligheder, han bygger dem. Han ejer ikke kun historiske bygninger, han renoverer dem. Han spiser ikke kun på de bedste restauranter, han skaber dem. Han er ikke kun medlem af de bedste klubber i landet, han skaber dem også.

Og Donald Trump, ulig Manhattan/Washington fantasi Press, og endog enhver Beltway politisk alfons, taler ikke kun om en bedre og større økonomi, han skaber solide mikro-økonomier hver dag.

Det eneste vi sådan set ikke er helt klar over er, hvorfor Donald Trump gerne vil flytte til District of Columbia.

Under alle omstændigheder er foretagsomme forretningsfolks gerninger, som Trumps, i bedste fald defineret af hans kritikeres karakter eller motiver. Trump modstanderne er for de flestes vedkommende “B” politikere, sensationsjægere, og et venstredrejet pressekorps der tilbeder typer som Nina Totenberg, Dan Rather, Chris Matthews, Andrea Mitchell, og Brian Williams.

Sandt at sige er de fleste af Trumps kritikere jaloux, misundelige på hans rigdom - og de forhåner hans oprigtighed. Donald kunne også blive hadet for det han IKKE er. Trump er ikke advokat, han er heller ikke karrierepolitiker der lever af skatteydernes penge. Trump betaler for sin egen kampagne. Bernie, Barack, McCain og Kerry kunne virkelig lære noget af en fyr som Trump.

Ulig de andre regeringsparasitter så kan Trump slentre og tygge tyggegummi på samme tid. Han kan indgå en aftale og få bygget noget op. Han er en der skaber ting, ikke en der blot suger til sig. Den type der giver “liv, frihed og stræben efter lykken” for amerikanerne -- ægte jobs, ikke den type der går efter den hurtige gevinst.

I dag behøver Trump ikke bevise noget, han har præsteret. Succesen har givet ham mulighed for at stræbe efter det sjældneste af de offentlige privilegier, en talerstol for vælgerne, og så har han modet til at sige hvad han mener. Desværre er sandheden ikke nødvendigvis en politisk fordel i et socialiseret demokrati.

Denne præsidentkandidat er trådt frem og antydet at Mexico, der allerede eksporterer dødsensfarlig narko, billige tomater og billig arbejdskraft, også eksporterer voldelige slyngler til USA.

Sandheden smerter! Trumps dristige udmelding er underbygget ved den næsten halve million illegale ‘slyngler’ i de amerikanske fængsler.Begivenhederne har helt belejligt støttet Trumps holdning ved den mexikanske dystopi ved at El Chapo Guzman flygtede fra fængsel, og mordet på Kathryn Steinle ved Francisco Sanchez.

Senor Sanchez har en alenlang kriminel aktivitet og er tidligere 4 gange blevet deporteret. San Francisco, en  “sanctuary” by har ikke holdt fast i tidligere anholdelser og løslod Sanchez fra fængsel  - og derpå blæste han umiddelbart efter hovedet af Kathy Steinle.

Sanchez, uforbederlig kriminel

Trump drog til Phoenix den 12. juli og holdt en glødende tale for et stort publikum om den ulovlige immigration. Det brød Senator John McCain sig ikke om, for The Donald var i Arizonas forhave og McCain kaldte, noget iltert, Trump støtterne for “tosser.” Trump gengældte ‘ilden’ ved at sige at McCain ikke var en helt.

Igen gik Trump direkte til sagen og påpegede at man ikke kvalificerer sig som helt,  fordi man blev skudt ned og fanget. Det at være gidsel i Nordvietnam er sådan set heller ikke særlig heroisk. Nogle mener McCain er heroisk, fordi han nægtede at acceptere en tidlig løsladelse.

Faktisk var Hanois tilbud om løsladelse et svindelnummer, et ‘alt eller intet tilbud’ beregnet på at sætte McCain og hans far i et dårligt lys hos CINCPAC.

Dersom McCain havde benyttet løsladelsen og dermed ladet sin medkrigsfanger tilbage ville han have kastet skam over sin far, og blevet sat i skammekrogen af sine skibskammerater. Dersom John McCain ikke havde været søn og barnebarn af berømte og sejrrige officerer i Stillehavsflådem så ville ingen have lagt mærke til ham dengang eller nu. .

Kun få af demagogerne der stod frem til forsvar af John McCain kunne sætte navne på nogen af de 600 Vietnam krigsfanger - udover McCain. John McCain er berømt i dag, fordi han, som John Kerry, har fået forvandlet en meget gennemsnitlig Vietnam tjeneste med en givtig 30 årig politisk karriere.

Vi kender til 50000 Vietnam veteraner der muligvis ville kunne fortjene mere end John McCain. Uheldigvis døde de i en krig som generalerne ikke kunne vinde og politikerne ikke kunne tolerere. En ligpose kommer sjældent til at spille “helt.”  

McCain er heller ikke nogen politisk helt. Han er berygtet for at skifte holdning i indenrigspolitiske problemstillinger, såsom immigration. Han er også en der reagerer alt for sent over for rodet i Veteran Administration, der har lidt under omkostningstunge rodskud siden McCain har haft ansvaret. I udenrigspolitik er McCain en vendekåbe. Han støttede magtskiftforsøgene i Østeuropa, spillede Kold Krigs kriger, og stillede op sammen med neo-nazister i Kiev. McCain hamrer løs på Putin, fordi Senatet, ulig Obama holdet, ikke aner noget om, eller har en løsning på de virkelige trusler som ISIS eller den sidste Islam bombe.

Til dato har Trump kørt en klog kampagne. Han kaster rødt kød og blod ind i kampagnevandene, og alle de sædvanlige bliver stiktossede. McCain, pressen, venstrefløjen og de etablerede republikanere har alle en mening om “the Donald.” Hvor er det i sandhed forbløffende som Trump lykkes med at manipulere det etablerede.

Hvis man forsøger at sælge en ide, eller et kandidatur er der intet bedre end dårlig omtale.

Spændende at se hvor Trumps kampagne ender? I øjeblikket har han fået masser af points ved omtalen af Mexico og McCain. Med El Capo på fri fod igen så skylles der helt sikkert mexicansk skidt ud i Los Angeles fra toilettet i Sinaloa.og i Hollywood, San Francisco, Portland, eller Seattle. Faktisk er det svært at begribe at Veskysten kan overleve med billig arbejdskraft, pistileros, meth, coke, heroin, eller weed. Nekrofil immigration og dets eftervirkninger er klar til at lade en udfordrer som Trump været målet for en pistileros.

Trump er ingen hykler. Han beskæftiger muligvis flere latinoer og sorte end Enrique Peña Nieto eller Barack Obama. På sin helt egen måde er Donald Trump både immigrant og krigsfange, en flygtning fra Queens og stadig fange af Wharton. The Donald er Fyren, med alle babes’ene og et gåpåmod som en Benjamin der ville kunne kværke en haj. Han er en endog meget succesrig kapitalist som nogle af os bare elsker at hade.

Der kræves ikke megen indsigt for at sammenligne Trumps forskellige virksomheder med forbundsprogrammer. Offentlig uddannelse, opsyn med banker, offentlige slumkvarterer, fattigdomsydelser, fiaskoer med støtte til veteraner, skandalerne i Skattevæsenet, og endog nogle af Forsvarsministeriets programmer er stadige eksempler på fiasko.

F-35 “Lightning” kampflyet er et godt billede på det allermest  dyre roderi og spild i historien. Pentagon progressive vinder sjældent en gadekamp nu om stunder, men de opfører sig som sømænd på orlov.

Hvis, og når det ikke lykkes for Trump, så er han færdig.

I Trump’s verden har fiasko konsekvenser. I modsætning hertil så belønner Washington fiasko med endnu bedre støtte og penge. Faktisk er denne nedarvede tendens nu en slags pervers motivering for Beltway politikere og apparatniks til at smide flere gode penge efter dårlige.

Forskellen på Trump og McCain burde være soleklar for enhver observatør. Trump har udført noget med de talenter han nu besidder. McCain holder fast ved myten om sine militære gerninger, og hviler på laurbærrene i sin Senats karriere.

Uanset hvilken holdning du har så er Donald Trump ganske rettidig for den hjemlige politik, god for demokratiet, god for Amerika og især god ved at være direkte. Om intet andet kan The Donald hjælpe Republikanerne til at få hovedet op af det hul hvor solen aldrig skinner.

The author had two tours in Vietnam as a junior officer and subsequently served as command Intelligence briefer in Hawaii where he updated CINCPAC, John McCain’s father, on POW matters.

http://www.americanthinker.com/articles/2015/07/trumps_trump.html#ixzz3hAlJwFUv