Kan Europa overleve denne invasion?
“En moderne tiders masseindvandring ... der kan forandre Europas civilisation, finder sted,” advarede Ungarns præsident Viktor Orban.
“Hvis det sker, kan det ikke gøres om...Der er ingen vej tilbage fra et multikulturelt Europa” sagde Orban. “Hvis vi begår fejl nu, er det for evigt.”
Orban handlede efter sine holdninger. Han rejste et hegn på næsten 200 kilometer på grænsen til Serbien og omdirigerer hundredtusinder af indvandrere fra Ungarn til Kroatien, - derpå til Østrig og Tyskland.
Søndag, efter 340000 var kommet igennem skiftede Kroatien fra centrumvenstre til et højrefløjsparti. For 14 dage siden vandt det euroskeptiske Lov og Retfærdighedsparti i Polen en jordskredsejr.
Støtten til Angela Merkel, der har åbnet Tyskland for en million indvandrere styrtdykker. Bayerns CSU - søsterparti til Merkel CDU - gør oprør. Bayerne har været hovedindgangen for de hundredtusinder af indvandrere.
Europa oplever den største folkevandring siden 2. Verdenskrig da 14 millioner tyskere blev drevet ud af Preussen og det østlige Tyskland og Central- og Østeuropa.
Den folkevandring holdt inde efter 2 år. Men der er ingen ende på folkevandringerne fra Afrika og Mellemøsten.
Så længe Europas grænser forbliver åbne, så vil de komme. Og de som ønsker at komme er ikke kun få millioner men snesevis af millioner. Og de ved hvordan de skal komme dertil.
Ruterne - gennem Tyrkiet til Balkanlandene over land, eller over Middelhavet til de nærliggende græske øer, eller fra Libyen til Lampedusa og Sicilien, eller ind i de spanske enklaver på Marokkos kyst, eller ud til De Kanariske Øer - er besværlige, men ikke umulige.
Hvorfor skulle de ikke komme?
Hvorfor skulle arabere og afrikanere ikke flygte fra tyranni, terror, fattigdom og krig og komme til Europa, leve et godt liv, og få livets nødvendigheder af den gavmilde velfærdsstat i det nordlige Europa? Og hvad skulle standse dem?
Jean Raspail’s “The Camp of the Saints” viser sig mere profetisk end Aldous Huxleys “Brave New World” eller Orwell’s “1984.”
Når man tænker over de kriser Europa står midt i, så er spørgsmålet ikke længere: Vil EU overleve? Det er Orbans spørgsmål: Vil europæisk civilisation overleve århundredet?
I år undgik EU’s monetære union, Eurozonen, med nød og næppe at bryde sammen, fordi Athen kapitulerede og accepterede sparekrav, og det i forhandlingerne benhårde Tyskland gik med til at kautionere.
Hvor længe vil grækerne og Club Med i EU acceptere sparsommelighed? Hvor længe vil tyskere være med til at kautionere for folk i nationer der arbejder færre timer og nyder rigtig gode sociale ydelser?
Under Schengen Aftalen er der ingen barrierer for handel og rejser, varers frie bevægelighed og folk kan frit rejse indenfor EU.
Dog bliver der i hele Europa nu bygget hegn, grænser reetableres og anti-EU partier som National Front i Frankrig med Marine Le Pen får stadig flere vælgere.
Dersom masseindvandringen ikke standses, vil fremkomsten af nationalistiske regimer på bekostning af Europas liberale og venstreorienterede være uundgåelig.
Med fødselsrater der er rigtig lave, og det mindst befolkede kontinent der ikke kan forny sig selv, og det gennem årtier, er Europa blevet gammel, syg og døende mens det bliver invaderet og forvandlet for evigt.
Optimister peger på, hvordan Amerika opsugede de 15 millioner der ankom under den store indvandringsbølge fra 890-192o.
Men de ignorerer forskellene. Amerikas immigranter var europæere fra kristne nationer der kom til et land med en god historie om assimilation. Og den store indvandringsbølge standsede i 1924 - og stoppet varede i 40 år.
Ulig Amerika har Europa aldrig kendt til masseindvandring, Og de som vælter ind i Europa er arabere, afrikanere og muslimer, ikke europæiske kristne eller jøder. De kommer fra andre civilisationer og kulturer. Og de lader sig ikke assimilere, men skaber snarere deres enklaver i Europa, det skal ligne de lande de kommer fra.
Sidste år stemte Schweiz for at skære ned på indvandringen.
I år har UKIP - UK Independence Party øget sin popularitet. Premierminister David Cameron kræver reformer af EU, før den britiske afstemning om man skal forlade EU eller ej.
Med immigranter i titusindvis der myldrer rundt om Calais og indgangen til tunnelen til Dover må briterne spekulere over om det egentlig var klogt at grave tunnelen under Kanalen.
Truslerne afstedkommet af masseindvandringen til Europa er nu eksistentiel.
Kan en civilisation overleve udskiftningen af det folk der skabte det for mennesker af andre racer, religioner og kulturer?
Spørg de oprindelige amerikanere.
Vil Europa forblive Europa hvis den overbefolkes med arabere, muslimer, asiater og afrikanere? Hvad skulle holde Europa sammen? Frihandel?
I 1981, da Solidarnosc blev knust af regimet i Warszawa på ordre fra Moskva, overtog amerikaneren råbet - “Lad Polen være Polen.”
En dag, meget snart, vil en stemme lyde fra den anden side af Atlanten ‘stands denne invasion’ med om nødvendigt magt, og erklær så “Lad Europa være Europa.!”
Pat Buchanan
http://humanevents.com/2015/11/10/can-europe-survive-this-invasion/
Altid en fornøjelse at læse Buchanans analyser. Befriende enkle, og ofte er det netop enkelhed der er det mest rigtige
SvarSlet