Over 100 videnskabelige artikler er trukket tilbage i år. Bedømt som snyd
Er snyd i videnskabelige tidsskrifter i øgning? Skribent på PJ Media Theodore Dalrymple peger på en artikel i the New England Journal of Medicine der åbenbarer nogle alarmerende kendsgerninger om artikler der udgives i anerkendte tidsskrifter på sundhedsområdet.
Forskerbedømmelse er tidskrævende og er ofte vanskeligt for redaktørerne på tidsskrifterne at overskue, f.eks. the Lancet, the New England Journal med flere. da det er vanskeligt at kende alle eksperter på et givent område.
Redaktørerne på mindre kendte tidsskrifter har ikke de samme ressourcer som deres mere ‘velstående brødre’ til at opsøge dem, og derfor bliver redaktørerne ofte bedømt efter den hastighed, hvormed de udgiver manuskripter der sendes til dem. Videnskabsforskere er ivrige efter at mange skal være bekendt med deres tanker så hurtigt som muligt, fordi andre på deres speciale, kunne komme dem i forkøbet og få udgivet artikler, og dermed være nummer to i udgivelsen af deres opdagelse. Dette svarer til værdien af at være den 7. bedste spydkaster i verden.
På grund af en slags super-specialisering, bliver selv skribenterne på tidsskrifterne nutildags bedt om at foreslå referncer til forskerbedømmelse for deres eget arbejde, men dette åbner op for muligheden af fup.
I en slags moderne variant af Gogols Døde Sjæle, er nogle forskere blevet afsløret i at sende deres artikler til forskerbedømmelse hos ikke eksisterende anmeldere, og med curriculum vitae og email-adresse. Artiklen henviser til forfatteren af en blog om videnskabelig forskning kaldet “Retraction Watch,” der nævnte, “dette er officielt blevet en tendens”, og en ganske besynderlig måde at udtrykke det på, da enten er der en tendens eller også er der ikke. Der er virksomheder i Kina der åbenbart vil hjælpe videnskabsforskere med at komme med ‘fup forskerbedømmelser.’ En ny drejning ville være at rivalerne til de videnskabsforskere så betaler for dårlige forskerbedømmelser. Alt er tænkeligt i denne vores forkvaklede verden.
Presset på akademikere for at udgive, uanset om de har noget at fortælle eller ej, enten for at fremme deres arbejdsområde eller blot en fortsat tildeling af penge, er den jordbund der tillader at denne særlige ‘ukrudt’ kan vokse og blomstre i denne uærlighedens ‘have.’ To større udgivere af videnskabelige tidsskrifter, Sage og Springer, har trukket flere end 100 artikler tilbage sidste år, på grund af netop falske forskerbedømmelser. Hverken artiklen eller kommentarer fra læserne nævner at en fup forskerbedømmelse ikke nødvendigvis betyder, at også forskningen bag er fup, skønt man må rimeligvis konkludere at sådan forholder det sig,
Mr. Dalrymple har en rigtig god pointe om at videnskaben ikke nødvendigvis er fup, men kan være det, for hvorfor skulle en forsker ellers gøre sig så mange anstrengelser for at skabe fup forskerbedømmelser? Hvor megen skade er dette ikke for videnskabsforskeres troværdighed? Grunden til at disse tidsskrifter er mindre troværdige er at man ikke umiddelbart kan stole på dem. At forskere spiller højt spil med forskerbedømmelsessystemet og har fundet en vej til at udgive deres ‘fup’ burde ikke trække fra hos det store arbejde som anerkendte forskere udfører, som igen fører til virkelige gennembrud inden for forståelse af sygdomme og behandling af samme.
Men som med alt andet her i livet, hvis videnskaben lyder for godt til at være sand, så er den muligvis ikke sand.
http://www.americanthinker.com/blog/2015/11/more_than_100_articles_retracted_by_two_scientific_journals_this_year.html#ixzz3qyUsMyk9
Ingen kommentarer:
Send en kommentar