tirsdag den 15. december 2015

Vi bekymrer os syge og glemmer at nyde livet

Generationen der bekymrer sig og bliver endnu mere syg


Vi er ved at blive en flok kujoner og pibende mus.

Det kunne se ud til at en stor del af Amerikas kreative talen bliver benyttet til fremmanelse af indbildte problemer. Disse faux fobier gør stor skade på vore evner til at leve livet fuldt ud.

På en liste over ‘fup’ problemer kunne nævnes - bæredygtighed, GMO fødevarer, gluten, pesticider, at vi løber tør for ressourcer, CO2, fossile energikilder, utilstrækkelig diversitet, klimaforandring, truede dyrearter, udtørring af vådområder, fracking, plasticposer, sukkerholdige drikkevarer og så lige “hvid privilegium.”

Det mest omtalte citat fra præsident Franklin Roosevelt er. “Lad mig slå fast at min faste overbevisning er, at det eneste vi har at frygte er frygten selv, uden navns nævnelse, uden virkelig grund, en ikke retfærdiggjort terror der lammer nødvendige bestræbelser for at vende tilbagegang til fremgang.”

Det er dog et gennemført godt råd. Det var passende til den tid han levede på, det er passende også nu. Roosevelts citat rejser et vigtigt spørgsmål, hvorfor bør frygten frygtes? Hvorfor sagde han at frygt “lammer.”
John Ruskin, Dead Pheasant (1867), (Wikimedia Commons)

En meget vis ven der er psykolog fortalte mig følgende. “Frygt er den allerstørste udfordring, den kontrollerende faktor. Hvis du overvinder frygt er du som befriet. Mennesker der ikke overvinder deres frygt har liv der bliver stadig mere hæmmet. Målet er at undgå at blive kontrolleret af frygt.”

Han siger det er den vigtigste lære han har opnået efter at have rådgivet hundreder af klienter i løbet af hans mere end fyrre år som praktiserende. Vort samfunds overdrivelse af ‘tvivlsomme’ frygtscenarier forårsager at alt for manges liv bliver “mindre og mindre.”  

Der er rigtig gode grunde til, hvorfor samfundet beundrer mod og foragter kujoneri. Frygt er en af de første ting der læres i skoler, både offentlige som private. At lære unge mennesker at frygte er en slags kollektiv børnemisbrug. Vi opfostrer en generation af paranoide neurotikere. Vore børn bliver fejlagtigt undervist i at individer og miljøet skrøbelige.

En grotesk ironi ved eksplosionen af ting vi kan ængstes over er at det forekommer i en tid, hvor livet aldrig har været sikrere og risici aldrig været færre. Gennemsnitslevealderen er næsten 66% længere end for blot 100 år siden. Mennesker har aldrig været sikrere, dog er der mere angst og ængstelse end nogensinde. Det kunne se ud som om at mennesker bare opfinder nye ting at være bekymrede over til erstatning for de gamle.

Den populære energibar fremstiller Kind har som sit motto: “Gør the Kind thing, for din krop, dine smagsløg & verden.” Virksomheden hævder at dets produkter er “økonomisk bæredygtige, og med socialt ansvar.” Følgende liste er trykt på energibaren indpakning.
• All natural/non GMO
• Gluten-free
• Low Glycemic
• 6g protein
• Good source of fiber
• Very low sodium
• Dairy-free
• Cholesterol-free
• No sugar alcohols
• Ingredients you can see and pronounce
• 0g trans fat
Jamen sikken dog en lang liste at være bekymret over blot for at nyde en candy bar! Måske burde de blot nævne, “Spis denne candy bar og du vil aldrig dø og du vil redde verden.” Samtidig hævder man, at de traditionelle candy bars er langtsomvirkende gift.

Der er en masse mere vi ikke kender når det drejer sig om diæt og ernæring end det vi ved. For eksempel har ernæringseksperter her for nylig indrømmet, at de har taget fejl med den grad af skade der kommer ved at indtage salt, kolesterol, kaffe og fedt. Hvis man undgår disse ting, jamen tænk på alt det sjov du fravælger!

De som er de mest paranoide synes at kende mindst til de ting der er så ængstelige over for. For eksempel er frygten for genetisk modificerede fødevarer, gluten og hydraulisk fracking baseret næsten udelukkende på en fuldstændig uvidenhed og stor overdrivelse af de aktuelle farer.

Frygt er den primære igangsætter af den enorme eksplosion i regulativer der er set i de sidste årtier. Det anslås nu at regulativer koster U.S. økonomien 1,9 billion dollars om året, et beløb der svarer til cirka 10% af BNP. Det er sjældent at se et regulativ der gør mere gavn end skade.

En særlig nederdrægtig og udbredt form for frygt iscenesættelse er politisk korrekthed. PK er i al væsentlighed frygt for ord. PK hæmmer kommunikationen og fordærver menneskelig interaktion.

Den nyeste variation af politiske korrekthed er de såkaldte “trigger warnings” der hærger college campuses. Theodore Dalrymple har meget passende kaldt dem “pre-traumatisk stress disorder.”

Alt for mange mennesker hærger deres eneste chance med livet med at bekymre sig om imaginære ting, de sådan set intet kan gøre ved, hvis de viser sig reelle.

Med hensyn til miljøet er mennesker langt mindre vigtige end de bekymrede mener. Det er især sandt med det enkelte menneske. I tingenes store sammenhæng gør det ikke en tøddel forskel, hvorvidt du genbruger eller ikke genbruger, kører Prius, eller benytter genbrugsposer. Hvis du mener det alligevel så narrer du dig selv og spilder dine penge, tid og hjernekapacitet. Miljøet “vil ikke lægge mærke til det eller huske” dine bittesmå anstrengelser. Slap af!

Det at spilde den ene chance du har i livet er naturligvis ikke noget nyt. Omar Khayyam var digter fra det 12. århundrede. Hans udødelige digt Rubaiyat tilbyder følgende evige visdom:
Before the phantom of False morning died
Methought a Voice within the Tavern cried,
“When all the Temple is prepared within,
Why nods the drowsy Worshipper outside?”…
Come, fill the cup, and in the fire of Spring
Your Winter-garment of Repentance fling:
The Bird of Time has but a little way
To flutter—and the Bird is on the Wing.…
Oh, threats of Hell and Hopes of Paradise!
One thing at least is certain — This Life flies;
One thing is certain and the rest is Lies;
The flower that once has blown forever dies.
Titlen på Hank Williams sidste sang udtrykker det så præcist: “You’ll Never Get Out of This World Alive.”


Du har kun en chance i livet. Spild den ikke ved at ængstes over ting du ikke kan få kontrol over eller forstå. Elsk og vær god mod dine nærmeste. Gør et godt stykke arbejde. Se det er der du faktisk kan “gøre en forskel.”


ABOUT THE AUTHOR
Ron Ross Ph.D. is an economist who lives in Arcata, California. He is the author of The Unbeatable Market. Reach him at rossecon@gmail.com.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar