fredag den 12. februar 2016

Bibelen og Koranen 2016 - ligheder- forskelle

Bibelen og Koranen i 2016



Nogen siger der ingen forskel er. Hvor tager de dog fejl.

For nogle dage siden fandt jeg på nettet en video af to hollandske filmfolk Alexander Spoor og Sacha Harland, der har en serie på YouTube ved navn “Dit is Normaal.” Titlen  “Den Hellige Koran Eksperimentet,”  denne video er blevet set flere end 6,5 millioner gange.

Spoor og Harland gik ud på gaderne i Amsterdam efter terroristangrebene i Paris og læste vers højt fra Koranen for folk. De mennesker de interviewede var frastødt af det der blev læst op for dem. Citaterne omfattede: “En kvinde skal tie og være underdanig,” “Du skal skære hendes hånd af. Tilgiv hende ikke,” og, “hvis to mænd ligger hos hinanden skal de begge slås ihjel.”

Spoor og Harland spurgte derpå de samme mennesker hvad de mente om Bibelen. Der var sådan set generel enighed om at Bibelen var “mindre barsk og mere fredelig,” i sin lære. Dilemmaet opstod så da Spoor og Harland afslørede at deres ‘Koran’ faktisk var Bibelen. Versene de citerede, og som var omhyggeligt udvalgt kommer fra Mosebøgerne i det Gamle Testamente, i Brevet til Timoteus i det Nye Testamente. De interviewede personer var chokerede og flove. En sort ung mand ytrede, “Det hele handler vel om fordomme. Jeg forsøger altid ikke at være fordømmende, men det er jeg åbenbart alligevel.”

Dog er det ikke et spørgsmål om fordom mod Islam. Det er snarere et spørgsmål om manglende viden om Skrifter og en generel mangel på religiøs interesse. Dette er selvfølgelig en konsekvens af sekulariseringen af Vesten. En af de unge kvinder fastslog, “Naturligvis har jeg hørt historier fra Bibelen da jeg var lille, og jeg gik i en kristen skole, men jeg anede sådan set ikke at der stod noget sådant i den.”

Hvis Kristendommen eller Jødedommen savnes i en persons hverdagsliv, så er man tilbøjelig til ikke at kende til dens lære. I Islam, derimod, så har mange af dens trofaste følgere lært Koranen udenad.

German Lopez of Vox hyldede videoen:
Hvis du læser Bibelen forfra og bagfra vil du læse adskillige forestillinger der helt ærligt kolliderer med moderne standarder i Vesten. Du kan gøre det samme med Koranen eller Tora. Men du vil også finde overvældende budskaber om fred og kærlighed i alle tre trosretningers skrifter.
Det helt store flertal af mennesker der praktiserer disse religioner fokuserer på de bredere eller specifikke lektioner om fred i deres tro. Mennesker i Vesten synes endog at tage dette for givet i Kristendommen og Jødedommen. Men som Dit Normaals video viser, er der dog en masse tilfælles med Islam.
Dog skal man forstå at Islam, ulig Jødedommen og Kristendommen, ikke har haft en reformation. Før udgivelsen af hendes bog Heretic: Why Islam Needs a Reformation Now, skrev Ayaan Hirsi Ali, det tidligere medlem af Hollands Parlament følgende i the Wall Street Journal i marts måned:
“Mange dele af Bibelen og Talmud afspejler patriarkalske normer og begge indeholder også beretninger om barsk såvel menneskelig som guddommelig gengældelse. Som præsident Barack Obama sagde i bemærkninger ved the National Prayer Breakfast sidste måned, ‘“Husk at under Korstogene og Inkvisitionen, begik mennesker de frygteligste gerninger i Kristi navn.”’
Fordi deres tro gik gennem en lang meningsfuld reformationsproces og en Oplysningstid, er det store flertal af jøder og kristne dog nået til det punkt at de kan skelne og fravælge religiøse skrifter der opfordrer til intolerance eller vold. Der er nedskrevne yderpunkter i begge religion, men de er ægte yderpunkter. Desværre, og dybt beklageligt er det ikke således med Islam. Det er de som søger religiøs reform der er yderpunkterne.”
Det er værd at minde Spoor og Harland om, at Hirsi Ali også var med i en film om Islam. Filmen Submission, skulle resultere i mordet på Hirsi Alis samarbejdspartner Theo Van Gogh, der blev skudt og dolket i klart dagslys i Rotterdam i november 2004.  Da morderen blev dømt vendte han sig mod Van Goghs mor og sagde til hende,  “Jeg deler ikke din smerte. Jeg må indrømme at jeg ikke har sympati med dig. Jeg kan intet føle for dig, da jeg mener du er vantro.”

Der var sat en seddel på Van Goghs lig med en trussel om at slå Hirsi Ali ihjel. Hun kom under beskyttelse døgnet rundt. Men den hollandske regering blev træt af at beskytte hende og søgte at fratage hende det hollandske statsborgerskab. Hirsi søgte om politisk asyl i USA.  Jeg tror dog ikke at Spoor og Harland har en så grum skæbne foran sig.

Skønt Bibelen måske kunne opfordre til henrettelse af utro og homoseksuelle så er der intet land i verden med et kristent flertal (eller et jødisk flertal - Israel) der går ind for en sådan straf. Det samme kan ikke siges om den muslimske verden.

Lande som Iran, Pakistan, og Saudi Arabia giver dødsstraf til de som har begået utroskab og homoseksualitet. Disse domme faldt i 2015.

Venstreorienterede kan lige så tosset de vil sidestille Koranen med Bibelen. Det er et nydeligt snydetrick. Men hvis du ønsker at kende forskellen på Bibelen og Koranen i 2015, så spørg blot muslimer der venter på dødsstraf for utroskab og homoseksualitet for slet ikke at tale om frafald fra religionen.

De vil kunne sige til dig, dersom de kunne, at det der er skrevet i Koran ikke er snyde trick.

ABOUT THE AUTHOR
Aaron Goldstein writes from Boston, Massachusetts.
http://spectator.org/articles/64945/difference-between-bible-and-koran-2015

Ingen kommentarer:

Send en kommentar