mandag den 22. februar 2016

Thomas Aquinas og Islam

Derfor stolede Thomas Aquinas ikke på Islam



Den lærde fra det 13. århundrede Thomas Aquinas anses som en af de mest fremragende filosoffer og teologer i Middelalderen. Han kom med en kraftig kritik af Islam baseret på dens gennemskuelige karakter og de metoder dens grundlægger Muhammad benyttede. Ifølge Aquinas appellerede Islam til ignorante, brutale, kødelige mænd og spredtes ikke ved kraftens i dens argumenter eller ved guddommelig nåde, men ved magtens sværd.
Aquinas, en opmærksom observatør af menneskelige forhold var bekendt med hovedværkerne af de Muslimske filosoffer på hans tid - herunder Avicenna, Algazel, og Averroes– og imødegik dem i sine skrifter.
Thomas-Aquinas-Black-large
Siden Islam blev grundlagt og spredtes i det 7. århundrede levede Aquinas, - der af katolikker betragtes som en helgen og kirkens ‘læge’ - i en tidsalder der lå meget nærmere Muhammads end vi gør i dag.
I et af hans mest betydningsfulde værker, det omfattende Summa contra gentiles, som Aquinas skrev mellem 1258 og 1264 AD, argumenterede den lærde for at sandheden i Kristendommen mod andre trosretninger - herunder Islam.
Aquinas stiller kontrasten op mellem Kristendommens spredning og så Islams samme, og argumenterer for at meget af Kristendommens første succes stammede fra en udbredt tro på Jesu mirakler, hvorimod spredningen af Islam blev knyttet til løftet om seksuel nydelse og sværdets vold.
“Muhammad,” skrev Aquinas, “forførte folket med løfter om kødelig nydelse som kødets begær tilskynder os til. Hans lære indeholdt også forskrifter der var i overensstemmelse med hans løfter, og han lagde ingen bånd på kødelig begær.”
Et sådant tilbud indrømmede Aquinas, appellerede til en særlig type med begrænset dyd og visdom.
“I alt dette kan det ikke være uforventet, at han blev adlydt af kødelige mænd,” skrev han. “Som bevis på sin doktrins sandhed førte han udelukkende de frem som besad en meget beskeden visdom og lod sig styre af sine naturlige tendenser. Faktisk var de sandheder han fremførte iblandet mange fabler og med doktriner af den største falskhed.”
På grund af svagheden ved Islams formodninger argumenterede Aquinas for, “ingen kloge mænd, mænd optrænet i guddommelige og humane sager troede på ham fra begyndelsen.” I stedet, de som troede på ham “var brutale mænd og ørkenvandrere, gennemført ignorante over for al guddommelig læring, og det var gennem disses antal at Muhammad tvang andre til at blive hans følgere ved hans hæres voldsanvendelse.”
Islams voldelige metoder til sin fremme var i særlig grad for Aquinas ikke overbevisende da han fandt at brug af sådan vold ikke beviser sandheden i ens påstande, og de er metoder der typisk benyttes af onde mænd.
“Muhammad sagde han blev sendt med sine arméers styrke,” skrev Aquinas, “hvilket er tegn der absolut ikke mangler selv hos røvere og tyranner.”
På den tid Aquinas skrev var Islam stort set at betragte som et kristent frafald, da den i den grad var med baggrund i kristne tekster og lærer. Aquinas skrev at Muhammad “perverterer næsten alle vidnesbyrdene i Det Gamle som Det Nye Testamente ved at gøre dem om til egne fabrikationer, hvilket kan ses af enhver der undersøger hans lov.”
Ifølge den respekterede historiker Hilaire Belloc “begyndte Islam som et kætteri, ikke som en ny religion.  Islam var ikke en hedensk kontrast til Kirken; den var en fremmed fjende. Den var en perversion af kristen doktrin. Dens vitalitet og vedholdenhed gav den snart skæret af at være en ny religion, men de som var samtidige med dens fremmarch anså den for det den var - ikke en benægtelse, men en benyttelse og et misbrug af det kristne tankegods.”
I sin Summa contra gentiles, slutter Aquinas sin argumentation mod Islam med at tilbyde en lidet flatterende kompliment til Muhammad, idet han bemærker at måtte lade sine tilhængere befinde sig i en uvidenhedens tilstand for at de skulle forblive trofaste.
Aquinas skrev at det “var en kløgtig beslutning fra hans side at forbyde sine tilhængere at læse Det Gamle og Det Nye Testamente, da disse bøger dømmer ham for hans falskhed.”
“Det er således helt tydeligt at de som har tro på hans ord tror det tåbelige,” skrev han.
Follow Thomas D. Williams on Twitter @tdwilliamsrome


Ingen kommentarer:

Send en kommentar