Snyltere er vi alle
Politikere og advokater lader som om de er særdeles vigtige personer der udfører et meget vigtigt arbejde. Men ofte er de kun vigtige, fordi de er parasitter. De lever af andre mens de ikke skaber nogen velstand af sig selv.
Vi klager alle over virksomheder vi ikke bryder os om, men fordi det er frivilligt at benytte en virksomhed så skal enhver ‘købmand’ tilbyde os noget vi virkelig kan bruge før vi lægger vores penge hos ham.
Med det gælder ikke politikere og deres fæller i forretningsverdenen. De benytter nemlig regeringsmagt til at få fat i vores penge.
De mennesker der tager i stedet for at skabe ting udgør “parasit-økonomien,” siger Cato Institute præsidenten David Boaz. Det er mit yndlingskapitel i hans nye bog “The Libertarian Mind.”
Boaz siger at “parasit-økonomien trives når man benytter loven til at få fingre i noget man ellers ikke ville kunne få fingre i på det frie marked.”
Det omfatter rigtig meget af det militære industrikoncept, “grønne” virksomheder der kun vækster på grund af, at politikere belønner dem med støtteordninger, banker der kan låne billigt, for de er blevet betegnet som “for store til at falde” og - uheldigvis - mig.
Vi er alle parasitter dersom regeringen yder os særlige tilskud. Nogle parasitter (ikke jeg) har lobbyet for at få deres tilskud. “Man kunne benytte en tarif for at forhindre mennesker i at købe fra udenlandske konkurrenter eller få regeringen til at give en et tilskud,” siger Boaz. “Man kunne gå til regeringen for at få vedtaget en lov der gør det vanskeligt for konkurrenter at være i konkurrence med dig.”
Dette skaber lynhurtigt en kultur, hvor virksomheder konkluderer at den bedste måde at få vækst på ikke er ved at skabe rigtig gode varer, men ved lobbyarbejde. Politikerne kommer så til at betragte de virksomheder på den måde gangstere gjorde overfor butikker i deres lokalområder, som ‘mål’ der kunne ryste penge af sig.
Boaz siger: “Man har politikere og bureaukrater og lobbyister der besøger disse virksomheder og siger - Hallo, lille rare virksomhed, du er nået hertil, hvor vil det være ærgerligt dersom der sker dig noget ....De begynder så at antyde, at du måske har brug for at komme med kampagnebidrag, måske ansætte nogle lobbyister, og måske skal vi indlede en anti-trust undersøgelse, og måske vi skal begrænse dine forsyningsmuligheder fra udenlandske leverandører. Og alle disse ting suger så disse virksomheder ind i Washingtons lobby-kultur.”
Som jeg nævnte er det ikke udelukkende virksomheder der ‘suges’ ind.
Jeg bygger et hus nær ved havet. Mennesker beregner omkostninger og risici ved at bygge på steder som der. Uden regeringens opmuntring ville jeg have bygget et andet sted. Men fordi politikerne besluttede, at regeringen skulle være med i forsikringsvirksomhed mod oversvømmelser, og da så andre politikere besluttede, at regeringens forsikringsvirksomhed skulle tilbyde lave præmier, ja så byggede jeg faktisk et hus der på stranden.
Selvom min ejendom helt klart er i stor risiko for at blive oversvømmet, vil min forsikringspræmie aldrig overstige 400 dollars om året. Ti år senere blev mit hus skyllet bort og regeringens forsikring betalte mine omkostninger. I dag har forbunds oversvømmelses forsikringsprogrammet et underskud på 40 milliarder dollars. Med andre ord du har betalt for mit hus på stranden. Jeg følte jeg har ret til pengene. De var jo blevet lovet gennem et regeringsprogram!
Tab dig - På den nemme Måde - prøv ny og forbedret ‘Væk med fedtet’ Nu med levende bændelormæg.
Men det var forkert, og jeg vil ikke gøre det igen. Jeg vil nemlig ikke være en parasit.
Men du godeste det er svært, fordi regeringen hele tiden kommer med tilbud. Regerings håndsrækninger gør mange af os til snyltere.
Sammenlign blot politikere og politikernes medslyngler som værende bændelorme og skovflåter. Som parasitter i naturen så ønsker disse flåter på ‘politikkroppen’ sådan set ikke at slå værtsorganismen ihjel - altså os. Det er i politikernes og regulatorernes interesse at holde os ‘værter’ i live således at de kan spise sig mætte i vor føde og drikke vort blod.
Efter at have set medlemmer af Kongressen klappe af præsident Obama under hans sidste State of the Union tale, kom jeg til at tænke på om politikerne var værre end bændelorme og skovflåter. Præsidenten pralede med, hvordan Amerikas energiproduktion er øget. Energi produceret herhjemme er for opadgående, men det er udelukkende på grund af den private sektor, ikke regeringen. Faktisk er det på trods af administrationens regler der gør det sværere at udvinde olie fra offentligt ejet land. Dog hyldede mange i Kongressen præsidentens vildledende påstand.
I det mindste forventer bændelorm og flåter ikke af os at vi klapper.
John Stossel is host of “Stossel” on Fox News and author of “No They Can’t! Why Government Fails, but Individuals Succeed.”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar