Hvad har Putin kørende i Syrien?
Hvorfor lader russerne så mange af deres krigsfly i Syrien vende hjem? Mangler de penge? Har Rusland brug for flyene til et andet nederdrægtigt ‘eventyr’ eller er det blot et slags bedrag? Trods alt fastholder Rusland sine luftbaser og en militærhavn i Syrien, så måske ændrer de blot taktik - en hypotese der støttes af, at der netop er kommet angrebshelikoptere.
Det russiske træk synes at have overrasket næsten alle, herunder deres partnere i Iran. Det har betydning, fordi russernes indgriben i Syrien var på anmodning af Iran om at hjælpe.
Iranerne har forpligtet sig til at hjælpe Assad regimet og har sendte tusinder af krigere og en masse våben til at hjælpe ham, og har mistet mange officerer og soldater i kampen på hans side, men det er ikke rigtig lykkedes at stabilisere ham. De var sådan ved at tabe.
Det var derfor sidste sommer at den øverstkommanderende general for IRGC's Quds Force, personligt drog til til Moskva (og krænkede frækt sanktionerne) for at bede Putin om støtte - det gik Rusland med på. Som alle ved vil Putin redde verden fra Islamisk Stat. Men for størstedelens vedkommmende (80%) bombede han de mindre rabide oppositionsstyrker og han bombede civile mål.
De fleste kommentatorer mente at russernes intervention i stor grad hjalp Assad, og Irans øverste leder Ali Khamenei fremsatte en række bemærkelsesværdige tilbud til Putin ved deres sidste møde i Teheran.
Ifølge sædvanligvis pålidelige kilder fortalte Khamenei russerne han mente Putin var Irans “naturlige strategiske partner,” da de to delte adskillige vigtige synspunkter: Forhøjelse af olieprisen, få Vesten ud af regionen, genoprette en russisk tilstedeværelse i Irak, og sammen kontrollere adskillige vigtige punkter, herunder Oman, Aden og Østafrika.
Khamenei og Putin har samme holdning til olie. De tjener cirka en femtedel af de penge de fik for 18 måneder siden og Khamenei hævdede, at hvis prisen ikke kommer op på mellem 70-80 dollars, ville Irans økonomi falde sammen i løbet af et år.
Så kom et tilbud fra Iran. Hvis Rusland sluttede sig sammen med Iran, ville Teheran dække Kremls udgifter i Mellemøsten med op til 5 milliarder dollars om året, begyndende 1. april. Detaljerne skulle som altid aftales med Ali Bagheri, Irans hovedforhandler med Rusland.
Putin var helt sikkert interesseret og imponeret, spørgsmålet er så om han ønsker den slags partnerskab med ayatollaherne. Han fik problemer langs sin grænse med radikale islamister der længe har været støttet af Teheran, og Khameneis hjælp ville være yderst velkommen. På den anden side, hvad er en aftale med Iran værd? Økonomien er en gang rod, industrien halter bagefter med en kapacitet på sølle 25%, arbejdsløsheden er cirka 8 millioner, og regeringen skylder hele 21 milliarder dollars til infrastruktur virksomheder.
Det kan ikke undre at iranere er den næststørste gruppe af indvandrere i Tyskland.
Hvilken slags allieret er det? En rystet en af slagsen. Og han ved de ikke er særlig gode krigere. Det var jo derfor Rusland sendte soldater og fly til Syrien.
Så viser det sig iranerne ikke er tilfredse med de russiske S-300 antiluftværnsmissiler. De ønsker S-400. Og de ønsker samarbejde om operationer mod Israel, hvilket Putin helt sikkert ikke gør.
Faktisk er der så mange rygter om et fælles samarbejde mellem Rusland/Israel/Egypten/GCC/Saudi Arabien at det er svært at holde styr på dem alle. Og i næste måned skal de irakiske kurdere forhandle våbenaftaler i Moskva.
Derfor bider Putin ikke på Irans madding. Han siger han kan sende bombemaskiner hvornår det skal være, og han står fast på sine land- og flådebaser. Det må være klart at Khamenei ikke opnår fremskridt med Kreml, og han forbander sikkert Ruslands præsident. .
Sidste pointe: Ligesom Khamenei ved Putin at tiden er ved at løbe ud for Det Skønne Der Skete i Washington (altså Obama administrationen). Så uanset hvad han gerne vil opnå - så er det altså NU. Måske har planer med de der bombefly.......
A version of this piece previously appeared on PJ Media
Dr. Michael Ledeen is the Freedom Scholar at the Foundation for Defense of Democracies. He is also a contributing editor at National Review Online. Previously, he served as a consultant to the National Security Council, the State Department, and the Defense Department. He has also served as a special adviser to the Secretary of State. He holds a Ph.D. in modern European history and philosophy from the University of Wisconsin, and has taught at Washington University in St. Louis and the University of Rome.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar