Gøre Storbritannien Great igen
Det det ikke lykkedes Frankrig og Tyskland at udføre i de sidste par århundreder med krudt og kugler, fik de succes med ved at anvende bureaukrater. I sidste uge lykkedes det briterne at tilbagevise disse bureaukrater ved stemmeboksen.
Forudsigelser om katastrofer opstod straks, som ventet.
Det er en rigtig dårlig ide at outsource sin regering til udlændinge. Briterne anerkendte dette ved at stemme Exit til EU. Ikke overraskende søger bureaukraterne, med utvivlsomt nu færre penge og mindre magt end de før besad, at straffe en suveræn stat for dens ‘frækhed.’ De udmaler forskellige Harmageddon lignende global depressioner der skal underbygge deres virkelige frygt: At deres institution opløses.
Nu skal lige ‘Himlen Falder ned’ historien lægge sig, dommedagsprofeterne falde til ro. For i løbet af ganske få dage efter Brexit, vendte the London Stock Exchange tilbage til den status den havde før resultatet af Storbritanniens Leave af EU blev klart. Sidste fredag, vågnede englænderne og kunne stadig trække vejret, skotterne kunne stadig binde deres sko og waliserne blev ikke sengevædere.
‘Helvede har ingen vrede som hos en forhånet mandarin,’ skrev en englænder engang (eller noget lignende). Forsmåede kærester, som forsmåede bureaukrater siger, “Du har taget den dårligste beslutning i dit liv,” når de faktisk mener, “Du har taget den dårligste beslutning i mit liv.” Al den hændervriden over at UK har forkastet EU skal ses i det lys.
UK søger ikke længere et partnerskab der arbejder for Bruxelles, men et der arbejder for Storbritannien. Idet de ikke forstår deres egen ironi, vil apparatchikkerne, der gentagne gange banede deres egen skæbne ved at se bort fra folkets vilje om immigration, og så meget andet, igen afvise folkets vilje som en frygtelig fejl. For de ved jo bedst.
Ingen bryder sig om en Klogeåge der mener at vide alt. Ingen bryder sig om bøllen, hvilket er hvorfor enhver - undtagen bøllerne og deres vedhæng - kunne lide Nigel Farage der virkelig stod op imod Europa Parlamentet i denne uge.
“Det er da pudsigt, ikke sandt?” fortalte lederen af ‘leave’ holdet forsamlingen. “Da jeg kom hertil for 17 år siden, og jeg sagde jeg ønskede at føre en kampagne for at få Storbritannien ud af EU, så lo i alle af mig. Nuvel, jeg må sige, i ler ikke nu, gør I?” Han fortalte direkte EU, at “i er et politisk projekt i benægtelse,” og han klædte parlamentarikerne af ved højlydt at erkende “at faktisk har ingen af jer nogensinde haft et rigtigt arbejde i jeres liv.”
De buuhede af ham, de foretrækker at fortælle hinanden søde løgne fremfor smertelige sandheder.
EU’s tredje største økonomi, næstmest folkerige stat og mest velstående målt på indkomst per indbygger ønskede blot et “Cheerio.” EU svarer så med trusler om handelsrestriktioner, og andre straffende foranstaltninger for at skade den stat der har såret deres følelser og forhindre et Frexit, Dexit, og andre folkelige afstemninger.
Men man behøver ikke konstruere en Superstat for at opnå frihandel. Man behøver ikke en traktat, end ikke en uformel, mellem nationer. Men Overherrerne i Bruxelles ønsker at hæmme markedet som modsvar på Brexit, og så give briterne skylden. Den økonomiske nedtur der uundgåeligt vil være en følge vil ikke bevise tåbeligheden ved Brexit, men den manglende evne til at overbevise medlemslandene om at de bør forblive i EU på deres Overherrers betingelser. En ‘bestyrelse’ der solgte sig selv som et Fællesmarked, udstilles nu som en Fælles løgn gennem en entusiasme for restriktiv handelspolitik mod et oprørsk snart tidligere medlem.
Europa er ikke større end Little Britain. Nu og her spiller man den lille ydmyge skuespiller dog med enorme fantasier om en stående hær og andre symboler på en traditionel stat.
Europa orker ikke at læren af historien om Europa. Nationalismen har betydning. Baskerne i Spanien, Russerne i Ukraine, tyskerne i Lorraine, franskmændene i Alsaxe, og mængden af folkeslag i eks Jugoslavien, siger det hele.
Holdningen at man kan regere dem alle i en United States of Europa ligner i uhyggelig grad en utopi (dystopisk?)
Der er magt i en union. Der er også magt i at forlade en.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar