onsdag den 14. september 2016

Når en præsident holder sygdom skjult for vælgerne - Woodrow Wilson og Hillary

Woodrow Wilson og Hillary Clinton: Når en præsident holder en sygdom skjult for offentligheden





Joseph Patrick Tumulty er et navn og en person alle amerikanere burde kende til, dog er det så få der gør. Han kan meget vel have hjulpet med til at lede landet i de to sidste år af Woodrow Wilsons administration. Dette er hvad et Hillary Clinton præsidentskab forudvarsler.
.
Joseph Tumulty blev født i New Jersey i 1879.  Hans forældre kom fra middelklassen og var etniske irere, han blev advokat og senere repræsentant for sin stat i Huset. Imidlertid var Tumulty et kompetent, snedigt karrieremenneske og Woodrow kunne bruge hans tjenester da han indledte sin politiske kamp fra Princeton University akademiet til Guvernør for New Jersey og så præsident.

Wilson var en beslutsom WASP med en Southern Confederate baggrund, dog havde han brug for Tumulty og hans etniske irsk/amerikanske baggrund fra byområder i nordøst for at kunne navigere sig vej frem gennem det politiske ‘maskineri,’ hvis han skulle vinde som Demokratisk præsident.
Joseph Patrick Tumulty var sekretær for præsident Woodrow Wilson, og ingen anden har siden dengang nogensinde haft en sammenlignelig indflydelse. Mr. Tumulty havde ingen andre “administrative assistenter” som der nu om stunder anvendes i Det Hvide Hus. Han tog sig selv af alle relationer til pressen. Han var ikke medlem af kabinettet, men havde mere indflydelse end dem alle - tilsammen - - Toledo Blade - 1954 (ved Tumulty's død.)
Som alle ved og kan regne ud vil en sådan person kunne være en nøgleperson og ofte blive magten bag ‘tronen.’


Tumulty fik nogle skrammer under sin opstigning. Tumulty var imod Wilsons andet ægteskab med Edith Bollong Galt, endnu en Southerner, i 1915, et år efter Wilsons første hustru var død, og Edith tog det meget personligt. Hun ønskede Tumulty blev fjernet. Oveni det var der en ondsindet bølge af antikatolicisme over landet, og Wilson, en streng Presbyterian var med på den. Han blev presset til at isolere Tumulty.


Tumulty appellerede til Wilson for en anerkendelse af den loyalitet han havde vist Wilson da Wilson var så at sige intet i politik. Wilson beholdt ham så.


Da Wilson fik sit slagtilfælde i 1919 var det Tumulty og Edith der holdt nyheden helt ind til kroppen med indvilligelse af Dr. Grayson, præsidentens livlæge.


En del moderne historikere vil gerne give Mrs. Wilson den kredit at hun ledte landet. Hun hævder da også at have gennemgået alle lovforslag der blev forelagt præsidenten, og beslutte hvad han skulle have kendskab til. Og det lyder da også glorværdigt feministisk, at en kvinde stod for ‘butikken.’ Men kendsgerninger er at hun ikke var klædt på til jobbet. Skønt hendes far var advokat havde Edith ingen formel uddannelse udover at have afsluttet skolegangen. Historikere siger hun afskar Tumulty fra at komme nær præsidenten, men han var altfor involveret til at det er en påstand der kan være sand.


Det må have været Tumulty, advokaten og regeringens topøkonom der vejledte Edith gennem den politiske proces, besvarende spørgsmål som “Hvad betyder denne juridiske formulering?” og “hvordan ser dette lovforslag i forhold til Consitution?” Han kunne advare, “Spild ikke din tid på at vise dette for præsidenten, jeg kender Kongressen og det har ikke en chance.” Denne slags rådgivning må have ærgret hende bundløst da hun foragtede ham. Men hun var afhængig af ham. I.
Skønt Edith ikke brød sig om Joe Tumulty var han en ægte Wilson loyalist, og hun havde ingen skyldfølelse over at benytte ham som dække for den hemmelige skjulen af præsidentens sygdom som hun og hendes medkonspirator Grayson allerede var i færd med at bygge op - Wilson Quarterly
Tumulty, den person historikerne ignorerede kan meget vel havde ledet landet, men han var en i den grad en Wilson lærling, og han gav Edith æren, muligvis langt mere end hun fortjente.


Da Kongressen så begyndte at stille pinlige spørgsmål lod Edith og Tumulty arrangere et interview af Louis Siebold med præsident Wilson. Det hele var rent bedrag.


I 1921, vandt journalist Louis Seibold fra New York World en Pulitzer Prize for et interview med præsident Woodrow Wilson. Problemet: Wilson kunne ikke gennemføre et sådant grundet sit slagtilfælde, og interviewet var svindel med hjælp af præsidentens hustru og stabschefen. - Politico
Værre endnu så ignorerede Tumulty nogle af Ediths krav til interviewet. Hvem ledte egentlig landet? Edith eller Jospeh?
Edith overtalte Siebold til at lyve om næsten hvert eneste aspekt ved præsidentens helbredstilstand, fra hans langsommelighed til han ulæselige underskrift, som Siebold hyldede som “karakterfast.” Siebold talte også om en kapgang med den invalide, hvis hele venstre side var lammet. Som noget gennemført ironisk vandt denne nyhedsmand en Pulitzer Prize for denne groteske udgave af ‘objektiv’ journalistik. -- History News Network
Skønt loyal over for Wilson ignorerede Tumulty Wilsons ønske om en tredje periode, og arbejdede for at nogen anden kunne nomineres. Tumulty og Wilson gik fra hinanden da Wilson forlod embedet. Ingen ved helt hvorfor. Nogle siger det var bogen om Wilson æraen som Tumulty skrev - Woodrow Wilson as I Know Him, der sådan set var en helgenkåring af Wilson, og faktisk ikke var nogen form for fornærmelse. Andre igen siger det var over en misforstået kommunikation mellem Wilson og Tumulty, muligvis forværret af Wilsons sygdom. De talte ikke med hinanden i de sidste to år af Wilsons liv. Tumultys venner sagde denne forekom at være et svigt af Tumultys loyalitet hvilekt bidrog til at Tumulty senere fik et nervøst sammenbrud.


For nogle dage siden skrev American Thinker, James Lewis (ligger her på synopsis) at Hillary er så syg at det kan ende med at Huma Abedin bliver fungerende præsident. Selvom det var en fremragende artikel dykkede Mr. Lewis ikke ned i den historiske præcedens ved Wilsons præsidentskab. Han kom heller ikke ind på Joseph Tumulty, en mand de fleste historikere overser, da de i langt højere grad foretrækker den romantiske vison om en loyal hustru fremfor at indrømme den ligeså vægtige realitiet, at en økonom fra New Jersey var med til at lede landet.


Heller ikke pressens medvirken er særlig kendt.


Men kendsgerningerne forbliver: Det var Tumulty og Edith der ledte landet i 2 år, og pressen indvillligede i at dække over det. Hvis det samme sker for Hillary, vil det så være Bill eller Huma der leder landet?

Mike Konrad is the pen name of an American who is neither Latin, nor Arab. He runs a website, http://latinarabia.com, where he discusses the subculture of Arabs in Latin America. He wishes his Spanish were better.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar