Alle voldtægtsofre bør høres, undtagen af Hillary
Hillary Clinton's hensynsløse kampagne for at ødelægge ofrene for hendes mands seksuelle overgreb
Ann Coulter
I en kampagne bygget op om løgn burde det ikke overraske at det centrale tema i Hillarys kampagnen er den allerstørste.
På et tidspunkt vil det være emnet for en doktorafhandling om hvorvidt journalister, der brugte ble, da Bill Clinton var præsident bare ikke kender sandheden, i deres ihærdighed for at få Hillary valgt, eller om de bevidst skjuler sandheden.
Medierne portrætterer Bill Clinton som en elskelig slyngel, en god ‘gammel dreng fra Syden', der blot kunne lide sex på bagsædet i sin pickup.’ Faktisk ifølge adskillige uafhængige beretninger så var han en sexkrænker, og som de overvældende beviser tydeliggøre en voldelig voldtægtsmand.
Skønt vi normalt ville være sympatisk indstillet overfor hans hustru, så har Hillary dog afvist disse påstande ved aktivt at konspirere med ham for at dække over hans seksuelle overgreb, og hun har smædet ofrene, vist absolut ingen ubehag ved at ødelægge kvinder, hvis fortællinger hun kun alt for godt vidste var sande.
Fordi Donald Trump minder folk om Hillarys brutale vej til magten, forhåner liberale ham for at benytte “1990’ernes sexskandaler” mod hende. Men husk at det var Hillary der benyttede “1990’ernes sexskandaler” til at få gang i sin politiske karriere.
For nogle uger siden forargede Trump feminister ved at stille spørgsmål ved om Clinton var den mest kvalificerede kvinde der nogensinde har vandret på planeten. Han sagde, “Helt ærligt, hvis Clinton var en mand, så tror jeg ikke hun ville få 5% af stemmerne.”
Naturligvis er dette sandt. Trump talte ikke om Senator Dianne Feinstein. Han talte ikke om senatorerne Claire McCaskill eller Elizabeth Warren. Det er kvinder der har kæmpet sig op af den politiske stige af egne kræfter. Kan du sætte navn på nogen af deres ægtemænd?
Som kontrast har Hillary fået sine stillinger ved at være gift med præsidenten der bedrog hende. Hun spillede så offer, og pludselig omfavnede resten af verden hende.
At være gift med præsidenten var ikke tilstrækkelig til en favorabel begyndelse af Hillarys karriere i politik. Hun var en småsur, upopulær førstedame, fik overdraget kontrol over en sundhedsindsatsgruppe, gjorde det ganske skrækkeligt, og præsterede sådan set ingenting, da hendes mand - præsidenten - blev taget i at duske en assistent i Det Hvide Hus, og derpå løj han om det for at dække over det.
Hillary brugte det som springbræt - den bedragne hustru - til at vinde et sæde i Senatet for New York, der sådan set var en formssag og udnævnelsessag, (hun stillede op mod en meget lidt kendt Republikaner i en stat, hvor Demokraterne er dobbelt så mange som Republikanerne); og så blev hun udenrigsminister, igen en stilling man udnævnes til.
At hævde Hillary er et uskyldigt offer er gennemført forkert. De overvældende beviser på at hendes mand begik gentagne seksuelle overgreb, i visse sager voldelige, det vidste Hillary og hun hjalp ham ved at svine hans anklagere til.
Medierne arbejdede ‘smukt’ sammen med Clintons hjælpehold, Betsy Wright og journalisten George Stephanopoulos, for at dække over Bills “bimbo eruptioner” - som kampagnen kaldte dem - så længe de kunne. Men da Paula Jones lagde sag an mod præsident Clinton for seksuelle krænkelser under the Civil Rights Act of 1964, blev hans behandling af andre kvinder tydeliggjort i hendes tilfælde.
Så var det som tidevandsbølgen kom pressende på.
Jones påstod at da hun var ansat hos staten Arkansas fik Guvernør Clinton state troopers til at bringe hende til hans hotelværelse, hvor han smed bukserne og bad hende “kysse den” -- og derpå advarede hende om at han kendte hendes chef.
Enten frivilligt eller gennem krav fra domstolen attesterede en mængde kvinder deres seksuelle møder med Bill Clinton -- Juanita Broaddrick, Kathleen Willey, Gennifer Flowers, Dolly Kyle Browning, Elizabeth Ward Gracen, Sally Perdue, Monica Lewinsky, og adskillige dusin cocktailværtinder fra Little Rock til Washington. Mange flere har fortalt deres historier, men sagde de var bange for at sige hvem de var.
Troværdige kvinder der ikke kender hinanden har afgivet overbevisende beretninger om Clintons uhæmmede seksuelle tilnærmelser, fra befamlinger, til direkete voldelig voldtægt. Juanita Broaddrick's voldtægsanklage overbeviste NBC News. Den overbeviste også kongresmedlemmer, der læste hendes vidneudsagn om, at de skulle ændre deres oprindelige indstilling og alligevel stemme for at rigsretsforfølge Clinton.
Hillary vidste udmærket hvad hendes mand havde gang i, og alligevel igen og igen, hjalp hun ham med at dække over det og ødelægge kvinderne, portrætterede dem som stalkers, pengeafpressere og tåber. Som en af Bills elskerinder, tidligere Miss Arkansas Salle Perdue fortalte the Daily Mail (UK), så ejer Hillary en “hævngerrig, foragtelig grimhed ... og hun skulle være fortaler for kvindesager?”
Denne Ofrenes Helgen har gjort det til en forretning at påføre mere skade til Bills ugerningen, specifikke eksempler på dette følger i en anden klumme.
Indtil da så vær klar over at når journalister taler om Bill Clintons “seksuelle udskejelser” og omtaler Hillary som et “offer” så er det overhovedet ikke således. Han var et seksuelt rovdyr og hun var hans villige medvidende.
http://www.frontpagemag.com/fpm/262821/every-rape-victim-deserves-be-heard-except-hillary-ann-coulter
Ingen kommentarer:
Send en kommentar