Maria - havde du nogen anelse om din Søns skæbne?

Maria - havde du nogen anelse?

Deana Chadwell

Den sang der har kørt rundt i mit hoved i et par uger nu er, “Mary, did you know that your baby boy would one day walk on water?” Vidste du at “when you kiss your baby’s face, you kiss the face of God?” Hvad vidste Maria, og hvordan kunne hun vide det?

Gabriel fortalte hende de gode dele - at Han skulle kaldes “Søn af den Højeste.” Han fortalte hende at han ville sidde på Davids trone for evigt (lukas 29:33). Den eneste antydning hun fik af hans frygtelige død er i selve navnet Jesus Yeshu’a, Iesous -- eller Gud Giver, Gud Frelser. Gabriel fortalte Josef hvad navnet betød, “Han skulle frelse sit folk fra deres synder.” Vi kan med rette formode af Josef nævnte dette for sin hustru.

Men kunne hun have vidst, hvordan Han ville gøre det? Kunne hun have vidst at Han skulle være Guds Lam, ofret på alteret i Templet ved Påske? Måske muligt, afhængig af hvor meget hun kendte til de gamle skrifter. Hun var, imidlertid, en ganske ung pige da hun fødte sin søn, hun var ikke af en velstående familie, og hun var selvsagt kvinde, derfor er det ikke sandsynligt at hun havde særlig megen uddannelse. Dog kunne hun have været en opmærksom lytter til mange af de gamle profeter - der var almindelig kendt af det jødiske folk.

Hun ville ikke  have vidst at Han “en dag skulle gå på vandet” (eller få stormen til at falde) eller på grund af Ham

Skulle den blinde se.

Den døve høre.

Den døde vækkes til live.

Den lamme springe igen.

Den døvstumme tale…

– de mirakler var ikke omtalt i profetierne, men hun må have vidst at den baby hun skulle “udfri en dag ville udfri hende.” Kapitel 9 i Daniels bog gør det helt klart. Hun ville have forstået at det at kysse hendes baby også ville være at kysse “Guds ansigt”

Salme 2:7 fortæller os at Gabriel havde sagt til hende at dette barn skulle kaldes “Den Allerhøjestes Søn.”

Esajas’ bog fortæller os meget om det der skulle hænde denne søn - at han ville blive forkastet af Hans eget folk, og hadet af mange, at Han skulle indtage Påskelammets rolle, at Han ville blive gennemstukket, men at hans ben ikke ville blive brudt. Hvis Maria blot havde læst kapitel 53 i denne profetiske bog, ville hun have vidst meget om det som ventede hendes førstefødte søn. Jeg håber hun ikke gjorde det, ingen mor skulle ønske at have dette hængende over sit hoved.

Hun var uden tvivl klar over at hun selv og hendes trolovede Josef var af Kong Davids slægt, og at Messias skulle komme fra den slægtslinje og en dag sætte sig på sin trone - en evig trone. Hun kan have hørt profetien om et barn født i Bethlehem (Mika 5:2) og at Han skulle fødes af en Jomfru (Esajas 7:13, 14).

Vi må formode at hun har fundet dette betryggende. Jeg ved at hvis jeg havde haft en samtale med en engel, da ville jeg lidt senere have spekuleret på om jeg var blevet skrupskør: Enhver bekræftelse ville have været en trøst.

Den rejse på 3 dage - midt om vinteren - på en hård æselryg mens hun var 8 måneder henne, må have været rædselsfuld - rejse bort fra alt det som man kendte, ikke vide om hun skulle føde før de kunne komme hjem igen, ikke at kende nogen jordemoder, med blot sin mand som hjælper. Jeg kan næsten ikke fatte det. Åh, Maria, vidste du hvad du gik ind til?

Kunne hun på nogen måde have forstået at hendes søn, af Hans egen fri, ved Påsken det år da han blev 33 år, lod sig gennembanke på det grusommeste, lod sig nagle til et kors, og blev efterladt der mens Han led den straf der soner alle vore synder?

Kunne hun vide noget om at dette barn hun havde født mens hun selv var blot et stort barn, skulle blive vendepunktet, tilholdsstedet som alle i menneskehedens historie kunne vende sig til?

Kunne hun haft haft blot en tøddel fornemmelse af, at 2000 år senere skulle det meste af verden fejre denne beskedne fødsel i en stald uden for en lille landsby syd for Jerusalem?

Fattede hun den kendsgerning, at selvom hendes baby var et et ægte menneske så var han også “Al Skabelses Herre?”

Hvordan kunne hun have begrebet en sådan dyb og forbløffende foranstaltning som en del af Treenigheden?

Hvordan kunne hun forsone sig i sit purunge sind med den forestilling at hendes søn skulle blive den evige Konge for jøderne?

Hvordan kunne hun begribe at det “sovende barn hun holdt om (var) den Store Jeg Er?”

Og hvad ved vi? Vi ved, eller har fået mulighed for at vide, alt det Maria kunne få viden om den dag Gabriel kom til hende. Vi kan også vide at Det Gamle Testamentes profetier om den Første Advent alle sammen gik i opfyldelse - fødslen i lille gamle Bethlehem, at der ikke var plads i herberget. de beskedne stykker tøj til den lille (faktisk ligklæder der lignede de som Kristi lig blev indsvøbt i), og stjernen og dens tilsynekomst over den lillebitte by. Alle de minutiøse detaljer om Kristi sidste uge i Jerusalem - Hans Palmesøndag indtog på et hvidt æsel, Hans anholdelse, Hans ulovlige dom, Hans korsfæstelse i Påsken, opfyldelsen af selve formålet med denne helligdag, indstiftet da jøderne forlod Egypten næsten 1500 år tidligere, - for slet ikke at nævne Hans opstandelse fra døden.

Og vi har kendskab til detaljer og brudstykker fra ikke-bibelske historikere der skrev ned ikke lang tid efter disse hændelser --- Josefus, Suetonius, Tacitus og adskillige andre der alle nævner denne enestående mand, en hvis romerske følgere, blot 20 år efter Opstandelsen var blevet så indflydelsesrige at de måtte udstødes af Rom -- trods rædselsfuld forfølgelse så blev deres tillid og tro på denne obskure mand fra Galilæa blot større og større.

Dette mere end noget andet bevis, overbeviser mig om Opstandelsen. Hvorfor skulle ellers tusinder og atter tusinder af mennesker være villige til at gå ind til en grusom død, medmindre de var helt overbevist om at det ikke ville være den rigtige død?

Vi kan nu vide en del mere om hvad Maria kunne have gættet. Det skyldes Paulus’ epistler og Johannes Åbenbaringen - der får vi at vide en del om, hvornår hendes Lille Dreng vil ændre historien igen -- information hun havde meget lidt kendskab til - at Han ville komme tilbage for sin Kirke, og vende tilbage for at frelse sit land Israel og at Han en dag skal “herske over nationerne.”

Kære unge Maria der lå udmattet i høet holdende om den vigtigste baby der nogensinde er blevet født. Hvilke følelser hun må have haft i hjertet. Og hvilken glæde. En dag skulle hendes Søn hele alt forkert i denne verden og løven græsse med lammet.

Deana Chadwell blogs at www.ASingleWindow.com. She taught high school English for 30 years and currently teaches writing and speech at Pacific Bible College in Medford, Oregon.

http://www.americanthinker.com/articles/2015/12/mary__did_you_know_.html#ixzz3vJsWjhIw