Dårligt nyt for de 10000 klimabureaukrater der var på ferie i Marokko
H. Sterling Burnett
Donald Trump’s valg som den næste præsident for United States har efterladt venstrefløjen og de liberale miljøaktivister og de internationale klimabureaukrater fuldstændig rundt på gulvet og frustrerede. Blot et af mange eksempler på den udbredte depression hos miljøforkæmperne kunne ses i en udgave af the Washington Post, hvor Steven Mufson og Brady Dennis jamrede: “Trump kommer til embedet med en plan om at smide næsten det meste af hvad præsident Obama opnåede på energi- og miljøfronten ud.” 
Præsident Barack Obama synes at have forpligtet sig til at lade Amerika være i knæ for verden på grund af nationens klimasynder, og straffe the United States for vor succes og økonomiske fremgang. Han har regelmæssigt sat internationale aftaler og ikke-traktatlige forhandlinger før the U.S. Constitution som han svor at ville overholde og forsvare, da han blev taget i ed som præsident. Han har forsøgt at tøjle landet med en forkrøblende klimapolitik der ville kræve en stor overførsel af velstanden fra fattige skatteydere i Amerika til velstående politisk forbunden grønne energivirksomheder og rige korrupte politikere både i the United States og i udviklingslandene på den anden side af kloden.
Obama’s klimapolitik har været årsag til megen ‘smerte.* Høj arbejdsløshed i kulindustrien, øgedede elektricitetsregninger og mindre olie- og gasproduktion, og lejeindtægter for land ejet af forbundsregeringen. Og trods alle de problemer der er associeret med hans klimaforandringskorstog bevidnede Obamas egen Environmental Protection Agency (EPA) administrator, Gina McCarthy, for Kongressen Juli 2015 at disse politikker ikke ville forhindre opvarmningen eller at havene stiger, og anerkendte at de blev indført for at udstille the United States’ hævdede internationale førerstilling på klimaområderne.
Præsident Trump har lovet at sætte Amerikas interesser, landets arbejdere først og troskab over for Constitution først foran udenlandske interesser og pengeinteresser.
Trump har kaldt klimaforandring “fup” og lovet at “annullere” the United States deltagelse i Paris klimaaftalen som Obama fremførte med stor energi som en væsentlig del af verdens kamp mod klimaforandring. I tilgift har Trump forpligtet sig til at skære ned på Obama administrationens Clean Power Plan, bestræbelsen på at reducere drivhusgasudledninger og han siger han muligvis vil genoverveje EPAs påstand om at CO2 er en forurening der sætter offentligheden i fare og er en fare for miljøet - den såkaldte “trussels aspektet.”
Den nyudnævnteScott Pruitt der har masser af retssager mod EPA som han nu bliver chef for.
At ændre ‘trussels aspektet’ ville afslutte den juridiske justifikation på en række klimarelaterede regulativer. I processen ville det også afslutte de radikale miljøaktivisters evne til at bruge domstolene til at påtvinge klimapolitik mod en uvillig offentlighed.
Før valget sagde Trump han ville skære dramatisk ned på EPAs budget og se på EPA regulativerne, eliminere mange af dem, fordi “overregulering udgør en af de største barrierer for at komme ind på markederne og en af de største omkostninger for virksomheder, der forsøger at være konkurrencedygtige.”
I hans Kontrakt med den amerikanske vælger, det Trump kalder sin “110 dages plan for at Make America Great Again” forpligter han sig til at “løfte restriktioner på produktionen svarende til 50 billioner dollars i jobskabende amerikanske energireserver, herunder skifer, olie, naturgas og ren kul,” og at “løfte Obama-Clinton blokeringerne og tillade at vitale energi infrastruktur projekter, som the Key Stone Pipeline kan komme videre.” Trump siger også han vil “annullere de milliarder af dollars i betalinger til FNs klimaforandringsprogrammer, og bruge pengene på at klare Amerikas vand- og miljøinfrastruktur.”
I 2015, indrømmede Christiana Figueres, dengang ordførende sekretær for the U.N. Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), over for journalister det mange længe havde troet: FN’s klimaprogrammer og klimaaftaler blev ikke implementeret for at beskytte Jorden mod klimaforandring; de skulle give regeringerne mere magt over verdensøkonomien.
“Dette er muligvis den vanskeligste opgave vi nogen sinde har stillet os selv, der er bevidst at transformere den økonomiske udviklingsmodel, for første gang i menneskehedens historie,” sagde Figueres ifølge the Daily Caller.
Hvis the United States, den største donor til FNs klimaprogrammer, stopper betalingerne vil Obama langvarige kamp med planen om at velfærdsoverføre kollapse, da andre lande ikke er villige til at tage den udfordring op.
The Guardian rapporterer om at internationale klimaforhandlere ved FN klimakonferencen i Marokkos siger, “Dette ville være en katastrofe, dersom Trump handler efter sit løfte om at trække US væk fra aftalen, der har taget 20 år at nå frem til, og at åbne op for udvinding efter kul, olie og gas.”
Da hun talte med journalister ved Marokko klimatopmødet i Marrakesh, hvor der var 10000 klimabureaukrater og radikale aktivister til stede, der udspyede millioner af tons CO2, ved at flyve til mødet, bo i luksusomgivelser, for at diskutere hvordan man kan afslutte brugen af fossilt energi - sagde Segolene Royale den franske miljøminister at Trump ikke med lethed ville kunne trække United States ud af Paris Klima Aftalen.
“Paris Aftalen forbyder enhver exit i en periode af tre år, plus en årelang periode, så der vil være fire stabile år,” sagde Royale ifølge the Guardian.
På dette punkt taler Royale mod bedre vidende.
Trump kan afslutte Amerikas deltagelse i Paris Klima Aftalen enten direkte eller indirekte, uanset hvad der nævnes i aftaleteksten. Dette fordi den ikke er blevet ratificeret af U.S. Senate, som Constitution kræver det, hvilket igen betyder at den ingen lovmæssig gyldighed har i United States. Det er også muligt, fordi aftalen kun opstiller frivillige mål uden en lovmæssig tvangsmekanisme. Andre lande har ingen lovlig måde at påtvinge aftalens betingelser på United States.
Hvis Trump vælger at respektere detaljerne i den invalide, ikke tvingende Paris Aftale kan han stadig indstille USA’s deltagelse i løbet af et år. Artikel 25 i the UNFCCC giver enhver stat der deltager i konventionen uden yderligere forpligtelse af nogen slags at trække sig med et års varsel. Dette er vigtigt.
Indirekte kan Trump lave om på Amerikas deltagelse ved at lave om på Obamas klimabeslutninger og ikke erstatte dem med alternative klimaindsatser. Hvis Trump gør dette så dør USAs deltagelse i Paris aftalen stille og roligt ud.
Photo credit: Moyan Brenn, image copyright Moyan Brenn, Flickr, all rights reserved
https://spectator.org/trumps-energy-climate-plans-will-put-america-first-again/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar