fredag den 6. januar 2017

2017 et skelsættende år!?

2017 Et skelsættende år





Jeg har absolut ingen tilbøjelighed til at komme med forudsigelser. Jeg har set alt for mange sådanne falde til jorden. Men næste år 2017, vil være året for et antal større historiske begivenheder vedrørende religion og Mellemøsten. At disse alle skulle falde inden for samme år kan give årsag til spekulationer og ihukommelse, og det selvom der måske ikke rigtig kommer til at ske noget.


Enhver der har lært højere matematik ved, at når bølgeformer lægges sammen kan resultatet blive noget helt og aldeles uventet. For eksempel: Addition af visse harmoniske sinebølger kan producere en kvadrat-bølge. Fra bløde kurver man kan skabe en katastrofal forandring.


Naturligvis er konceptet med historiske cirkler suspekt, men nogle cirkler accepteres dog. Den klassiske opblomstring/fald i økonomien eller cirklen med tilbagevendende tyranni mod frihed til velstand til afhængighed og derpå tilbage til tyranni.


Samtidig med historien er i stadig udvikling - noget vi i Vesten anerkender, men som ikke accepteres i Østens filosofi - er der de som ville vurdere at endog denne fremdrift er resultatet af regelmæssige cirkler eller mønstre.


Kan være således og kan være ikke således!


Men næste år, 2017, vil være årsdagen for nogle store verdensbegivenheder, og det giver anledning til eftertanke.


For 500 år siden, 1517, indledte Martin Luther Reformationen ved at slå sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Luther var ikke den første kristne i Vesten der brød ud af Romerkirken, men han var den der fik hele nationer med på projektet. I løbet af få årtier var næsten halvdelen af Europa med ombord.


Nordtyskland, Nederlandene, England, Skandinavie - alle var de med. For en stund så det ud til at Polen, Østrig og Frankrig var ved at være med. Ungarn holdt fast ved en elite Reformeret minoritet.


Det som reddede Katolicismen var Mod-Reformationen. Selvom man ikke accepterede Reformationens grund doktrin var Den Katolske Kirke tvunget til at komme med nogle radikale forandringer, hvis ikke hele institutionen skulle kollapse fra bunden. Moderne katolikker accepterer muligvis ikke hvor opløst, fordærvet Katolicismen var blevet.


Selv de som forblev i Den Katolske Kirke, indså at Reformationen tvang Vatikanet til at rydde op i en masse af deres handlinger. Naturligvis var der modbydelige religiøse krige, og man kan ikke se bort fra forbrydelserne i de forskellige Inkvisitioner, men lad os dog ikke overdrive dem. Man bør heller ikke glemme, at på den Reformerede side var man i stand til at begå forbrydelser. Det er altid et kendetegn ved historien.


2017 vil også være 500 året for de osmanniske tyrkeres sejr over Egyptens Mamelukker, der gav tyrkerne - et ikke arabisk folk - kontrol over Mellemøsten i de næste 400 år.


2017 vil også være 120 året for Den Første Zionist Kongres i Basel Schweiz i 1917.
Naturligvis havde der været indledt en tilbagevenden til Israel før denne første kongres. Det var sket siden 1880’erne, men Den Første Zionist Kongres søgte at oprette Zionismen under International Lov for at formalisere den. Om Israel kan forsvare eller ikke forsvares ifølge International Lov debatteres regelmæssigt i verdenspressen, men ingen kan benægte at 1897 er året hvor Zionismen kom med sin første formelle deklaration til verden og Zionismen begyndt at blive en magtfaktor.


2017 vil være 100 året for Amerikas indtræden i 1. Verdenskrig, og Amerika blev da først en ægte verdensmagt. Før den tid var Amerika et land man misundte på grund af velstanden, men man betragtede mest landet som en ikke vigtig medspiller.


Imidlertid skulle 1917 ikke slutte før Balfour Deklarationen blev udstedt, hvor Storbritannien anerkendte oprettelsen af et jødisk fædreland som en del at krigens mål.


Der er nogle der blander de to ting sammen. Nogle har afvist at briterne satte enorm betydning ved magten af de jødiske banker for at overtale Amerika til at træde ind i krigen, og redde Storbritannien fra nederlag. Disse historikere ser Balfour Deklarationen som tilbagebetaling for Amerikas indtræden..
Det eneste motiv der forenede alle de deltagende i Deklarationen var ønsket om at samle jødernes støtte til krigsindsatsen, især i Rusland og i USA....Jødisk indflydelse i disse lande mente man var vigtig for den britiske sag.
Bag denne politik var to fejlagtige formodninger. Den første var at jøderne havde en magtfuld indflydelse i Rusland, USA og andre steder.
Forestillingen om at verdens jødedom havde enorm indflydelse, som Balfour, Lloyd George og andre i regeringen mente, stammede fra de udbredte antisemitiske fordomme hos den britiske etablerede magtverden.  -- Jewish Quarterly
Det som står klart er, at timingen af Balfour Deklarationen havde til hensigt at overbevise de krigstrætte russere om, at de skulle stadig være med i krigen.
Storbritanniens ledere håbede at en formel deklaration til fordel for Zionismen ville hjælpe med til at give jødisk støtte til de Allierede i ellers neutrale lande, i United States og især i Rusland, hvor den magtfulde anti-semitiske Zar regering netop var blevet styrtet med hjælp af Ruslands betydningsfulde jødiske del af befolkningen.  -- History.com
Det fungerede ikke! I løbet af en uge styrtede bolschevikerne den pro-allierede Provisoriske regering, og Bolsjeviker kunne frigive ellers hemmelige detaljer til verden om Sykes-Pico Aftalen og andre arrangementer - der havde lovet Konstantinopel (Istanbul) til Rusland.

MPK1-426 Sykes Picot Agreement Map signed 8 May 1916.jpg


Afsløringerne var en skandale, som araberne meget hurtigt brugte til at anklage jøderne for en dyster konspiration. Hvor meget af Balfour Deklarationen der kom fra ægte zionistisk indflydelsen, britiske Millennial religiøses indflydelse, og den generelle antisemitiske fordom, der mente at alt for megen magt lå hos jøderne,. er noget der stadig debatteres.


2017 vil være 100 året for Allenbys indtog i Jerusalem i december 1917, dermed afsluttedes tyrkernes styre over området efter 400 år under Osmannisk tyranni.
.
2017 vil være 70 året for FN Generalforsamlingen stemme om Palæstina. Selvom den ikke er fuldt legal (Sikkerhedsrådet godkendte den aldrig) medførte afstemningen en slags moralens myndighed om at jøderne havde ret til et hjemland.


Ironisk er det at selvom Israel holder fast ved 1947 afgørelsen som noget definitivt (det var en begyndelse, men igen Sikkerhedsrådet ratificerede den ikke), har Israel efterfølgende været meget omhyggelig med at insistere på at Sikkerhedsrådets bekræftelser, når FN Generalforsamlingen stemmer mod Israel, ikke gælder. I Sikkerhedsrådet er Israel afhængig af US veto for at dæmme op for resolutioner. Ironisk nok så forkaster Israel, som de arabiske lande, FN resolutioner som ikke bindende. Ironisk nok siger araberne at det gør de nu.


Uanset hvad vil 2017 blive et bemærkelsesværdigt 70. årS.


2017 vil være 70  året for Benelux Aftalen, hvorfra Fællesmarkedet og senere EU skulle fremstå. Den blev ratificeret i 1947, trådte i kraft i 1948. Pudsigt ligesom Israel der blev stemt om i FN i 1947, men som først trådte i kraft i 1948.


2017 vil være 50 året for Israels generobring af Jerusalem. Araberne gør allerede kvalm over dette, dog negativt. Det er dog stadig Jubel År, der har religiøs betydning for det jødiske folk.


2017 vil være 40 året (en bibelsk generation) for den første Likud sejr. For første gang i Israels historie blev en højrefløjsregering valg.


500, 120, 100, 70, 50, og 40.  Et besynderligt sammenfald af årsdage, ladet med enten religiøse, historiske og/eller Zionistiske implikationer. Naturligvis kunne dette være mentalt bedrag og vise sig ingen betydning at have, men det er dog interessant. Det vil også blive interessant at se om cirklerne skaber en glidende bølge, og der ikke sker noget, eller en kantet form med katastrofale konsekvenser.


Mike Konrad is the pen name of an American who wishes he had availed himself more fully of the opportunity to learn Spanish in high school, lo those many decades ago.

http://www.americanthinker.com/articles/2016/12/2017_cycles_and_food_for_thought.html#ixzz4RstCoFlF

Ingen kommentarer:

Send en kommentar