Det er som Civil War. Trump splitter brødre og venner
Ben Stein
For 42 år siden mødte jeg en kvindelig agent fra Hollywood. Hun var en kær lille dame oprindeligt fra Boston. Hun var militant og på venstrefløjen, og hun drillede mig godmodigt, men undertiden også ret så bittert for at jeg havde arbejdet for Nixon. Vi arbejdede sammen i årtier. Hun gik på pension og flyttede til San Diego, men jeg talte stadig med hende i telefonen et par gange om ugen.
Hun spurgte altid interesseret ind til mit og min families helbred, og jeg til hendes. Hundreder af gange talte vi om gamle dage og om både mental og fysisk sygdom. Hun kan ikke lide Trump. Faktisk er hun rædselsslagen for ham. Men jeg har aldrig kunnet forstå hvorfor. Jeg sagde masser af gange til hende at jeg ikke troede Trump havde nogen chance for at vinde.
Så, på valgnatten fortalte jeg hende at jeg tog fejl, Trump ville helt sikkert vinde. Ydermere fortalte jeg hende at jeg og min hustru havde stemt på Trump i afsky over den arrogante Hillary Clinton.
Det er så to og en halv måned siden. Kvinden som havde været et af holdepunkterne i mit liv, som var så tæt på mig, min hustu og søster undtaget har ikke talt med mig siden.
Jeg har skrevet til hende og bedt om at hun skulle tale med mig igen. Hun svarede med et vredt brev og gentog alt det hun havde imod mig - som hun ellers aldrig havde nævnt - først da Trump vandt. Jeg sendte hende blomster. Ingen svar. Jeg sendte endnu et brev. Ingen svar..
Her er så det dybt tragiske og sådan set skrupskøre: Når jeg fortæller denne triste historie til venner og kolleger, har de alle lignende historier at berette - om mænd og kvinder - endog brødre - der nægter at tale med en Trump vælger.
Det er som Civil War. Bror stiller sig op mod bror og børn mod forældre. Jeg har aldrig set denne grad af bitterhed før. Selv ikke i Nixon dagene. Jeg oplevede ikke en sådan vrede hos mine venstreorienterede venner udover hos en skør kugle (naturligvis en psykolog).
Hvorfor? Hvorfor foranlediger Trump så megen vrede? Det er helt klart ikke om politik. Ingen kommer til at hade en ven på grund af skatter. Ingen holder inde med at tale med en bror på grund af immigrationlove. Ingen bliver vrede over selskabsskatter. 
Nej, det må dreje sig om personligheden. Der er noget ved Trump der gør nogle angste. Eller er der en eller anden svaghed ved Trump der tænder bøllerne. En strålende psykiater fortalte mig at grunden til at nogle hadede Richard Nixon var at han var “svag, men dominerende faderfigur.” Børn hader det. De ville frygte, men elske en stærk person (som Stalin). Men de ville have vrede og foragt for den dominerende faderfigur som de mente var svag.
Trump er dog ingen Nixon. Han er en barsk herre. Han er en shtarker som vi siger på jiddisch. Måske hader nogle en stærk og dominerende faderfigur. Måske ved vi bare ikke hvad der foregår.
Vi ved dog at venstrefløjen har en forbløffende evne til at hade. Man organiserer sine tanker, og deres følgere tropper med op i deres ulogiske tankegang
Tænk på Orwells To Minutter Had i 1984, der bragte mennesker i Ingsoc sammen og hjalp dem til at glemme deres elendighed. Tænk på Kristallnacht. Tænk på KKK lynchninger. Tænk på den skadefro vrede i ansigterne på kvinder der kræver at der bare ikke må gøres noget ved deres “ret” til at myrde deres egne børn.
Tænk nu over: Hvorfor stammer dette had og denne vrede næsten altid fra venstrefløjen? Hvorfor er der ingen optøjer med hvide mænd der kræver at deres våben skal der ikke røres ved? Hvorfor er der ingen massemarcher af mennesker der har arbejdet og betalt deres skat hele livet og som kræver at tilskuddene til de bevidst dovne i nogle grupper skal høre inde? Ordentlige, livselskende mænd og kvinder marcherer for livet. Men de gør ikke oprør for livet.
Så hvorfor bliver folk så angste og rasende over Trump, hvis taler i det store og hele blot er meningsløse klicheer, (som “giv magten tilbage til folket.”)?
Næsten alt af betydning i livet er om frygt. Men den skal man komme over. Jimmy Kimmel finder at Trump egentlig er særdeles underholdende - og det gør jeg også. Hvad er andre egentlig bange for?
Forresten om 7 dage vil han være præsident i 9 dage. Tid for hans Nobel Freds Pris. Hvor var Bob Dylan dog et geni da han ikke dukkede op for at få sin. Samtidig har jeg mistet en nær ven og det gør mig virkelig trist.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar