Ingen 'chinos' i Havana's Chinatown
Som så mange andre cuba-amerikanere voksede vi op med beretninger om livet på Cuba før Castro.
Min far var en ung bankmand i 1950’erne og blev med tiden forfremmet til en stor afdeling i Havana. Han arbejdede “downtown”som vi plejede at sige.
En af mine ydlingshistorier var om kineserne på Cuba, og den velkendte “barrio chino” eller frit oversat Chinatown.
Det viser sig der var en ret så vigtig befolkning af kinesiske immigranter i Cuba. De kom for at arbejde i de første 30 år af det 20. århundrede. Som andre bankkunder kom de forbi min fars afdeling for at sætte penge ind og gøre bankforretninger. Nogle af dem sendte endog penge hjem til familierne i Kina. Disse mennesker havde det bedste skudsmål, de arbejdede hårdt og deres ord var lige så værdifuldt som guld, som min far plejede at sige. “Aldrig tabt en centavo hos mine kinesiske kunder.”
.
The Puerta de los Dragones in Havana's Chinatown.
Min far døde i 2015. Han ville virkelig have det ikke så godt med denne beretning om det berømte Chinatown i Havana:
"Barrio chino? End ikke kineserne vil derhen."
I Havana's ‘barrio chino,’ eller Chinatown distrikt er dette ikke en ualmindelig talemåde. En af Latinamerikas ældste Chinatowns er en skygge af sig selv: Paifang Porten af sten og nogle få servitricer i røde cheongsam (eller qipao), er snart det eneste der adskiller bydelen fra resten af Havana.
Alligevel er der en overflod af kinesiske turister og stadig flere kinesiske investorer. Kina er blevet Cubas største eksportmarked, og det land Cuba importerer mest fra.
Yutong busser kører turister og også lokale rundt, og Huawei er hovedleverandøren af landets stadig større internetmuligheder.
Dog mangler hovedstadens barrio chino i den grad den kinesiske diaspora, de fleste flygtede nemlig fra øen efter Fidel Castro nationaliserede forretningslivet i 1959.
Hvorfor er der ingen chinos i Havanas Chinatown? Svaret er ganske enkelt: Kommuismen.
De fleste chios var hårdtarbejdende foretagsomme mennesker der helt bogstaveligt tog til Cuba uden andet end arbejdsvilje som så igen gav dem deres velstand.
Min far fortalte han gik til den kinesiske bydel et par gange om ugen. Han blev tilbudt frokost i en af de mange restauranter der. Der var butikker, lægeklinikker, købmandsbutikker og alle de andre forretninger man ser i en kapitalistisk økonomi.
Cuba's Chinatown? Los chinos er der ikke mere, men Kina stadig større indflydelse 150 kilometer fra USA er der.
Hvem skulle have troet det da min far fik sin frokost sammen med sine cubanske kinesiske kunder for mange år siden?
Endnu et i sandhed trist kapitel i den kommunistiske historie.
http://www.americanthinker.com/blog/2017/07/no_chinos_in_havanas_chinatown.html#ixzz4myhmgEA0
Ingen kommentarer:
Send en kommentar