Nietzsche havde ret - Gud er død

Nietzsche havde ret

Yoav J. Tenembaum

Friedrich Nietzsche havde ret Gud er død.

Han blev slået ihjel af mennesker der mente de var klogere end Han: Mennesker der troede de kunne handle mere retfærdigt end Han. Mennesker der argumenterede med at Gud var alt for nådig til at kunne få lov til at fortsætte sine guddommelige gerninger: For nådig med de fleste mennesker- der fortjente noget værre.

Gud blev slået ihjel af folk der benægtede Hans koncept om livet. Folk der vurderede at livet var en fejl der burde rettes, og døden en velsignelse der burde fejres, folk der skulle afgøre hvem der skulle gå til helvede og hvem til til paradiset - og hvornår.

.

Gud blev slået ihjel af mennesker der forvandlede mord til noget almindeligt og overlevelse til en synd. Mennesker for hvem eksistensen af ethvert menneskeligt væsen var noget der kunne udskiftes, en del der kunne benyttes i et eksperiment - på deres nåde.

Gud blev slået ihjel af mennesker der beordrede slagtning af mænd, kvinder og børn, som man ville bestille en kop kaffe i en restaurant, der smedede knive, pistoler, maskingeværer og bomber som en anden plukker blomster.

Gud blev slået ihjel af mennesker der frydede sig over synet af blod, der fik den sublime inspiration når de hører den plagede kvindes nødråb, det sidste gisp hos et døende barn.

Gud blev slået ihjel af mennesker der genskabte verden. Således skabte de i begyndelsen helvede på jord: da de sagde “Lad der blive mørke,” og mørke kom til. De så at mørket var godt og de skilte mørket fra lyset, ved at kalde sidstnævnte synd og førstnævnte en velsignelse. Der skulle ikke være nogen dag eller nat, kun det gennemførte mørke hele dagen.

Da de sagde, “Lad landet producere afgrøder, og hvis ikke det kan, vil vi give det tilstrækkeligt med lig så det kan bære frugt og producere flere lig.”

Så sagde de, “Lad os skabe menneskeheden i vort billede, så de ligner os. Så de kan herske over fiskene i havet og fuglene på himlen, over kvæget, over alle de vilde dyr, og over alle skabninger der befinder sig på jorden.”

Derfor skabte de skabninger i deres eget billede, ligeså forskellige, forfængelige og voldelige som dem selv. En slags mænd, og en slags af undermennesker - kvinder. De velsignede dem og sagde, “Bliv frugtbare og mangfoldige, fyld jorden og ødelæg den. Hersk over fiskene i havet og fuglene på himlen og over enhver levende skabning på jorden, halshug dem med vilje, parter dem med glæde, mej dem ned med maskingeværer helt tilfældigt og bomb dem til døde.

De betragtede alt det de havde ødelagt og det var såre godt. Og der var mørke - og der kom mere mørke - den sjette dag.

Gud blev slået ihjel af folk der ændrede koncepter der har bestået i rigtig lang tid, intet skulle være som det plejede at være. Godhed var død, og onskab liv. At slagte familien var helligt, at redde dem syndigt. At glæde sig over en medborgers død var respektabelt, at sørge og græde var uværdigt, våben var vejen til frelse, ikke et middel til selvforsvar. Ligegyldighed over for smerte og lidelse var en dyd, ikke noget der burde undgås.

Gud blev slået ihjel af mennesker der lo når der blev sørget. Deres latter høres som en evigvarende ekko alle vegne.

Dr. Yoav J. Tenembaum is a lecturer in the Diplomacy Studies Program, Political Science Department, Tel Aviv University

http://www.americanthinker.com/blog/2016/07/nietzsche_was_right.html#ixzz4Ee8RW3Q2