Indkøbsvognens historie

Historien om indkøbsvognen

Indkøbsvognen som man finder ved ethvert supermarked. Den er så almindelig at vi tager den for givet. Med en lang indkøbsliste er den yderst praktisk da varerne ofte bliver for tunge til en lille kurv. Ikke at benytte den ville være tåbeligt. Men sådan har det ikke altid været. Faktisk har det været lige omvendt - og det tog et godt stykke tid før indkøbsvognen fik overbevist skeptikerne. De første købmandsvogne blev opfundet i 1907 af en købmand i Oklahoma ved navn Goldman der allerede var kendt for at være ret så foretagsom i detailhandelen som Priceonomics fortæller: På den tid var de fleste købmandsforretninger i United States betjent af ekspedienter. Hver vare var bag en disk, og man måtte vente på en assistent i kittel fik tid, Hvis man købte et kilo mel skulle du pege på det, ekspedienten række ud efter det, veje det af og give det til dig i en pose. Set fra købmandens side var det altså ikke ideelt. Det krævede nemlig et ret så stort personale med varekendskab, og det gik langsomt. Det indså Goldman ret hurtigt - og i Californien i 1919, så han svaret - “selvbetjenings” supermarkedet. I april 1920 åbnede Goldman, Sun Grocery Company, statens første “supermarked,” en stor butik der havde “alle forskellige former for fødevarer” og var med selvbetjeningsmulighed. Hele ideen bag blev utrolig populær og væksten var nærmest mirakuløs: I løbet af 3 år havde Goldman 55 butikker i Tulsa området. Derfor burde det ikke overraske at han ønskede at gøre succesen endnu større og mere effektiv. 15 år efter han oprettede sin købmandskæde gik han i færd med indkøbskurvene - gjorde dem dobbelt så store - og så kunne der købes dobbelt så meget. Han tog to kurve og forbandt dem til en træstol som han satte hjul under. Vupti - indkøbsvognen var født. Men så gik der noget galt. Goldman forventede at hans nye kreation øjeblikkeligt ville blive populær - for hvem ville dog ikke ønske at kunne bære det dobbelte med en brøkdel indsats? Men som the New York Times skrev, i begyndelsen var “det kun de ældre kunder der var interesseret” i Goldmans vogn. De yngre anså denne vogn som en fornærmelse. Deres evne til at fungere normalt blev der sat ? ved. Som Wikipedia bemærker, "mænd fandt dem feminine, kvinder fandt dem som barnevogne.” Vognene blev ikke populære. Men Goldman gav ikke op - han blev endnu mere kreativ. Som Mental Floss forklarer, besluttede Goldman at ansætte modeller - ikke for at demonstrere, hvordan man bruger vognen (det var jo ret ligetil), men som fuphandlende så vognen kom til at se rigtig sej ud at benytte. Han placerede en lignende attraktiv 'hilseperson' ved indgangen, som havde til opgave at påpege hvor populære indkøbsvognene var. Der gik ikke lang tid så blev vognene virkelig populære hos alle. Bekvemmelighederne ved indkøbsvognene blev kendt overalt og langt ud over Goldmans butikker. Goldman kom til at tjene millioner i afgifter på sin ‘opfindelse.’ Bonus fakta: Prisen på en indkøbsvogn kan løbe op i adskillige tusinde kroner per styk og ifølge Wikipedia, koster tyveri af vogne de forretningsdrivende cirka $800 millioner om året. Man har så fundet på diverse måder at hindre tyveri på. At udstyre vognen med en høj stang er nu ikke længere tilladt.. Stangen var designet til at sidde fast i døråbningen til butikken, og dermed hindre kunden i at køre vognen ud på P-pladsen og måske stjæle den. Imidlertid som der nævnes i en  1999 Associated Press artikel (se her), "er det ved stænger at hindre at vogne kan køres ud på P-pladsen også med til at handicappede kunder ikke kan bringe deres indkøb med ud - og det er en krænkelse af “the Americans with Disabilities Act."