torsdag den 22. februar 2018

Haiti og nødhjælp - der skader mere end den gavner

Vi er fra det internationale samfund, og vi er her for at hjælpe

Hvordan Clintons, FN og Oxfam behandlede Haiti som affald



“Jeg har altid følt at de ni mest skrækindjagende ord i det engelske sprog er: I'm from the Government, and I'm here to help,” sagde Ronald Reagan så velkendt. Men de mest skrækindjagende ord i ethvert sprog er, “Vi er fra det internationale samfund og vi er her for at hjælpe.”
På Haiti kreolsk ville det være, "Nou soti nan kominote entènasyonal la e nou isit la pou ede."
Da et jordskælv ramte Haiti i 2010 kom alle i det internationale samfund hurtigt på banen, Bill Clinton var blevet udpeget som særlig udsending til Haiti et år tidligere hvor han havde fremhævet de “unikke muligheder for offentlige og private investeringer” på Haiti. Jordskælvet åbnede for de muligheder og for Clinton Foundation donorer.
Et år senere stod Bill Clinton for et nyt hotel til 45 millioner dollars ejet af en irsk mobiltelefon rigmand, der var en nær ven som var det virkelig det landet med en million hjemløse havde brug for. CNN påstod at hotellet ville huse “hjælpearbejdere, potentielle investorer og andre besøgende.” Såsom Anderson Cooper der har brug for et sted til en varmt brusebad efter i 5 minutter at have stået i vand til livet med et kamera.
Haiti var en gudmine for Clintons. Helt bogstaveligt. Hillary’s bror kom med i bestyrelsen for en lille virksomhed der fik tilladelse til guldminedrift - til halvdelen af den normale takst og med en 25 årig fornyelses option. Tony, Hillarys bror gik ud af college før tiden og har arbejdet som fængselsvagt og opkøber af konkurser.
The Clintons fik ikke kun ændret en katastrofe til en pengemaskine, men fik således også givet Hillary’s tåbe til en bror et guldæg.
Men at the Clintons kom til Haiti var ikke det værste som FN gjorde ved det ludfattige land. Det værste FN kan gøre er at sende ‘De Blå Hjelme’ til hvilket som helst land.
Før FN’s fredsbevarende mission ankom var Haiti en katastrofe. Efter de forlod landet var det en katastrofe med kolera. FN tropperne bragte sygdommen med sig og spredte den, og 10000 mennesker døde og mindst 800000 blev smittet. Ingen af dem kunne bo på et Clinton luksushotel.
Før FN ankom havde Haiti 99000 problemer, men kolera var ikke et af dem. Så spredte FN tropper deres multinationale fækalier i Artibonite floden. Straks derefter forsøgte FN at stable 400 millioner dollars på benene for at gøre rent efter den nationale katastrofe som man havde skabt oveni den eksisterende nationale katastrofe. FN bad personalet om penge - de donationer skal sammenlignes med de 6000 dollars om ugen for  the Presidential Suite of the Royal Oasis, Haiti’s første 5 stjernede hotel finansieret fra the Clinton Bush Haiti Fund.
Sig hvad du vil om Clintons, ulig FN giver de dog aldrig nogen kolera (så vidt vi ved). Indtil nu har FN kun indsamlet nogle få millioner. Og enhver kræver at United States betaler for koleraen som FN spredte selvom vi allerede er stor koleraimportør fra udbrud i Latinamerika - til New York, Kansas og Virginia.
Men det jo er globalisering - til dig. I en stadig mere åben verden bringer nepalesiske fredsbevarende tropper en eksotisk udgave af kolera til Haiti. Flygtninge fra Haiti bringer den til Amerika. Hillary Clintons bror forsøger få sig en guldmine. Og en hesteopdrætter i Kansas og en blikkenslager i Michigan har bare at betale for FNs kolera. But that’s globalization for you.
Det ville dog være en dårlig dag i FN dersom det eneste man gjorde var at indlede en koleraepidemi der inficerede hundredtusinder af mennesker, lyve om det i årevis, derpå lade som om man påtager sig et ansvar, derefter nægte at betale for det, og så forsøge at lægge skylden for det hele på Trump der dengang havde været vært for Season 10 of The Apprentice. Ulig FN har, The Apprentice aldrig smittet 800000 med kolera.
Da det nu er FN har man også givet Haiti seksuelt misbrug af børn så landet kan få sig en multilateral erfaring.
"En dreng blev i 2011 massevoldtaget af fredsbevarende enheder som tilmed på ækel vis filmede det med en mobiltelefon. Hvad siger vi til disse børn?” Spurgte FN ambassadør Nikki Haley.
Det var tropper fra UruguaySri Lankanerne havde deres egen børnesex ring af 134 mand der betalte børn 75 cents for at misbruge dem og nepaleserne gav dem det meste af landets kolera oveni.
Det er så det internationale samfund til dig. Hvis det ikke får ram på dig på den ene måde så er der da en anden.
Det er vanskeligt at betragte og så ikke konkludere at FN er en krigsforbryder og at den bedste straf er at smide alle involverede i retten i en af FNs patenterede mulit-generatiosn krigsforbrydertribunaler der først slutter når alle dør af alderdom. Efter 11 år er det lykkedes Cambodia tribunalet at komme med tre domme. To døde af alderdom. Således forkæler FN de uhyrer man ønsker at straffe. Haiti er et eksempel på hvordan man behandler de ofre man hævder man vil hjælpe.
FN kunne vise effektivitet på anden vis. Forestil dig at Norkoreas Kim Jong Un skulle bekymre sig om at blive “hjulpet” og “beskyttet” af sexgalninge og kolerabærende FN fredsbevarende styrker.
Men det var ikke kun Clintons og FN der skabte ‘liv’ på Haiti.
Den nyeste skandale har ramt Oxfam. Den venstreorienterede alliance hævder at man ønsker at bekæmpe fattigdom, men man bruger mere tid på at forhåne de rige. Deres globale ulighedsrapport er en hoben af venstreorienterede holdninger. Deres Even It Up kampagne er en direkte opfordring til velstandsomfordeling. Anti-Israel gruppens kvababbelse over skuespilleren Scarlett Johansson for hendes støtte til israelske produkter førte til, hvad dets boss kaldte en “PR-katastrofe.”  .
Men Oxfam havde ingen forestilling om hvad en ægte PR-katastrofe var indtil den venstreorienterede velgørenhedsgruppe blev ramt af deres egen Haiti skandale.
Oxfam’s Haiti direktør benyttede den villa der blev lejet til velgørenhed til at være hjemsted for prostituerede. Senior Oxfam hjælpearbejdere havde udnyttet kvinder og muligvis endog børn. Oxfam havde dækket over skandalen i 2011, og forsøgte så at feje det hele ind under gulvtæppe. Og nu kommer man med ynkelige undskyldninger. 
Samtidig med hatitianerne led, levede Oxfam medarbejderne på stor fod - lig Bill Clinton og FN. “Disse piger iført OxfamT-shirts løber halvnøgne runde, det var som et gennemført Caligula orgie. Det var helt utroligt. Det var tosset,” fastslog en London Times kilde.
Even it up - i sandhed.
En Oxfam talsmand forklarede at man ikke havde tilkaldt politiet fordi det var “ekstremt usandsynligt at der ville blive gjort noget ved det selvom man fortalte politiet disse hændelser.” Frygt for at politiet intet vil gøre er generelt derfor organisationer ikke rapporterer forbrydelser begået af deres medlemmer til myndighederne. Det og så den dybe bekymring for at deres donorer vil stoppe deres støtte til deres børnevoldtægts villaer.
"Jeg tror ikke det tjener nogens interesse i detaljer at beskrive den opførsel der faktisk fandt sted for det ville blot give endnu mere opmærksomhed,” sagde Oxfams chef.
Helt sikkert var det ikke i Oxfams interesse, men det kunne have været i haitianernes interesse - de man hævdede man hjælper. Interessen hos det samme folk som Bill Clinton stablede alle de penge sammen til, som FN sendte tropper til for at beskytte og på hvis vegne Oxfam fik midler.
Men det har aldrig sådan set handlet om haitianerne. Det drejede sig om guldminer, børnesexringe og orgier i villaer. Det handler om the Clinton Foundation, FN budgettet og alle de penge der kan laves på at redde verden. 
“We’re from the international community and we’re here to help.”
De venstreorienterede politikere og de professionelle aktivister der drog til Haiti var lige så entusiastiske med at hjælpe haitianerne som the Congressional Black Caucus er for at sænke arbejdsløshedraten for sorte. Venstrefløjen er ikke velgørenhed. Når den viser sit ansigt er der luskushoteller, villaer og sexringe i kølvandet.
Og de mennesker man hævder at ville hjælpe for det endnu værre end de havde.  
Daniel Greenfield, a Shillman Journalism Fellow at the Freedom Center, is a New York writer focusing on radical Islam.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar