En særdeles kærlig fængselskammerat “Pep den Sorte,” kaldte nogen ham. Han blev anklaget for mord, angiveligt skulle han have myrdet et medlem af Gifford Pinchot’s hus.  Pinchot var ikke hvem som helst - vi er i 1924 og han var guvernør over Pennsylvania. Alene den kombination, selv i et land hvor ingen står over loven, er en sikker måde at blive sat i fængsel i meget lang tid. Og det var ikke anderledes for Pep. Han skulle tilbringe resten af sit liv i Eastern State Penitentiary, et nu nedlagt fængsel i Philadelphia, som Fange C2559.  Eastern State, er nu et historisk landmærke og har en spændende historie. På sin tid den største og dyreste offentlige bygning i historien. Det var et af de første fængsler med fokus på at skille fanger fra samfundet og hinanden som en metode til at rehabilitere dem og opdrage dem. Før Eastern State gik det ud på stille, tvungent arbejde med det formål at straffe de anklagede i stedet for at reformere dem.  Fængslet havde nogle berømte indsatte - mere berømt end Pep, Al Capone sad der - her et billede af hans celle (se nøje på lampen!) .- og en Willie Sutton sad der også, den mand der røvede banker fordi, som han er citeret for at sige “det er jo der alle pengene er.” (Det sagde han så faktisk ikke, men citatet er super).  Men Pep er ikke så berømt. Faktisk er det ikke fair at sammenligne ham med disse mænd. Men ikke kun på grund af hans relative mangel på berømmelse. Der er to virkelig gode grunde.   Pep var uskyldig.  Som det kan ses på dette forbryderbillede. Pep var en hund.

Guvernør Pinchot troede på at kriminelle skulle reformeres, så de kunne genindtage et produktivt liv efter en straf i fængsel. Det er grunden til at Eastern States fokus var på rehabilitering (dog var det hans forgænger der satte det i værk), og det er også grunden til at Pep kom dertil, hvis man skal tro guvernøren og ifølge the Daily Mail. Pinchot havde hørt beretninger om hunde der blev brugt i fængsler “som terapi for at hjælpe de indsatte med rehabilitering.”  Pep som var en af guvernørens hunde havde ødelagt nogle puder på verandaen til huset og at få ham væk fra huset syntes at være en glimrende ide. At sende ham til Eastern State endnu bedre ide.   Desværre var det en lidt for nem overskrift til den lokale avis. Avisen lavede historien om til den rene fiktion og om en hund der kom ind i guvernørens hus, og helt uforklarligt (udover han var en hund) angreb og dræbte en af guvernørens katte. Så fortælles der at Pinchot blev rasende, og “idømte” hunden livstidsfængsel - væk med den drabs’person’ fra hans åsyn. Fængslet spillede med. Forbryderbilledet blev taget og Pep blev udstyret med et fangenummer, et der ikke er med i de officielle optegnelser (det vil sige han var ikke en ægte indsat). Der er delte meninger om hvordan Pep endte i Eastern State - enten som en terapihund eller som indsat. Uanset hvad blev han hurtigt del at fængselsrutinen - og genstand for tusinder af breve til Guvernør Pinchot, hvoraf mange var imod hans fængsling.

Bonus fakta: En livstidsdom i fængsel for en hund er cirka 29 år - max. Hvorfor det? Fordi den ældste hund man kender til, en hund ved navn Max (tja) blev 29 år og 282 dage da han døde i 2013.