tirsdag den 6. marts 2018

Viser Islam hvordan man behandler kvinder med respekt?

Viser Islam, hvordan man behandler kvinder med respekt?

.
I en bemærkelsesværdig postering for the Independent, siger Qasim Rashid, forfatter og talsmand for the Ahmadiyya Muslim Community USA, følgende om Islams “glorværdige” behandling af kvinder. (lad os se bort fra den kendsgerning at mange i Islam betragter Ahmadiyya som frafalden, for det er en intern kamp mellem muslimer) Rashid udelader rigtig meget, selv i de citater, vers, han benytter.
Billedresultat for qasim rashid 
I en internationalt udsendt forelæsning givet foran cirka 6000 muslimske kvinder sagde Khalifa of Islam, "Kapitel fire vers to i den hellige Koran ...tydeliggør at kvinder ikke blev skabt ud af mandens krop eller fra hans ribben. Snarere bevidner Koranen den kendsgerning af mænd og kvinder blev skabt fra en enkelt sjæl og er af samme slags og art. “
Således fastslår Koranen 4:2 at mænd og kvinder er ligeværdige væsener. Kapitel 4:20 forbyder derpå mænd at tvinge en kvinde til at handle mod hendes vilje og dermed sikres kvinder selvbestemmelse og egen vilje.
Disse vers påbyder også mænd at behandle kvinder med venlighed, forbyder mænd at tænke ilde om deres hustruer. Dette er med til at hindre følelsesmæssigt og mentalt misbrug. Kapitel 4:35 forhindrer ydermere vold mod kvinder ved at tvinge mænd til at have kontrol over sig selv, og aldrig ty til fysisk skadende vold mod kvinder – dermed hindres fysisk misbrug.
Koranen forpligter ydermere mænd til at sørge for en kvindes finansielle behov, samtidig at der slås fast at det en kvinde tjener er hendes eget - dermed hindres finansielt misbrug.
Og når det drejer sig om det islamiske koncept med Hijab, er det først og fremmest mænd der befales til aldrig af se med begær på kvinder, og i stedet vogte deres private dele og ærbarhed, uanset hvordan kvinderne vælger at klæde sig - dermed hindres seksuelt misbrug.
Hvor skal man begynde med al den information der behændigt udelades? Lad os se på fire ortodokse oversættelser side om side.
For det første pointen med at kvindekønnet ikke blev taget af mandens ribben, og at mænd og kvinder står skulder ved skulder. Hun skabes ikke ud af hans hoved eller fod.
For det andet så handler Koranen 4:2 om forældreløse og deres værger, der behandler dem ordentligt, ikke om forholdet mellem mand og kvinde.
For det tredje så handler Koranen 4:20 om at skifte en hustru ud med en anden. Når en mand gør det skal han behandle den forkastede hustru med retfærdighed. Det er svært at forestille sig udskiften af en hustru i Islam så eksemplarisk at det skulle ære kvinder.
For det fjerde gives i Koranen 4:34altså verset før 35, tilladelse til at en ægtemand slår sin hustru hvis han opfylder visse kriterier. Således er det umuligt at se hvordan 4:35 “hindrer vold mod kvinder ved at tvinge mænd til at beherske sig og aldrig benytte fysisk skadende handlinger mod kvinder - forebygge fysisk misbrug.” Så vidt jeg ved er Islam den eneste verdensreligion der i sin hellige bog tillader at hustruer fysisk tugtes.
For det femte var det kun Muhammad der kunne hævde ret til at gifte sig med den han begærede: “Profetens ønske om at bede hende om at være hustru - et privilegium der kun gives til ham, ikke for de øvrige troende.” (Koranen 33:50).
For det sjette drømte Muhammad om en seks år gammel pige, Aisha, før han giftede sig med hende da hun var ni år.
Som fortalt af Aisha: Allah's Apostel sagde til mig. “Du blev mig vist i en drøm. En engel bragte dig til mig indsvøbt i et silkeklæde og sagde til mig, ‘Dette er din hustru.’ Jeg fjernede klædet fra dit ansigt og der var du. Jeg sagde til mig selv. ‘Hvis det er fra Allah, så lad det så sandelig være således.'" (Bukhari, Marriage, 007.062.057)
Det står ikke klart om denne passage fra traditionerne taler om direkte begær, men at drømme om en pige nærmer sig i den grad dette.
Qasim Rashid er seksten år for sent på den. Efter 9/11 har adskillige af os skrevet om alle disse mærkelige og endog undertrykkende vers i Koranen og traditionerne. Han kan ikke rehabilitere Islam ved at henvise til dens hellige bog - ikke før han meddeler at det meste af den har en ‘udløbsdato’ tilbage i det syvende århundrede. Han kan udvikle teologien væk fra den og endog de religiøse ritualer, men ikke kulturens vaner og love eller Muhammads noget tvivlsomme eksempel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar