Cuba løbet tør for penge - igen
Det er den samme gamle traver som the Four Tops sang -”It’s the same old song.”
To ting kan man sige om Cuba: Ingen penge og kan ikke betale sin gæld.
Dette er sådan set ikke nogen nyhed om et socialistiske paradis, hvor fårekyllinger gik helt amok over for U.S. diplomater (her henvises til de ultrahøje lyde den amerikanske ambassade blev udsat for -synopsis-kommentar)
Cuba har indført nye importrestriktioner på de statsdrevne virksomheder (derfor så at sige alle) og beordret dem til at afholde sig fra nationalbank kreditter for køb svarende til $100,000, da den kommunistisk ledede Ø kæmper med mangel på kontanter og en enorm gæld som følge af handelsunderskud.
Nationalbank resolutionen nummer 19, 2018, fastslår at målet er at sikre at virksomhederne har ressourcer til at kunne betale deres udenlandske obligationer og forhindre at “gælden til udlandet øges.”
Cuba's regering regulerer ofte kravene til import der benytter kredit og udenlandsk valuta.
En bankmand fra Vesten med indgående kendskab til Cuba sagde at målet ville føre til et fald i importen og hæmme forsyninger til ø-staten
Hovedproblemet er, som vi sagde da præsident Obama åbnede U.S. ambassaden i Havana, at Cuba ikke har nogen ‘ægte’ økonomi.
Det begyndte allerede i de første dage med Castro regimet: Fra Missilkrisen til Sovjetunionens kollaps var Cuba understøttet af den kommunistiske blok. Cuba betalte så for denne støtte ved at sende tropper til Centralamerika og Afrika.
Jeg erindrer en fransk bankmand i Mexico City der fortalte mig ved en frokost, at USSR ambassaden i London helt bogstaveligt ville dække de overtræk som den cubanske regering stod for. Svært at begribe, men sandt!
Midt 1990’erne lånte Cuba milliarder af europæiske lande for at forsøge at dæmme op for U.S. embargoen. Cuba kunne ikke, og har ikke betalt, tilbage.
I tiden med ydede Hugo Chavez, Venezuelas stærke mand, billig energi og anden støtte til Cuba.
Venezuela er i dag fallit, bankerne har nedskrevet deres gæld, og de fleste lande sælger til Cuba på kontant basis.
Løsningen på alle disse problemer er en regimeændring - føre Cuba frem til frihandels økonomi.
Desværre må det cubanske folk helt bogstaveligt først få begravet hele Castro slænget før det sker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar