Ren kul i fremmarch

Ren Kul i øgning

Richard Zuber

Så kan der hældes mere iskoldt vand over profetierne om at kul er i endelig ‘dødskamp. The International Energy Agency (IEA) udgav for nylig sin Coal Report 2017, der i den grad må ryste forestillingen om at den fossile energikildes snarlige ‘bortgang’ sådan set kun er ønsketænkning

Så langt fra at være den 'væmmelige' energiressource som den grønne lobby gerne vil have offentligheden til at tro er kul ved at gøre et stærkt comeback. De store nøglemarkeder som Kina, Indien og United States viser en langt større efterspørgsel end forventet, forudsiger rapporten sammen med behovet for mere kul til udviklingslandene - noget der i den grad viser kullets ‘modstandskraft’ også i fremtiden.

Rapportens konklusion er at forbruget i udviklingslandene vil være i øgning i fremtiden. Dette vil bidrage til en global stigning i forbrug af kul med cirka 0,5% hver 12 måned i løbet af de næste fem år.

Man er altså langt fra det endelige ophør af kul, og IEA fastslår at mængden af kul vil være stabilt det næste årti. Denne ‘genkomst’ af kullets fordele skyldes i en ikke ringe grad præsident Trumps administration for at genoplive Amerikas kulindustri. U.S. økonomien er i vækst, en kendsgerning der har ført til større efterspørgsel og at der åbnes nye kulminer.

Efterspørgslen har været robust på de store markeder, dog især i Indien. Landet er en stor fortaler for ‘ren kul teknologien’ og en drivende kraft bag “ren kul alliancen.” Dette er en logisk konsekvens ved den kendsgerning at forbruget til landets kulfyrende befolkning vil øges med næsten 4% hver 12. måned i årene fremover.

Idet man nævner den kendsgerning at kul er den billigste energikilde for Indiens økonomiske udvikling, har chefrådgiveren i Indiens regering Arvind Subramanian hele tiden insisteret på at kul vil forblive landets primære energikilde i en forudsigelig fremtid. Ved at gøre dette blotlagde han også en sandhed - at blive ved med at kun gå efter bæredygtighed uanset omkostningen det er ikke eneste levedygtige valg.

Heldigt for New Delhi har landet en magtfuld støtte på sin side. Donald Trumps løfte om at genskabe den amerikanske kulindustri går hånd i hånd med administrationens promovering af ren kul teknologier - såsom CO2 indvinding. (Carbon Capture). Under the United Nations Climate Change Conference i november foreslog Trump klimaforandrings rådgiver George David Banks en ren kul alliance beregnet på at appellere til Indien og Australien, men som også skal omfatte andre energihungrende lande i Afrika og Sydøstasien.

Som man kunne forvente kom der en hurtig modreaktion fra kulhaderne. 20 lande herunder Storbritannien, Canada og New Zealand gik sammen om at forpligte sig til at udfase kul inden 2030. Det fulgte efter en World Bank beslutning om at holde inde med at finansiere olie og gas fra 2019, efter man allerede ophørte med at støtte kulkraftværker i 2010.

Sådanne grandiose udmeldinger kan score point hos hårdkogle miljøentusiaster, men det attesterer imidlertid blot, hvor langt fra virkeligheden disse aktører er. Selv ikke de største mængder af politisk korrekthed eller kapitulation overfor miljøaktivisternes dogme kan ændre den kendsgerning, at det at bruge fossile energikilder er den eneste udvej for fattige lande til at løfte sig ud af fattigdommen.

Og som kalkulationerne hos IEA viser er det ikke kun Washingtons og New Delhis indsats for ren kul teknologi i rette tid, som i sidste ende vil gøre at kullets levetid forlænges endnu mere. Faktisk har Trumps planer for en global ren kul alliance været med til at sætte skub i energikildens fremtidsmuligheder i udviklingslande, hvor stadig større energibehov ganske enkelt ikke kan indfries ved de meget dyre bæredygtige muligheder. 
 

Alle der blindt mener at kul er skadeligt burde se på det lille afrikanske land Malawi som eksempel på, hvordan satsning på bæredygtig energi har skadet den lokale befolkning.

I de sidste to år har store områder af Malawi været ramt af energi afbrydelser efter vandstandene i landet to store vandkraftanlæg var faldet til kritisk lave niveauer efter en tørkeperiode. Landet får 98% af sit energibehov dækket af vandkraft, og denne ensidige afhængighed har altså forårsaget ‘mørke’ for befolkningen. Energiafbrydelserne har varet i adskillige uger i træk, og gør det umuligt for regeringen at sørge for de mest basale behov indenfor sundhed. Manglen på energi har resulteret at spædbørn dør i hospitals kuvøser, og her for nylig døde fire børn efter en strømafbrydelse der gjorde deres iltapparater ubrugelige.

Regeringen i Malawi har taget den eneste fornuftige konsekvens og er begyndt at bygge et nyt kulkraftværk. Dog, i stedet for at blive anset som en langtidsholdbar løsning på landets energiudfordringer er regeringen blevet voldsomt kritiseret af miljømæssige hensyn. Igen overser kritikerne den kendsgerning at i lande som Malawi gør den ‘besættende’ stræben efter bæredygtighed mere skade på samfundet og miljøet end de alternative løsninger. Udviklingen af ren kul teknologi såsom CO2 genindvinding (Carbon Caprure) vil ikke kun hjælpe på forsyningsproblemer, men være gøre landet uafhængig af vejrforhold.

Det er galskab at børn skal dø som resultat af utilstrækkelige energiforsyninger når der er billig og rigeligt med kul der kunne klare det. Indien, Malawi og mange andre lande rundt om på kloden er perfekte eksempler der illustrerer kuls stadig større vigtighed.

Og med vore videnskabelige fremskridt, ren kul teknologien, se det er en levedygtig vej til at sikre forsyninger samtidig med at miljøet ikke påvirkes. Det er på tide med en ‘ren kul alliance’ for at få noget sund fornuft tilbage i vor holdning til globale energipolitik, i stedet for at fokusere på forfejlede miljøtiltag, og politik, der kun koster menneskeliv.

http://www.americanthinker.com/articles/2017/12/clean_coal_is_surging.html#ixzz52dXzeDz5