Masser af olie - trods dystre forudsigelser

Masser af olie - trods dystre forudsigelser

David Deming

U.S. produktionen af råolie  er nu cirka 10 millioner tønder om dagen og matcher nu højdepunktet der nåedes i 1970.  The Energy Information Administration regner med at U.S. olieproduktionen i år vil være den højeste nogensinde. Lad os håbe det bliver sidste ord i teorierne om, hvor meget olie der er.

Som ung geologistuderende i 1981 blev jeg undervist i at olieproduktionen i U.S. ville følge en klokkeformet kurve. Den havde nået sit højdepunkt i 1970 og nu var den uundgåeligt på vej nedad. Logikken bag var at det var uundgåeligt. I tidsaldrenes løb har den geologiske proces genereret en vis mængde at uerstattelige olievæsker i jordens skorpe. Når først disse er væk, brugt så er det for altid. Den absolut nødvendige slutning var, at vi skal lave om på hele vor industrialiserede civilisation ved at gå over til bæredygtige energikilder. Jo længere vi tøver, des større chokeffekt ved nedgangen i energiforsyningerne når dette indtræffer.

.

Peak oil theorien fandt man på i 1965 ved den amerikanske geolog M. King Hubbert. Hubbert forudså, mente, at olieprdouktionen i U.S. ville nå sit højdepunkt mellem 1965-1970. Hubberts model blev åbenbart valideret tidligt i 1970’erne da produktionen vitterligt begyndte at gå ned. Teorien blev et ‘evangelium’ for en generation af geologer. Da oliepriserne så kollapsede til nær 10 dollars per tønde sent 1998, gav det nogle af os et pusterum. Men i sommeren 2008, da olieprisen  per tønde nåede op på 150 dollars blev Hubberts forudsigelser om mangel valideret. I 2010 proklamerede Nobel Pris vinderen Paul Krugman, at “peak oil øjeblikket er kommet.”

Hvad skete der? Teorien om Peak Oil var fra begyndelsen fejlbehæftet. Dog er det sandt at mængden af olie i Jordens skorpe er fast, men det er vanskeligt præcist at anslå mængden af den olie der økonomisk set kan udvindes. Produktionen er afhængig af teknologien, og det er umuligt rimeligt sikkert at forudsige fremtidige teknologier. I de sidste 10 år har ingeniører perfektioneret teknikker med horisontal boring og hydraulisk brydning.  Disse teknologier tillader os at producere olie direkte fra skiferlag, det mest almindelige stof i klipperne. Enorme ressourcer man engang mente ikke kunne udvindes er nu økonomisk levedygtige. For 30 år siden, var enhver tale om at producere olie af skifer anset som komplet latterligt.

I 1920’erne estimerede the U.S. Geological Survey at “verdens forsyning af brugbar benzin” ikke var større end 60 milliarder tønder.  Det var forkert. Verden har allerede produceret 1400 milliarder tønder olie. Over hele verden er der cirka 1,700 milliarder af olie i reserve – næsten en 60 årig forsyning ved nuværende produktionsrate. Og størrelsen af de endelige ressourcer er sandsynligvis større end 10 billioner tønder.

Peak Oil forudsigelserne og andre Malthus varsler om ressourcebegrænsning har i årtier gentagne gange været fyldt med fejl.  Men de folk der fremfører disse falske ulykkesvarsler om dommedag er farvet af ideologi. Bæredygtige energikilder som vind og sol portrætteres som moralsk overlegne.  Tendentiøse lovprisninger af bæredygtige energikilder ser helt og aldeles bort fra deres indbyggede begrænsninger. Disse fejl er politiske eller teknologiske. De stammer fra fysikkens og kemiens love og kan med stor sandsynlighed ikke overvindes i den nærmeste fremtid.

Olie og andre fossile brændsler vil fortsætte med at være vor primære energikilder helt frem til slutningen af dette århundrede fordi de har fire kæmpe fordele.

Sammenlignet med de blæredygtige er fossile energikilder ikke omkostningstunge, de er pålidelige, der er rigeligt af dem og de er koncentrerede. 

Tiden med olie er så langt fra at være i nedtur. Vi er dårligt nok begyndt at udvinde ellers ukonventionelle olieressourcer. Den vestlige del af U.S. indeholder alene mindst 2 billioner tønder i skiferformationerne. Med det nuværende årlige forbrug i U.S. på 7,2 milliarder tønder svarer det til 278 års forbrug. 

Med tiden vil verden gå over til Kernekraft energi fordi det er der energien er. Men der er ikke noget videnskabeligt belæg for at denne ændring vil finde sted i læserens generations levetid.

Politiske forsøg på at kontrollere energimarkederne af ideologiske årsager kan blot resultere i stærkt forhøjede energipriser og give fald i menneskets velstand.

David Deming is a geologist, professor of arts and sciences at the University of Oklahoma, and author of the series Science and Technology in World History.