Trump revolutionen - kreativ dekonstruktion
Big Media, veteranerne indenfor politik og kanslerierne over hele Europa klager konstant Donald Trump har haft den frækhed at benægte deres international orden, topmøder - og søgt fred - med deres fjender og forstyrre den multilaterale labyrint de kalder Aftaler. Han har endog erklæret - primo juni - at the U.S. ville klare sig langt bedre, hvis vi selv forhandlede aftaler bilateralt.
Eller i Trump retorik: “land overfor land aftaler.”
Eller i Trump retorik: “land overfor land aftaler.”
Men hvad rager det et befæstet punditokrati, en selvsalvet uduelig intelligentsia, (der sådan set ikke er særlig intelligent og får sine finansielle goder fra det politiske system) udnyttende politikere, sleske medier og de store virksomheder? De har alle arbejdet i fællesskab for at fremme, for at skabe en Stor Regering - nationalt og transnationalt - der vokser sig fed på vælgernes bekostning samtidig er de ret så ligeglade med de samme vælgere.
Disse politiske spillere har opbygget en uretfærdighedens enhed som Trump konstant banker løs på. Mod disse kræfter – NAFTA, NATO, FBI, DOJ, CIA, et helt alfabet af akronymer der allesammen står for den Permanente Stat, nationalt og internationalt - er Trump der stadig agerer som en politisk Samson der truer med at vælte søjlerne i huset så det styrter sammen over dens værter. I særlig grad har hans seneste udnævnelser af dommere måske kunne vise sig at være hans mest “varige eftermæle’, igen beklaget af det venstreorienterede Economist. Disse dommere truer helt sikkert Højesterets sammensætning:
“… Ingen præsident har udnævnt flere FORBUNDS appeldommere (12) i hans første år end Doinald Trump. Han har også sørget for at 6 forbunds distrkts dommere er udnævnt, og en Højesteretsdommer, Neil Gorsuch. Endnu 17 nominerede venter på godkendelse. 102 dommerstillinger står åben for Trump. Med to højesteretsdommere, og Højesterets ene ufoprudsigelige medlem (anthony Kennedy) 79 år, skal præsidenten sætte navn på endnu en dommer (måske to)...”
Udgivet i juni 2015, i “The Trump Revolution: The Donald’s Creative Destruction Deconstructed” gjorde jeg rede for at Donald J. Trump er den mest tro præsident over for Forfatningen.
I “Åbningsudtalelsen” med titlen “velkommen til den post-constitutional Jungle” vil de af ældre dato genkende the Guns N Roses klassikeren “Welcome to the Jungle,” og også radioværten Mark Levins holdning.
Vi lever i det som Levin har benævnt et “post-constitutional America.” Det venstreorienterede (og klassiske konservative ideal) - hvor de kæder der binder os med en stadig mere tyrannisk anational regeing er ved at løsnes, og magt overføres igen til samfundets mindre enheder - der er dog lang vej endnu.
Hvor Jungleloven hersker er mulighederne begrænset. Vil amerikanerne få en myndig velgører til at få lavet om på følgevirkningerne fra Barack Obama,.George W. Bush og de andre før dem? Vil vil den stadig større, dog elendigt definerede enhed kaldet Folket fortsætte med at underlægge sig Demokraternes diktater fra før i tiden og nu for tiden?
Den mest velegnede post-onstitutional kandidat, hvis kandidatur var lige præcis for den tid hvor the Constitution blev ikke ikke Constitutional. Man kan lide det eller ej den oprindelige Constituion var blevet til et intetsigende papir ved i årtier at være blevet udvandet gennem lovgivende, dømmende og dommeres usurpation.
Den mest velegnede post-onstitutional kandidat, hvis kandidatur var lige præcis for den tid hvor the Constitution blev ikke ikke Constitutional. Man kan lide det eller ej den oprindelige Constituion var blevet til et intetsigende papir ved i årtier at være blevet udvandet gennem lovgivende, dømmende og dommeres usurpation.
Traditionerne med sund fornuft love, engang ledestjerne for lovgiverne, er blevet begravet i servitutter og lovenes uigennemskuelighed. Uanset hvor meget man så skraber mudderet væk fra lovgivningen, vil en ‘naturlig’ retfærdighed og vore grundlæggeres oprindelige intention være for dybt begravet til at blive bragt frem i lyset.
The Constitution er blot blevet endnu en ting som præidentkantidtater lige ser lidt på når de narrer vælgerne.
De uklare ord hos mangen en præsidentkandidat ved valget i 2016 gik sådan set ud på at underlægge sig Demokraternes krig mod hvide, de velhavende og Wal-Mart eller blive dæmoniseret af førende Republikaneres krig mod verden: Rusland, Kina, Assad og slæng. Eller lide endnu mere af alle dårligdommene dersom kandidat Clinton havde vundet.
Således var støtten på siderne i min bog “The Trump Revolution” ikke nødvendigvis støtte til al den politik Trump står for, men for processen med Trump. Indtil det tidspunkt hvor individet igen er Konge og en decentraliseret Constitution der garanterer regionale og individuel autonomi er blevet genskabt - vil denne kreative ‘ødelæggelse’ begyndt ved Donald Trump være det bedste frihedselskende amerikanere kan håbe på.
Sagt på anden vis, med denne ikke forfatningstro tidsalder - Democrat og Rpublican - så er det bedste firhedselskere kan se frem til handling og modaktion, styrke og modstand i frihedens tjeneste.
Og en sand naturkraft synes Mr. Trump helt sikkert at være. Trump har vendt tingene på hovedet De velsmurte elementer der opretholder og gør det amerikanske politiske fordelingssystem funktionelt er pludselig gået i slowmotion som aldrig før.
Det håb som kom til udtryk var, at ved at svække The Machines bevægelige dele - kunne Trump måske hjælpe med at få kæderne løsnet, de kæder der binder hver af os til regeringen.Bogen argumenterer for at Trump demonstrerer det nødvendige gå på mod til at blæse et for overvældende politisk system bort. Hvem kan benægte at han indtil nu har udført et rosværdigt stykke arbejde ved at sætte ‘ild’ til nogle grumme gruber fyldt med slanger?
Trumps hellige krig har endog medført vrede udfald fra Fort Vatikanet, samtidig med at Vatikanet prædiker for amerikanerne at deres behov for sikkerhed er at forkaste mure og “bygge broer” i stedet.
Mere rosværdigt så roder Trump ikke rundt i mellem forskellen på “Amerika og U.S. regeringen.” For den politiske kaste “Er Amerika U.S. regeringen. For dem er det at gøre America Great det samme som at gøre regeringen Great. Trump er klokkkelar i tale. Han sætter ikke Amerika lig med U.S. regeringen. For Trump er det at gøre America Great stadig at gøre Folket Great og det budskab fører han videre til folket.
Forståeligt nok har præsidenten hele tiden politiske spillere der står på deres bagben i forsvar for deres rige. Og han har hidentil rystet tabuerne og de sager de forsøger sig med af sig. Det er aldrig blevet debatteret førhen, men takket være The Donald er ubehagelige emner som immigration især fra “s–thole countries,” Islam (“hvad Helvede sker der med dem” tordnede han) og Maxine Waters som en ‘personlig med overraskende lav intelligens.” kommet på bordet.
Samtidig med, at “The Trump Revolution” analyserer the Political Trump evolution hylder den også The Donalds destruktive kreativitet. En maskulin styrke for fuld udblæsning. Mr. Trump fortsætter med at skabe en jordnær virkelighed.
Det beskedne håb der kommer til udtryk i beskrivelsen af dynamikken i den kreative dekonstruktion à la Trump var, at et yderst atypisk ‘dyr’ Donald J. Trump måske faktisk kunne gøre noget godt for sine landsmænd - de han virkelig holder meget af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar