Kinas helt enorme trafikprop

Kinas helt enorme trafikprop

Det er altid skønt at være hjemme og lytte f.eks. til radioen og slappe af i sofaen eller en god stol. Men slappe af i en bil? Hvis du sidder i en bil der står helt stille sidder du muligvis fast i trafikken - og det er godt nok en noget frygtelig og ikke afslappende situation.

 

Trøsten er at trafikkøer ofte ikke tager så lang tid. (dog alt er relativt, 10 minutter kan forekomme en evighed hvis man har travlt og en aftale) En time i trafikkø er sjældent. Seks timer - sker så at sige aldrig. Undtagelsen? Beijing-Tibet Motorvejen i Kina august 2010. Hvor slem var undtagelsen så? Den varede længere end seks timer. Den holdt mere end 10 (ti) dage.

Sådan cirka den 14. august 2010 begyndte trafikken at ‘slamme’ til på motorvejen over en strækning på 100 kilometer - og det blev værre og værre.

Motorvejen blev i årenes løb mere og mere benyttet, antallet af køretøjer var år efter år øget med næsten 40%. I 2010 var belastningen af vejen 60% over kapaciteten. Med den stadig større brug var udvidelse af motorvejen en prioritet for regeringen og, ifølge the Wall Street Journal, indledtes vejarbejdet den 13. august 2010. Der ville dog gå dog rigtig lang tid før udvidelsen ville få den ønskede effekt og trafikken glide mere smidigt - det kender alle der kører hvor der er udføres vejarbejde. Det modsatte er ofte tilfældet - en umiddelbar større trafikmængde.

Og så gik det helt galt.Som fortalt af the Financial Times, fandt der et sammenfald sted af en masse små ting - trafikuheld, køretøjer der brød sammen og des lignende - det hele gjorde at alt kørte langsommere og langsommere og den begyndende trafikkø blev meget lang. Mange kørte blot en kilometer - om dagen - og selvom embedsmænd forsøgte at få ledt bilerne væk fra vejen og ind på alternative ruter så betød dette kaos, at mange sad i kø i op til 5 dage.

Med så mange køretøjer, og især de kæmpe lastbiler med anhængere der kom med kul fra Mongoliet til byerne rundt om i Kina, slammede alt helt og aldeles til. Så begyndte en mikroøkonomi og subkultur at blomstre i køen.

Bilisterne klagede over at de lokale fra de nærliggende byer kom ned til motorvejen med nudelretter som de solgte, men til overpriser - kunderne kunne jo ikke blot køre et andet sted hen. Flaskevand der normalt koster 1 yan blev solgt for 10 yan. Ifølge  the Guardian, blev der “som tidsfordriv spillet skak eller kort” mens andre krævede at der kom “underholdning og musik ved vejsiderne” - fremmedartet, jovist, men vel ikke mere end den cirka 100 kilometer lange bilkø.

Tiden gik og ved slutningen af august måned - ti dage, måske et par dage mere efter det hele begyndte - kom der gang i trafikken og hurtigt. Som the Christian Science Monitor kunne fortælle;, den 12. dag “forsvandt” trafikken.