mandag den 24. september 2018

Social retfærdighed - kontra arv og miljø

Social retfærdighed - kontra arv og miljø?
                        
                
At skelne mellem kosmisk retfærdighed og social retfærdighed er mere end blot en semantisk sofistikeret pointe.                 
                                         
Hvis der var en “Hall of Fame” for politisk retorik ville frasen “social retfærdighed” fortjene en fremtrædende plads. Den har det ypperste potentiale i politiske slagord, og betyder så mange forskellige ting for mange forskellige mennesker.  
Med andre ord, hvis du er politiker kan du få masser af mennesker med forskellige fastlåste holdninger til at være enig med dig når du træder frem og fremfører den “sociale uretfærdigheds” noget uigennemskuelige overordnethed. 
Dommer Oliver Wendell Holmes sagde at et godt slagord kan stoppe tankegangen i 50 år. Frasen “social uretfærdighed” har stoppet mange mennesker fra at tænke i mindst 100 år - og det fortsætter.
Hvis nogen fortalte dig at Land A havde mere “social retfærdighed” end Land B, og du havde alverdens statistik til rådighed, hvordan ville du så afgøre, hvorvidt Land A eller Land B havde mere “social retfærdighed? Kort fortalt, hvad betyder frasen i praksis - hvis den har en præcis mening?
I politiske og ideologiske diskussioner er emnet sædvanligvis om der er en form for social uretfærdighed. Selv om vi kan være enige om at der en vis portion uretfærdighed, hvad gør så denne social?
Helt sikkert bliver de fleste af os frastødt af tanken om at nogle mennesker er født ind i fattigdom, mens andre er født med ekstravagant luksus - hver af dem sådan set uden skyld og uden egen medvirken. Hvis dette er uretfærdighed - er den så også social betinget?
Babyen født i dyb fattigdom kunne tilhøre en familie i Bangladesh, og den med overvældende rigdom kunne tilhøre en familie i Amerika? Hvor skal fejlen for denne ulighed eller uretfærdighed placeres? Er der nogle specifikke samfund der er årsagen til dette? Eller er det blot en af de ting i verden som vi ønsker skal være helt anderledes?
Billedresultat for social justice 
Hvis det er en uretfærdighed, er det uretfærdigt fra et eller andet kosmisk perspektiv, en uretfærdig skæbne frem  for nødvendigvis en uretfærdig politik, institution eller samfund.

At skelne mellem kosmisk uretfærdighed og social uretfærdighed er mere end blot en sofistikeret fin pointe. Når vi engang anerkender at der utallige tilfælde med utallige uligheder kan vi ikke længere belejligt formode, at så kan enten årsagen eller kuren findes i regeringen hos et specifikt samfund. 
Enhver der studerer geografi i dybden kan se at forskellige folkeslag og nationer aldrig har den samme udsigt til fremskridt som resten af menneskenes familie. Mennesker der lever i isolerede bjergdale har i århundreder i fremskridts henseende haltet efter mennesker der lever i travle havnebyer, hvor nye produkter og nye ideer konstant strømmer til fra hele verden.
Hvis du studerer historien sammen med geografien er du nærmest tvunget til at anerkende at der aldrig har været nogen realistisk chance for at alle mennesker kan have de samme egenskaber og muligheder -- selv om de alle blev født med det samme potentiale og selv om der ikke var nogen sociale uretfærdigheder.
Jeg spurgte engang en klasse med sorte college studerende om hvad de mente ville ske med en sort baby født i en ghetto og med de samme hjerneceller som Albert Einstein?
Der var mange meninger - men ingen i klassen mente at en sådan baby ville vokse op og blive Einstein nummer 2. Nogle lagde skylden for dette på diskrimination, mens andre igen anså at den sociale sammensætning var alt for stor en hindring til at kunne overvindes.
Hvis diskrimination nu er hovedårsagen til at en sådan baby ikke har nogen, eller ringe chance for at opnå store intellektuelle gennembrud så er det noget samfundet er årsag til - en social uretfærdighed. Men hvis hovedårsagen er, at det omgivende miljø kun tilbyder en smule tilskyndelse til at udvikle det intellektuelle potentiale, og der er mange ting der leder væk fra det mål, så er det en kosmisk uretfærdighed.
For mange år siden fandt et studium af sorte voksne med høj IK at de alle beskrev deres barndom som “meget ulykkelig” oftere end andre sorte voksne gjorde. Der er kun lidt politikeren kan gøre ved det - udover at holde inde med at lade som om at alle problemer i de sortes samfund har deres oprindelse i andre samfund.
Lignende principper kan anvendes rundt om i verden. Enhver gruppe må leve med, døje med, den lange skygge af kulturel arv - og ingen politiker eller samfund kan ændre fortiden.
Men de kan holde inde med at føre folk ind i blindgyden med vrede mod, og at lægge skyld på andre mennesker.
En bedre fremtid kræver ofte interne forandringer der svarer sig langt bedre sig end at pleje mystikken ved ens egen gruppe eller ved “social retfærdighed.”                                  
                                 
                  
Thomas Sowell is a senior fellow at the Hoover Institution, Stanford University, Stanford, CA 94305. His website is www.tsowell.com. To find out more about Thomas Sowell and read features by other Creators Syndicate columnists and cartoonists, visit the Creators Syndicate Web page at www.creators.com.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar