tirsdag den 16. oktober 2018

Alkohol og vore ledere

Alkohol og vore ledere

I adskillige uger har vi oplevet skuespillet med høringen i the Senate Judiciary Committee om udnævnelsen af Brett M. Kavanaugh til højesteretsdommer. Det har undertiden været den rene tragikomedie. Der blev omtalt drikkevaner af den 17 årige Kavanaugh, der gav masser af opfølgende spørgsmål af åbenbart ædru senatorer.
Kavanaugh indrømmede - at mens han gik på Georgetown High School “drak vi øl, jeg holdt af øl, jeg kan stadig lide øl, af og til fik jeg for mange øl.” Ironisk nok blev denne ølelsker støttet af præsident Donald Trump, ejer af hoteller, casinos og en vingård i Virginia, men selv en livslang afholdsmand, der tilsyneladende aldrig har drukket en øl, og advarer om at alkohol “potentielt ødelægger sindet på lang sigt.” 
Hele sagsforløbet rejser spørgsmålet om effekten og det naturlige i at nyde alkohol ikke kun hos teenagere men også i samfundet som et hele.
Udfordringen blev for lang tid siden fremført i Shakespeares Macbeth. Alkohol har diverse virkninger, “Den fremmer begæret, men hæmmer udførelsen. Den opløfter ham og martrer ham, den overtaler og den gør mismodig.” 
En ny undersøgelse af drikkevaner hos unge mennesker antyder at der er et fald overalt i Europa i drikkeriet, men også i direkte druk/fylderi og drukkenskab. Man kan opstille nogle grunde hertil.  
Med den enorme udbredelse af sociale medier er der mindre brug for at engagere sig i drikkeri som del af et socialt liv udenfor hjemmet. Der er måske en ændring i opførsel og opfattelse - drikeri og rygning er ikke længere faksimilerne bag det at være “sej.” På samme tid kan marihuana og ectasy være substitutter for alkohol. Og fremfor alt har teenagerne måske en regel - ‘Gør ikke hvad dine forældre gjorde og indtog.’
Hvordan skal man se på ønsket om at nyde alkohol eller ikke nyde alkohol, og bør det kontrolleres? Den frydefuldt komiske figur Falstaff taler om alkoholens værdi: “Den trænger ind i hjernen, får tåbeligheden til at forsvinde, vækker ellers tågede ideer, gør at hjernen arbejder hurtigt og modtageligt og den varmer blodet.” Falstaff kommenterer med at han har fået mere ud af alkohol end den har taget fra ham. Han forklarer også Prins Hals mangel på loyalitet, “denne ædru knægt elsker mig ikke, det kan ikke undre, for han drikker ikke vin.”
Historiske og nutidige personer drak selvom det kan diskuteres om det bidrog til deres succes.
Lad os se på nogle få morsomme tilfælde:
Premierminister Willaiam Ptt, da han blev spurgt sagde han nød et glas, men foretrak hele flasken.
Den sensuelle Cleopatra drak, Peter den Store der grundlagde All-Drunken Synoden og moderniserede Rusland drak. Ulysses S. Grant der militært havde succes i Civil War drak som et svin. Ernest Hemingway, der gav rådet om, at hvis du gerne vil kende en kultur, så brug en nat på dens barer, og Boris Yeltsin den fordrukne præsident i sin hvide pyjamas på gaderne i Washington D.C. der forsøger at hyre en taxi til at bringe ham en pizza.
Scener i film såvel som politik i det 20. århundrede har bidraget. De charmerende detektiver Bick og Nora Charles, aldrig uden en drink i deres seks Thin Man films 1934-47, antydede at evnen til at opklare mordsager ikke led under indtagelsen af betragtelige mængder alkohol. Hitler høstede heller ikke gavn at den kendsgerning at Winston Churchill, der drak hele livet, og fortsatte med det under 2. Verdenskrig med hans usædvanlige blanding at claret, Johnny Walker Red Label, cognac - af og til vand.
Samtidig viser undersøgelser at alkohol slår 3 millioner ihjel om året, 6% af alle dødsfald i verden. Ifølge undersøgelsen fra 2015 af the National Institute on Alcohol Abuse, drak 86% af 18 årige eller ældre alkohol, 70% havde drukket i løbet af et år, 56% i løbet af den sidste måned. En majoritet 58% af studerende på college, i alderen 18-22 år drak.  Cirka en tredjedel af 15 årige havde drukket mindst en genstand, og 7 millioner i alderen 12-20 år drak i den sidste måned. Hele 17% af mænd, og 8% kvinder er afhængige af alkohol på et tidspunkt i løbet af deres liv.
Cirka 27% har været med til drukture i den sidste måned, og 7% i svært drikkeri. I the U.S. anslås at 88000, heraf 62000 mænd og 26000 kvinder dør af alkoholrelaterede sygdomme, hvilket gør alkohol til den tredjestørste dødsårsag - som kunne forhindres - i the U.S, lige efter tobak og dårlig diæt. Flere end 10% af børn i U.S. bor med en forældre med alkoholproblemer. 
Alkohol misbrug er den femte største faktor ved for tidlig død og handicap.
For nogle voksne ui U.S. er alkohol det stof man foretrækker - mere end tobak eller ulovlige stoffer. Det at drikke er ikke nødvendigvis et problem, men det at drikke for meget er, og det afhænger af alder, sundhedstilstand og familiehistoire. 
Hvor meget er for meget? Hvad er det kritiske niveau for mængden af alkohol. Luksusøl har 5% alkohol, almindelig øl 4,2%, bordvine varierer med op til 14%. Hedvine lidt flere procenter. Spiritus - gin whisky, vodka, cognac mv. indeholder 40% alkohol. Som moderat alkoholindtagelse regnes for kvinder en genstand om dagen for mænd to, og udelukkende som stimulans.
Udover at drikke lejlighedsvis er der alkoholikere og de som drikker alt for meget. Mænd der indtager 15 genstand eller mere om ugen, kvinder der får flere end 8. Her kan man betragte alkohol som en kronisk sygdom, eller som en lidelse, der vises ved en manglende evne til at begrænse drikkeriet eller behovet for at drikke for at få et “buzz” man kan ikke stoppe, man tænker på at drikke, og kan ikke holde op når man er begyndt, man skal bare have sig en godnatdrink. 
Samfundet er udmærket klar over bagsiden ved alkohol. Problemer på arbejdet, i skolen, utilfredshed med det job man har, angst, depression, en eller anden form for mental lidelse, problemer med loven eller asocial aktivitet.      
Resultatet af drikkeri, svært eller på anden vis, afhænger af alder, køn, race, etnicitet, fysisk kondition, mængden af fødeindtagelse, familiehistorien. Som forsvar hævder alkoholikere at de har en anderledes evne til at absorbere alkohol end andre.  
Hvordan skal man bedømmme det? Moderat indtagelse kan være skadeligt for leveren, men også hæmme udviklingen af demens, risici for hjertesygdomme og endog cancer. Drikkeri kan føre til vold, og risikofyldt seksuel opførsel. Svær drikkeri kan skade hjertet, leveren, bugspytkirtlen. Drikkeri svækker immunsystemet, fører til for højt blodtryk, at man mister hukommelsen, sociale problemer og for tidlig død.
Vore dages samfund er ikke som det 18. århundredes Gin Lane, hvor det var normalt for et barn at få et glas gin til morgenmad.
William Hogarth skildrede at de fattige drak sig ud i død. Det er vel nok glædeligt at det at drikke alkohol, som med rygning, er i nedgang ifølge de fleste opgørelser. Det er klogt at regeringer at hæmme salget af alkohol til teenagere og at værtshuse kræver ID. Det er noget af det vi kan lære af Kavanaugh høringerne. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar