fredag den 2. november 2018

Khashoggi: Et politisk mord eller en belejlig undskyldning?

Khashoggi: Et politisk mord eller en belejlig undskyldning?

Mediernes vrede rettet mod Saudi Arabien er voldsom efter mordet på den saudiske klummeskribent Jamal Khashoggi på det saudiske konsulat i Tyrkiet.
Medlemmer af Kongressen fra begge sider kræver at præsident Trump skal holde Kronprins Mohammed bin Salman (MBS) ansvarlig for Washington Post “journalistens” død. (Jeg sætter anførselstegn rundt om journalist, fordi Khashoggi ikke var journalist, men klummeskribent der i hele sit voksenliv har talt varmt for den islamistiske bevægelse)
Samtidig har Tyrkiets præsident set hændelsen, forbrydelsen, som en perfekt lejlighed til at dække over for offentligheden at han måtte bøje sig for pres fra præsident Trump og løslade præsten Andrew Brunson.
Som sædvanlig, når det har med den saudiske regering og Mellemøsten som sådan at gøre, er der langt mere bag historien end man umiddelbart kunne formode. Det er klogt at støtte Trumps ønsker om at sikre at alle kendsgerninger kommer på bordet før man anklager en allieret for politisk mord, og helt sikkert før man overvejer en amerikansk reaktion. 
Modsat det venstrefløjen formoder, nemlig at Trump har en personlig sympati for den Sharia-holdende diktator, MBS, eller at der er en dagsorden i spil for at beskytte hans personlige finansielle forhold i kongedømmet, forbliver der tilbage disse ynkelige forsøg på at fortælle en historie der ikke holder vand, ikke passer på kendsgerninger.
 Billedresultat for murder of khashoggi a convenient excuse
Præsidentens tidligere liv som forretningsmand, med hans overdådige hoteller og dristige forretningsmodeller er alt for provokerende for saudiske kulturelle følelser fra det 6. århundrede. Han investeringer i kongedømmet er ganske, ganske små sammenlignet med hans formue, men også de penge Trump taber hvert år for at gøre America Great Again i stedet for at pleje sit forretningsimperium. Under Trumps seneste rallies gik han så langt at han offentligt ydmygede den saudiske kongefamilie. Næppe en opførsel en saudisk vasal står for.
Nej langt snarere kan man argumentere for at vor præsident kæmper for Amerikas interesser, ikke sine egne, og det er især sandt i hans forhandlinger med Mohammed bin Salman. Han anerkender at MBS er en hersker der kan bruges, og har dygtigt udnyttet den saudiske kronprins’ hunger efter magt, velstand og godkendelse i Vesten - hvilket har gavner USA og Israel - og sådan set hele Mellemøsten. 
Her er argumenterne til støtte for ovennævnte.
 For det første arbejder MBS med Trump om en større aftale med Israel. Inkluderet er en fredstraktat mellem araberne og Israel der kan føre til længe ønsket stabilitet i Mellemøsten. At flytte ambassaden til Jerusalem i samarbejde med MBS var første skridt i denne fredsplan.
 Ydermere har MBS hjulpet USA og Israel ved at være imod og arbejde mod Irans aggression. Prinsen har opbygget koalitioner mellem den saudiske regering og Emiraterne for at sikre at sanktioner mod Iran ikke skal skabe uheldige virkninger på oliemarkedet. Til det formål har han øget Saudi Arabiens egen olieproduktion med næsten 10% for at dæmme op for manglen ved sanktionerne mod Iran. 
MBS arbejder utrætteligt for at inddæmme den islamistiske bevægelse ved Det Muslimske Broderskab. Først ved at forbyde organisationen i sit hjemland, og helt og aldeles støtte Egyptens præsident el-Sisis lignende handlinger i Egypten. Han har sat flere end 500 islamiske religiøse ledere i husarrest og har forbudt Grand imamen af Kaaba at bede for udslettelsen af jøderne, en oldgammel tradition der har været ubrudt siden Muhammads dage. 
Det er således ikke noget mysterium at Trump arbejder med MBS. Goderne er åbenbare og grundene dertil mange. Det mere bekymrende spørgsmål er, hvorfor Khashoggi dog blev ansat af the Washington Post. Lige så interessant er det, hvorfor han fik lov at bo og arbejde i USA, når man tager hans lange association med både terrorister og Det Internationale Muslimske Broderskab i betragtning.  
Jamal Khashoggi er ikke den uskyldige journalist som the Washington Post gerne vil have os til at tro.
Khashoggi var før han blev kendt som “journalist” beskæftiget med illegal international våbenhandel. Han blev svoren medlem af Det Muslimske Broderskab da han var i Egypten. Han var nær ven med Osama bin Laden og kæmpede sammen med ham i Afghanistan.  
Hans ´samarbejde med Amerikas svorne fjende var ingen hemmelighed. Khashoggi afslørede sig selv i adskillige artikler hvor han roste og gik ind for al-Queda og bin Laden. Så kan man  kun komme til at undre sig over, med en sådan fortid, at det lykkedes ham at komme ind i USA, og bo og arbejde her.  
Medierne kender ikke til, eller ignorerer disse kendsgerninger. Som de plejer har de travlt med at fordømme MBS uden at vente på beviser. Alt vi ved om det formodede mord stammer fra Tyrkiets statsmedier, og alt der er blevet lækket fra tyrkiske sikkerhedsenheder der er loyale over for Tyrkiets præsident Erdogan, en mand der er kendt som sympatisør med Det Muslimske Broderskab og allieret med en gruppe der bare vil have MBS og Saudi Arabien knækket. 
Kan det skyldes at alliancen mellem MBS, USA og Egytpen og Emiraterne er et knusende nævestød mod Det Muslimske Broderskab, den islamsitske bevægelse, mod Iran og alle de som er anti-Israel? Er det den venneløse Erdogan der står bag denne operation med håbet om at få MBS fjernet fra hans allierede i Vesten og MBS’ regionale venner? 
Uden tilstrækkeligt med bevis for deres påstande siger medierne at en gruppe af højtplacerede saudiske efterretningsofficerer slog Khashoggi ihjel ved konsulatet i Tyrkiet, på direkte ordre fra MBS.
Det strider mod enhver fornuftig tænkning, at den selvsamme mand der koordinerede arrestationer af flere end 300 medlemmer af den kongelige familie der er støtter af Det Muslimske Broderskab, og på samme dag, uden at der blev lækket noget som helst om det, at han skulle opføre sig så klodset for at skaffe sig af med en skribent der, sådan set ingen betydning har for saudiske interesser. 
Skulle MBS virkelig være ansvarlig, har han ressourcer til at udføre det job på en langt mere stille, ubemærket facon.
Hans evne til at skaffe sig betydeligt magt med forbløffende hast blev åbenbar med hans arrestation af den førnævnte terror-støttende gruppe af kongelige, og de Wahhabist imamer de støtter, herunder den mest kendte Prins Alwaleed bin Talal, grundlægger af the Islamic Centers på Harvard og Georgetown University, og den mand der angiveligt er ansvarlig for at hjælpe tidligere præsident Obama med at komme på Harvard.
Blandt de arresterede var også grundlæggeren af det saudiske efterretningsvæsen Muhammad bin Nayef. Når man tager omstændighederne ved det påståede mord i betragtning og motiverne hos alle involverede, kan det se ud til,  at frem for at være ophavsmanden til gerningen er MBS ‘syndebukken’ i forsøg på at miskreditere og fjerne ham fra magten.

Det er ganske sandsynligt at det formodede mord som man forsøger at give MBS skylden for blot var første element i et kup mod den saudiske kongelige familie. 
Hvis Trump administrationen, med hovedet under armen, kommer med en fordømmelse, som der opfordres til fra mange sider, vil han forstærke den fordrejede fortælling i de førende medier og udstille sin mest magtfulde arabiske allierede MBS som bytte for den islamistiske bevægelse, han vil styrke Det Muslimske Broderskab og sikre at terrorismen og ideologien om islamisk overherredømme vil vedblive med at være hovedeksportartiklen fra Mellemøsten i mange år endnu.  
Det vil i sandhed være en trist dag for Amerika, hvis vi tillader det at ske, især som modtræk mod en ikke så helt uskyldig mands død.
Joe Herring writes from Omaha, Neb. and welcomes visitors to his website, www.dailyherring.com.
Dr. Mark Christian is an Egyptian-born former Muslim who is the founder and executive director of the Global Faith Institute. www.globalfaith.org

Ingen kommentarer:

Send en kommentar